Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole

Rapporten er udarbejdet af KORA og giver dybdegående indsigt i, hvordan særligt det pædagogiske personale, men også skolelederne, oplever den nye folkeskole knap ét år efter indførelsen af reformen og de nye arbejdstidsregler. 

Formål

Undersøgelsen er igangsat efter parternes ønske om at sætte særligt fokus på de pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i det første år med folkeskolereformen, herunder i relation til målet om at folkeskolereformen skal styrke tilliden til de fagprofessionelle i skolen.

Hovedpointer

Implementering af folkeskolereform og arbejdstidsaftaler

  • Det første skoleår med effektuering af folkeskolereformen og arbejdstidsreglerne har været dynamisk og foranderligt. Både skoleledelsen og det pædagogiske personale har værdsat de løbende og nødvendige tilpasninger, da de har været med til at gøre implementeringen mere håndterbar i praksis.
  • Mange skoleledere, lærere, pædagoger og skolebestyrelsesformænd har oplevet et turbulent første skoleår efter folkeskolereform og ændrede arbejdstidsregler.
  • Skolerne har lavet forandringer undervejs, eller de har allerede ved skoleårets start planlagt mulighed for tilpasninger i løbet af skoleåret. Både skoleledelsen og det pædagogiske personale har værdsat de løbende og nødvendige tilpasninger, da de har været med til at gøre implementeringen mere håndterbar i praksis. Omvendt giver konstante forandringer også en vis usikkerhed i forhold til, hvordan skoledagen ser ud.
  • Implementering af folkeskolereformen og arbejdstidsregler foregår stadig, og den har været styret af en pragmatisk tilgang, hvor noget er prioriteret før andet.

Nye elementer og undervisningen

  • Der er forskellige erfaringer med de nye elementer, og implementeringen har været præget af pragmatisme, hvor man har koncentreret sig om bestemte områder.
  • Det pædagogiske personale ser et potentiale i mange af reformens elementer, som, de oplever, er i god tråd med den udvikling, som allerede var i gang på skolerne. Men usikkerheden omkring indholdet af reformens delelementer har udfordret oversættelse til praksis.
  • Som årsag angives, at flere dele af reformen har været uklart defineret (fx motion og bevægelse, faglig fordybelse og lektiehjælp og åben skole), og der har været forskelligt erfaringsgrundlag på skolerne.
  • Lærerne er særligt positive over for målstyret undervisning (særligt de steder, hvor de allerede før reformen har arbejdet systematisk med det) og oplever, at det bidrager positivt til undervisningens kvalitet og elevernes læring. Der ses potentialer ved de fleste dele af reformen, herunder særligt den læringsmålstyrede undervisning.

Udfordringer med forberedelse

  • De pædagogiske medarbejdere oplever store udfordringer ved at finde tid og plads til forberedelse af undervisningen. Flere lærere har oplevet at møde uforberedte op til undervisningen, at de ikke har tid til at give eleverne tilstrækkelig feedback på hjemmeopgaver (i ordentlig tid), og at der har været mindre tid til uforudsete opgaver som forældrehenvendelser m.m.
  • På mange skoler har lærerne desuden manglet sammenhængende forberedelsestid, idet der har været afsat ½-1 time til forberedelsestid fordelt ud over ugen mellem undervisningstimer.
  • Enkelte lærere har forsøgt sig med nye former for forberedelse, og på nogle skoler (med flere klasser på samme klassetrin) har man forsøgt sig med, at lærerne skifter klasse og gennemfører den samme undervisning to gange.
  • Skolelederne anerkender generelt, at lærerne oplever, at de mangler forberedelsestid. Af de 21 skoleledere, der er interviewet, nævner flere, at de oplever, at lærernes forberedelsestid er tilstrækkelig. Det handler efter deres opfattelse om, at forberedelsen skal tænkes anderledes end hidtil.
  • Særligt på skoler med fuld eller næsten fuld tilstedeværelse har man skulle vænne sig til de nye arbejdsforhold.
  • Der er blandede erfaringer med den øgede tilstedeværelse. Nogle lærere fremhæver, at det er blevet lettere at planlægge møder med andre lærere. På den anden side føler de fleste lærere sig presset af den kortere tid til forberedelse og den manglende fleksibilitet som følge af tilstedeværelsen på skolen.

Pædagogernes rolle på skolen

  • Pædagogerne oplever, at folkeskolereformen understøtter deres pædagogiske kompetencer, og de finder det motiverende at samarbejde med lærerne, ligesom nogle motiveres af mulighederne for at indgå mere aktivt i børnenes skoledag.
  • Men pædagogerne oplever samtidig, at de nye rammer er en udfordring for dem. For det første har en række pædagoger skullet varetage helt nye opgaver, såsom understøttende undervisning, der stiller krav til blandt andet klasseledelse, faglige kompetencer m.m. For det andet er skolernes fritidstilbud udfordret af den længere skoledag, der indebærer, at flere elever meldes ud af fritidstilbuddene, og at pædagogerne har mindre tid til at arrangere aktiviteter for eleverne efter skole.
  • Der er generelt blandt skoleledere, lærere og pædagoger en bekymring om pædagogernes kompetencer og nye opgaver og roller (særligt på mellemtrin og udskoling).

 Samarbejde

  • Erfaringerne med samarbejdet har været blandede. Særligt har det været svært for pædagogerne at blive inddraget i skoledagen, hvis der ikke har været tid til sparring og koordinering med lærerkollegerne.
  • Der er stor forskel på, hvorvidt lærerne oplever, at reformen og arbejdstidsreglerne har styrket deres samarbejde med andre lærere. Mange lærere oplever udfordringer i forhold til samarbejdet, eksempelvis fordi de selv underviser, mens de øvrige i teamet har forberedelse og omvendt, mens andre oplever, at den øgede tilstedeværelse muliggør en tættere koordination.

Skoleledere og bestyrelsesformænd

  • Skolelederne oplever ikke, at de med folkeskolereformen har fået større indflydelse på skolen, men at de altid har haft stor indflydelse – også før reformen.
  • De ledere, som har formået at reducere kompleksiteten og definere indholdet, synes at have fået mere tilfredse og motiverede medarbejdere.
  • Skolebestyrelserne har primært brugt det første skoleår på at følge implementeringen af folkeskolereformen. Enkelte steder har man vedtaget principper for det fremtidige arbejde i skolebestyrelserne, men de fleste bestyrelser har ikke nået dette. I det kommende skoleår forventer skolebestyrelserne imidlertid at færdigarbejde principper på udvalgte områder.

Faktaoplysninger

Rapporten er udgivet af KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) i 2015.

Undersøgelsen er baseret på kvantitative og kvalitative analyser fra 21 skoler i 6 kommuner.

Siden er opdateret 11. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.