Analyse af karakteristika ved højt- og lavtpræsterende folkeskoler

Rapporten finder, at de danske folkeskoler generelt præsterer på samme niveau i forhold til at løfte eleverne fagligt og sikre elevtrivsel.

Formål

Udgangspunktet for analysen har været at udnytte de mange data findes om de danske folkeskoler, herunder de data, der er indsamlet som led i følgeforskningsprogrammet for folkeskolen. Den store datamængde er analyseret med en forholdsvis ny tilgang til analyser, som blandt andet involverer machine learning.

Målet har været at undersøge, om denne nye tilgang kunne give et bredere perspektiv på karakteristika ved skoler, der hidtil ikke er blevet analyseret. I modsætning til de nogle af de øvrige rapporter fra følgeforskningsprogrammet undersøger rapporten dermed ikke betydningen af folkeskolereformen.

Det er vigtigt at understrege, at de identificerede karakteristika ikke kan tolkes som årsager til, hvorfor skoler er højt- eller lavtpræsterende. Derimod kan analysen pege på karakteristika ved højt- og lavtpræsterende skoler, som eventuelt kan belyses nærmere i fremtidige studier.

Hovedresultater

Overordnet viser analysen, at meget af den variation, der findes mellem skolerne – særligt i faglige præstationer og trivsel – skyldes elevernes baggrund. Ifølge undersøgelsen er det altså kun en ganske lille del af forskellene, som kan forklares af, at skolerne gør noget markant forskelligt. Det indikerer, at de danske folkeskoler generelt ligner hinanden i forhold til at skabe trivsel hos eleverne og til at løfte eleverne fagligt.

Faktaoplysninger

Undersøgelsen er gennemført som led i Børne- og Undervisningsministeriets følgeforskningsprogram til folkeskolereformen. 

Rapporten har anvendt machine-learning modeller, der identificerer faktorer, som kan undersøge forskellige karakteristika ved skoler. 

Kreditering

Rapporten er udarbejdet af Epinion for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Rapporten er publiceret i juni 2020.