Viden om Folkeskolereformen – Opsamling af resultater fra følgeforskningsprogrammet 2015-2018

Formål

Formålet med notatet er at give et kondenseret overblik over, hvordan folkeskoleelevers skoleliv ser ud i foråret 2018, og hvordan det har udviklet sig, siden reformen trådte i kraft. For hver af de udvalgte reformelementer giver VIVE en status på implementeringen. Derudover beskriver VIVE, hvilke erfaringer forvaltningen, skolelederne, lærerne og pædagogerne har haft med at arbejde med de forskellige indsatsområder samt giver et indblik i, hvordan eleverne og forældrene oplever forandringerne. Notatet præsenterer også resultater fra analyser, hvor vi for første gang kan sige noget om sammenhængene mellem reformens enkeltelementer og elevernes læring, faglig deltagelse samt trivsel.

Hovedpointer

- Elevernes faglige deltagelse og interesse er forholdsvis høj og stabil set over hele perioden 2014-2018. Andelen af elever med høj faglig deltagelse og interesse steg lidt fra 2014-2016 (med 3,5 procent). Stigningen var størst for elever med lavt-uddannede forældre og for elever med anden etnisk baggrund end dansk. Tendensen var endvidere mest udtalt på skoler, der ifølge lederne på det tidspunkt var nået længst med implementering af reformen.

- Elevernes generelle skoletrivsel er høj og har været forholdsvis stabil. Det overordnede billede er, at langt de fleste elever er glade for at gå i skole. De er glade for deres klasse, og de føler, at de hører til på deres skole. Eleverne har det også godt med deres lærere. Udviklingen i elevernes trivsel i skolen er overordnet set præget af stabilitet i perioden 2014-2018 med få og små udsving.

- Også ifølge forældrene er der generelt en meget høj grad af trivsel i folkeskolen. Forældrene er generelt yderst tilfredse med den undervisning, deres børn får. De mener også, at det faglige og det sociale miljø i deres barns skole er godt, og at lærerne er gode til at understøtte den enkelte elevs faglige udvikling.

- Implementeringen af reformen er kommet hurtigst fra start på de skoler, hvor ledelsen har kommunikeret klart og tydeligt om forandringerne. Det har de gjort ved at fremlægge visioner for skolen under reformen og udforme en plan for implementering af visionerne. Desuden har de afholdt samtaler med de enkelte medarbejdere om deres fremtidige rolle for at skabe tryghed.

- De statistiske analyser fra reformens første par år (2014-2016) viste generelt en beskeden implementering af reformelementerne ude i klasseværelserne. Det kan være en af forklaringerne på, at man hidtil kun har kunnet påvise meget begrænsede sammenhænge med elevernes læring og trivsel.

- Som led i folkeskolereformen er det meningen, at styring af skolerne i højere grad end tidligere skal ske ved hjælp af mål for elevernes faglige resultater og trivsel. Som forventet er kommunernes mål- og resultatstyring af skolerne da også øget efter reformen. Særligt har forvaltningen i stigende grad en aktiv dialog med skolerne om, hvordan det går med elevernes faglige resultater og deres trivsel.

- Erfaringer fra bl.a. Sverige giver os grund til at forvente, at det tager mellem 5-15 år før en omfattende skolereform som folkeskolereformen i Danmark implementeres fuldt ud og har en målbar virkning på elevernes læring. I 2018 er der sket en fremgang på nogle områder, mens der på andre områder kun er sket relativt små ændringer siden reformens start.

Faktaoplysninger

Undersøgelsen er lavet af VIVE og udgivet i 2018.

Resultaterne fra følgeforskningen bygger primært på data fra spørgeskemaer, som er blevet besvaret af elever, lærere, pædagoger, skoleledere, forældre, skolebestyrelsesformænd, forvaltningschefer og udvalgsformænd på et stort antal repræsentativt udvalgte skoler siden foråret 2014. Tallene fra 2018 bygger for eksempel på besvarelser fra over 29.000 elever fordelt på 216 skoler over hele landet. Hertil er knyttet registerdata til de fleste analyser. Det er for eksempel data om kendetegn ved skolerne og elevernes baggrundskarakteristika, som bruges til at korrigere for forskelle mellem skolerne og deres elevsammensætning. Derudover er der gennemført kvalitative interview med en lang række elever, lærere, pædagoger, skoleledere og andre relevante aktører ude på skolerne og i kommunerne.

Der ligger et solidt design bag følgeforskningsprogrammets analyser:

• Der foreligger en før-måling fra foråret 2014, hvorefter der er gennemført årlige målinger frem til foråret 2018.

• Alle relevante respondentgrupper følges over tid, og flere forskellige datakilder anvendes, det vil sige spørgeskemaer, registerdata, interview og observationer.

• Repræsentativitet af de indsamlede spørgeskemadata tjekkes løbende.

• De kvalitative casestudier er systematisk indsamlet, så de giver størst mulig variation.