Forskning og viden

Afrapportering fra udviklingsprojekt om talblindhed

Med aftalen om folkeskolereformen blev det besluttet at udvikle en test til brug for at identificere elever med talblindhed.

Den dokumenterede viden om talblindhed er begrænset, og der er ikke enighed i forskningen om, hvad talblindhed er. Det har udfordret udviklingen af en test, der kan diagnosticere talblindhed.

Konsortiet bag udviklingsprojektet vurderer, at testen er foreløbig, og ikke er en fuldgyldig national test. Både testen og det tilhørende vejledningsmateriale mangler yderligere afprøvning og følgeforskning før det kan vurderes, om testen med tilstrækkelig sikkerhed vil kunne anvendes som en national test af talblindhed i 4. klasse. Testen er derfor ikke offentligt tilgængelig.

Børne- og Undervisningsministeriet har derfor igangsat et opfølgningsprojekt, som skal sikre, at test og vejledningsmaterialer afprøves yderligere i praksis samt følges af forskere. Epinion og Aarhus Universitet DPU gennemfører projektet på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet.

Læs mere om opfølgningsprojektet hos Epinion

Rapporten fra det tidligere udviklingsprojekt kan du finde på vive.dk

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.