Hvordan styrkes lærernes engagement og professionelle ansvar?

Formål

Litteraturstudiet skal dels frembringe viden om, hvordan lærernes engagement og professionelle ansvar kan defineres, dels bidrage med viden om metoder, indsatser, tiltag og praksisser, der kan styrke lærernes motivation, engagement og professionelle ansvar.

Hovedpointer

Samlet peger litteraturstudiet på, at lærernes self-efficacy synes at gå forud for lærernes motivation og engagement, da oplevelsen af kompetence skal opfyldes for at opnå de mere indre motivationsformer. Lærernes self-efficacy kan især fremmes gennem indsatser med et fokus på den enkelte lærers undervisningspraksis, herunder forskellige kapacitetsudviklende indsatser, veludviklede samarbejdspraksisser og undervisningsfokuseret ledelse. Lærernes motivation og engagement kan fremmes af indsatser rettet mod organisationen og gennem en øget self-efficacy.

Sådan defineres lærernes engagement og professionelle ansvar:

• Lærernes self-efficacy: Lærernes opfattelse af egne evner til at påvirke elevernes udbytte af undervisningen.
• Lærernes motivation: Den energi, læreren er villig til at lægge bag et givent mål i forbindelse med sit job.
• Lærernes engagement: Dækker over to typer af engagement
  Arbejdsrelateret engagement: Lærerens oplagthed, dedikation til og optagelse af arbejdet.
  Commitment: Lærerens tilknytning og forpligtelse over for organisationen, professionen eller et givent mål.
• Lærerens professionelle ansvar: Læreren tager ansvar for læring ved konstant at forbedre sin undervisningspraksis.

De effektive indsatser, metoder og praksisser, der kan styrke lærerenes motivation, engagement og professionelle ansvar er udfoldet herunder:

• Kapacitet - Indsatser relateret til kapacitetsudvikling omfatter fx mentorordninger, feedback/coaching og læringsfællesskabet. Kapacitetsudvikling giver lærerne ny faglig og pædagogisk viden og tid til fordybelse og sparring, hvilket har en positiv betydning for lærernes self-efficacy. Litteraturstudiet peger blandt andet på, at det er særligt virkningsfuldt, når kompetenceudviklingsforløb er praksisnære, og når det er muligt for lærerne at afprøve nyt indhold og metoder i deres praksis.
• Samarbejdsrelationer - Samarbejdsrelationer kan for det første forstås som en adgang til mere viden, flere undervisningsstrategier og gode erfaringer. Sådanne samarbejdsrelationer fremmer især lærernes self-efficacy. For det andet kan samarbejdsrelationer forstås som lærernes generelle oplevelse af deres relationer til kolleger, elever og forældre. Lærernes oplevelse af gode og tætte relationer påvirker i højere grad lærernes motivation og engagement.
• Ledelse - De tre ledelsespraksisser transformativ ledelse, undervisningsfokuseret ledelse og distribueret ledelse kan være effektive til at fremme lærernes self-efficacy, motivation, engagement og professionelle ansvar. 
  Transformativ ledelse har fokus på kommunikation af organisationens vision og mål. Undervisningsfokuseret ledelse søger at realisere faglige mål via systematisk dialog om udvikling af undervisningen. 
  Distribueret ledelse fokuserer på at sikre læring og trivsel blandt lærere og elever gennem inddragelse og uddelegering af ansvar. De positive resultater af ledelse afhænger dog blandt andet af kvaliteten i relationen og samarbejdet samt lærernes erfaringsgrundlag og professionsforståelse.
• Rammer - Lærernes opfattelse af rammeforhold som fx skole- og klassestørrelse, elevsammensætning, eksterne evalueringer og graden af autonomi til lærerne, påvirker om rammeforhold har positiv eller negativ betydning for lærernes self-efficacy, motivation og engagement. Især ledelsen kan påvirke lærernes opfattelse og derigennem indirekte påvirke lærernes self-efficacy, motivation, engagement og professionelle ansvar.

Faktaoplysninger

Litteraturstudiet er udarbejdet af Rambøll og udgivet i 2017.

Litteraturstudiet omfatter 74 studier, hvoraf 34 er nordiske.