Folkeskolereformens betydning for udbud og mangfoldighed i fritidstilbud

Formål

Undersøgelsens formål er at undersøge hvilken betydning, folkeskolereformen har haft på udviklingen i fritidstilbud i perioden 2014-2018. Rapporten dykker ned i den åbne skoles betydning for udbud og mangfoldighed i fritidstilbud samt hvilken betydning de længere skoledage og 45 minutters bevægelse og motion kan have. Yderligere belyser rapporten, hvorvidt udviklingen i udbud og mangfoldighed i fritidstilbud kan tilskrives reformen.

Derudover har CUR udarbejdet et inspirationshæfte, som præsenterer seks gode eksempler på samarbejder mellem skoler og fritidstilbud.

Hovedpointer

Rapporten viser, at:

• I mange idrætsforeninger er aktivitetsudbuddet vokset. Da en del foreninger har udviklet nyt indhold i samarbejde med lokale skoler, kan åben skole have bidraget til denne udvikling. Udviklingen lader imidlertid til i ligeså høj grad at skyldes, at en del foreninger, som følge af fitnesscentrenes stigende popularitet og børn og unges medievaner, har følt sig pressede til at gentænke deres tilbud.
• De fleste udbydere af ekspressive aktiviteter (musik-, billed- og teaterskoler) i denne undersøgelse har enten oplevet et fald i antallet i medlemmer (41 procent) eller et uændret medlemstal (42 procent). Medlemstallene var imidlertid også faldende i perioden 2002 til 2014, så udviklingen skyldes ikke reformen alene. I forhold til aktivitetsudbuddet har åben skole muliggjort, at især musikskoler kan nå ud til flere børn og unge end tidligere.
• Omtrent lige mange ungdomsskoler har oplevet stigende, faldende og uændrede medlemstal siden 2014. Også ungdomsskolerne har øget fokus på at udvikle og nytænke tilbud. Desuden har reformen øget samarbejdet mellem ungdomsskoler og skoler, således at ungdomsskolernes aktivitetsudbud nu også inkluderer valgfag på skolerne.
• Spejderne oplever fremgang (56 procent har oplevet en stigning i deres medlemstal siden 2014) og udvikler nye tilbud, men udviklingen lader ikke til at have meget med skolereformen at gøre, da meget få spejderforeninger indgår i samarbejder med skoler.
• Øvrige fritidstilbud har også haft stor fremgang (47 procent). Dette skyldes dels at aktiviteter som e-sport og rollespil har vokset sig store på meget få år.

Hvad betyder folkeskolereformen for denne udvikling?

• Nye aktivitetstilbud er opstået som resultatet af nye skolesamarbejder med fritidsområdet. Kommunale konsulenter på fritidsområdet og aktivitetsudbydere vurderer, at den åbne skole både har givet fritidsområdet adgang til en bredere børnegruppe samt sat en udvikling og nytænkning af aktiviteter i gang. Det kan imidlertid være svært for fritidslivet at komme ind på nogle skoler, fordi skolerne er forskelligt organiserede, og fordi arbejdet med åben skole kom langsomt fra start efter indførslen af reformen. 
• Ifølge udbydere af fritidstilbud har de længere skoledage mange steder medført et øget pres på faciliteter efter kl. 16, Børnene er trætte efter en lang skoledag, og i nogle tilbud har man mistet medlemmer på grund af skoledagens længde. De fleste steder har fritidstilbuddene dog formået at finde praktiske løsninger, der tager hensyn til de længere skoledage.
• Ændringer i befolkningssammensætninger, skolelukninger, omlægning af offentlig transport osv. har betydning for lokale foreninger og for, hvordan de udvikler og sammensætter deres tilbud. Derudover er der nogle strømninger i tiden (særligt det virtuelle rum og e-sport), som påvirker børn og unges fritidsvaner og dermed får betydning for fritidstilbuddene. Dermed er udviklingen af udbud og mangfoldighed i fritidstilbud et resultat af meget andet end blot reformen.

Find rapport og inspirationshæfte

Find rapport og inspirationshæfte på cur.nu

Faktaoplysninger

Rapporten henvender sig særligt til skoleledere og pædagogisk personale, som ønsker mere indsigt i folkeskolereformens betydning for udbud og mangfoldighed i fritidstilbud.

Undersøgelsens datagrundlag bygger på et litteraturstudie, en spørgeskemaundersøgelse samt 44 interviews. Spørgeskemaundersøgelsen er udført blandt 134 udbydere af fritidsaktiviteter fordelt på 56 forskellige kommuner og er ikke repræsentativ for udbydere af fritidstilbud på landsplan. Interviewene er fordelt mellem 20 interviews med fem forskellige segmenter af fritidsudbydere, 20 interviews med kommunale kultur-, fritids- og idrætskonsulenter samt fire interviews med repræsentanter for relevante nationale forbund og landsorganisationer.

Kreditering

Rapporten er udarbejdet af Center for Ungdomsstudier (CUR) og publiceret i januar 2019.