Midtvejs i folkeskolereformen

Denne rapport er en midtvejsmåling af den kommunale styring i forbindelse med folkeskolereformen. Flere kommuner har formuleret resultatmål, og den øgede målregulering bruges i høj grad til dialog. Det viser en kortlægningsrapport udarbejdet af KORA som led i ministeriets evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen.

Hvordan arbejder kommunerne med resultatmål og data i deres styring af folkeskolen to år inde i folkeskolereformen? Det fortæller seniorforsker Bente Bjørnholt fra KORA om i nedenstående video.

© Børne- og Undervisningsministeriet

Formål

Undersøgelsens formål er at belyse kommunernes styring af folkeskolen før og efter folkeskolereformens implementering med særligt fokus på at beskrive kommunernes erfaringer med målstyring, herunder de nationale mål og kvalitetsrapporter.

Hovedpointer

Der er fortsat stor politisk og administrativ opbakning til folkeskolereformen i kommunerne. Undersøgelsen peger på, at kommuner og skoler er midt i en udviklingsproces, hvor resultatmålinger fylder mere og mere.

  • Kommunerne anvender i højere grad målstyring: Flere kommuner har formuleret resultatmål både generelt og i forlængelse af de nationale måltal. Udvalgsformænd og forvaltningschefer følger i højere grad op på de faglige resultatmål og trivselsdata i styringen af skolerne. Det samme gør sig gældende for skolebestyrelserne, hvor de faglige resultatmål indgår i bestyrelsernes tilsyn.
  • Målstyring som blødt styringsredskab: Udvalgsformænd, forvaltningschefer, skoleledere og lærere er enige om, at faglige resultatmål er et vigtigt styringsredskab. Den øgede kommunale målregulering bruges i høj grad til dialog fremfor til kontrol og hårde sanktioner. Der er tendens til, at dialogen særligt sker med skoler, hvor resultaterne ikke er som forventet. Til gengæld er der ikke meget fokus på skoler med gode resultater.
  • Kvalitetsrapporter: Der er i dag en større tilfredshed med kvalitetsrapporten end før reformen. Kommunernes kvalitetsrapporter anvendes i højere grad som et ledelses- og målstyringsværktøj samt som et dialogredskab i dialogen på tværs af politikere, forvaltning og skoleledere end før reformen.
  • Kompetenceudvikling: Kommunerne afsætter flere penge til kompetenceudvikling og fastsætter i højere grad retningslinjer for kompetenceudviklingen af lærere og skoleledelser. De fleste kommuner har klare principper for opkvalificeringens form og indhold.

Faktaoplysninger

Undersøgelsen er udført af KORA og finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet som en del af evaluering- og følgeforskningen af folkeskolereformen og er udgivet i 2016.

Kortlægningsrapporten beskriver den kommunale styring i foråret 2016 med primært fokus på målstyring og kvalitetsrapport 2.0.

Siden er opdateret 11. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.