Folkeskoleledere efterlyser vejledning om forvaltningsloven

En undersøgelse fra KORA viser, at folkeskoleledere er opmærksomme på forvaltningsloven, dog er de ofte i tvivl om, hvornår og hvordan reglerne skal anvendes.

Formål

KORAs undersøgelse er udarbejdet på foranledning af Børne- og Undervisningsministeriet. Formålet er at undersøge, hvorvidt og i hvilket omfang skolerne overholder de forvaltningsretlige regler og principper, som de skal følge, når de træffer beslutninger om at iværksætte disciplinære foranstaltninger og andre afgørelsessager.

Hovedpointer

  • Generelt er kommuner og skoler opmærksomme på de forvaltningsretlige regler og principper.
  • Der er en række usikkerheder i forhold til, hvordan og hvornår de forvaltningsretlige regler og principper skal praktiseres.
  • Der er behov for mere information til skolerne om de forvaltningsretlige regler og principper.
  • Der kan være mere usikkerhed om brugen af partshøring, begrundelse og notatpligten end skolelederne tilkendegiver.

Perspektivering

Undersøgelsen påpeger en række forslag til, hvordan kommuner og skoler kan styrke overholdelsen af de forvaltningsretlige regler og principper på skolerne. Skolechefer og skoleledere efterlyser især kurser og workshops om emnet samt let overskueligt skriftligt materiale om de juridiske regler og principper.  

Faktaoplysninger

Undersøgelsen af udarbejdet af KORA (Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning) for undervisningsministeriet.

Undersøgelsen af lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse på 200 tilfældigt udvalgte skoler.

Den er udgivet i 2017.

Siden er opdateret 16. januar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.