Matematiske kompetencer i praksis

Intentionen bag opdelingen af målene i  matematiske kompetencer og tre stofområder i Fælles Mål er, at undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i færdigheds- og vidensmål fra både de matematiske kompetencer og fra de matematiske stofområder.  

Det har imidlertid vist sig at være en stor udfordring for matematiklærere at bruge de matematiske kompetencer som afsæt for planlægning af undervisning. Det er derfor oplagt at tage udfordringen op til diskussion i fagteamet. Nedenstående diskussionsspørgsmål er et forslag til udgangspunkt for, hvordan teamet kan opnå en dybere indsigt i de matematiske kompetencer, og hvordan de udmøntes i praktisk undervisning. Som eksempel er valgt ræsonnement og tankegangskompetence.

Mulig diskussion i fagteamet

Hvordan kan matematiske kompetencer danne afsæt for planlægning?

• Formuler et eksempel på en undervisningsaktivitet ud fra færdigheds- og vidensmålene for ræsonnement og tankegangskompetence. I kan selv vælge stofområde med relevante færdigheds- og vidensmål (lærere kan opdeles i grupper efter hvilket trin, de underviser på).
• Sammenlign aktiviteter fra de enkelte trin, og overvej progressionen i elevernes udvikling af kompetencen.
   

Hvordan kan der arbejdes med ræsonnement og tankegangskompetence i praksis?

• Hvordan skaber lærerne en åben og tryg atmosfære, der indbyder til ræsonnement og tankegang?
• Hvordan lærer eleverne at lytte respktfuldt, at stille de rigtige spørgsmål og at give plads til hinanden?
• Er der særligt velegnede faglige emner, og kan fokus være både på proces og produkt?
• Er der arbejdsformer, der særligt tilgodeser ræsonnement og tankegang, for eksempel gruppearbejde, pararbejde eller undervisning med arbejdskort, værksteder, emne- og projektarbejde eller åbne opgaver?
• Hvilke evalueringsformer understøtter og registrerer disse kompetencer? Kan forældre fremme mundtlighed hos deres børn ved eksempelvis ofte at spørge: hvad, hvordan, hvorfor?