Fælles ledelse og holddannelse

Kun et begrænset antal skoler har oprettet fælles ledelse mellem skoler og andre institutioner, og der er stor variation i, hvor meget den enkelte skole anvender holddannelse. Det viser en rapport udarbejdet af KORA, som del i ministeriets evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen. 

Formål

Rapporten beskriver de økonomiske konsekvenser af oprettelsen af fælles ledelse og brug af holddannelse i folkeskolen på baggrund af et komparativt casestudie på otte skoler i fire kommuner.

Hovedpointer

Med folkeskolereformen blev der givet større frihed til oprettelse af fælles ledelse, og reglerne for holddannelse blev lempet.

I forhold til fælles ledelse viser rapporten at:

  • Et begrænset antal kommuner har oprettet en form for fælles ledelse mellem skoler og andre institutioner (mellem flere små skoler, mellem store og små skoler, mellem skole og dagsinstitutioner eller mellem skole og ungdomsskole)
  • Der er små besparelser at hente ved oprettelse af fælles ledelse. Besparelserne er særligt at finde ved reducerede lønninger til ledelse og administration i forbindelse med omorganisering, fx ved at fjerne en sekretærfunktion eller ved at overdrage administrative funktioner til afdelingsledelsen på filialskolen. Besparelser er hovedsageligt knyttet til reduktion af ledelser og i mindre grad af administrationen. Ved at oprette fælles ledelse reduceres antallet af skoleledere, hvilket også medfører en besparelse.

I forhold til holddannelse viser rapporten at:

  • Der er stor variation i, hvor stor en del af undervisningstiden på den enkelte skole, der er omfattet af holddannelse. Der er både skoler, hvor holddannelse er skemalagt som fast bestanddel af undervisningen og skoler, hvor holddannelsen sker på tværs af klasser på samme årgang eller på tværs af årgange. 
  • Den kvalitative undersøgelse viser, at holddannelse typisk er en mere ressourcekrævende undervisningsform end den traditionelle undervisningsform.
  • De økonomiske incitamenter virker stærkere på små skoler med lave klassekvotienter end på store skoler med høje klassekvotienter. Kommunerne er dog bevidste om, at deres økonomiske tildelingsmodel påvirker brugen af holddannelse på skolerne.

Faktaoplysninger

Rapporten er udgivet af KORA og er en del af det samlede ”Evaluerings- og følgeforskningsprogram for reform af folkeskolen med fokus på styring”.

Rapporten er udgivet i 2016.

Siden er opdateret 11. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.