Forskning og viden

Den kommunale styring i forbindelse med folkeskolereformen

Rapporten viser, at mål- og resultatstyringen på kommunalt niveau er øget siden 2014. 

Formål

Med folkeskolereformen er hensigten, at den kommunale styring i højere grad skal have fokus på mål og resultater. Rapporten undersøger udviklingen i kommunernes styring af folkeskolen og betydningen heraf. Dette med særligt fokus på kommuner og skolers erfaringer med målstyring, de nationale mål og kvalitetsrapporter samt sammenhængen til elevernes faglige resultater og trivsel

Hovedpointer

Hovedresultater fra rapporten

  • Rapporten viser bl.a., at der fra 2014 til 2018 (især i perioden fra 2014-16) er sket en øget mål- og resultatstyring på kommunalt niveau. Kommunerne fastsætter flere resultatmål og følger i stigende grad op på dem i dialog med skolerne med afsæt i data om elevernes faglige resultater og trivsel. 
  • Rapporten finder ingen sammenhæng mellem kommunernes mål- og resultatstyring på den ene side og på den anden siden henholdsvis skoleledernes brug af mål- resultatstyring, lærernes brug af data eller elevernes faglige resultater og trivsel. 
  • Når kommunal mål- og resultatstyring kombineres med autonomi til skolelederne, har det en positiv sammenhæng til elevernes afgangskarakterer i dansk og matematik i 9. klasse. Skolelederne vurderer dog, at deres autonomi er reduceret siden 2013.

Perspektivering

Rapporten er udarbejdet som led i Børne- og Undervisningsministeriets følgeforskningsprogram til folkeskolereformen, der har til formål at følge implementering, fremdrift og resultater af reformen. Rapporten er en slutmåling, der bygger videre på KORAs (nu VIVE) baselineundersøgelse (Bjørnholt, Boye & Flarup, 2016) og KORAs midtvejsevaluering (Bjørnholt & Krassel, 2016). Tilsammen bidrager de tre undersøgelser til at afdække implementeringen af kommunernes styring samt sammenhængen til skoleledere og læreres brug af data og elevernes faglige resultater og trivsel. Samtidig giver de input til kommunernes implementering af folkeskolereformen samt til dokumentation af reformens betydning.

Kreditering

Undersøgelsen er foretaget af VIVE. Undersøgelsen bygger dels på kvantitative data bestående af surveydata og registerdata og dels på kvalitativt data fra et casestudie med 10 kommuner og 20 skoler, hvor repræsentanter fra forvaltningen, skoleledere og lærere er blevet interviewet. Rapporten bliver udgivet den 27. september 2019.

Referencer

  • Bjørnholt, B., Boye, S. & Flarup, L.H. (2016): Den kommunale styring forud for folkeskolereformen. Baselineundersøgelse. København: KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
  • Bjørnholt, B. & Krassel, K.F. (2016): Midtvejs i folkeskolereformen. En midtvejsmåling af den kommunale styring i forbindelse med folkeskolereformen. København: KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.