Viden om og inspiration til evaluering i naturfag

Formål

Rapporten har fokus på evalueringstilgange i naturfagene i grundskolen, herunder på hvad der kendetegner god formativ kompetencemålsorienteret evaluering i en dansk kontekst. Med afsæt i ekspertinterviews og i forskningsviden om evaluering afdækker rapporten forskellige evalueringstilgange og eksempler på evalueringsværktøjer. Rapportens anbefalinger kan være inspiration til naturfaglige teams, der ønsker at udvikle en evalueringskultur, hvor evalueringsværktøjer anvendes formativt og som en integreret del af planlægningen og gennemførslen af undervisningen.

Hovedpointer

Rapporten opstiller på baggrund af eksisterende forskningsviden en række anbefalinger til evaluering i naturfagene i grundskolen:

• Der skal være overensstemmelse mellem læringsmål, undervisning og evaluering. En valid formativ evaluering af naturfaglige kompetencer kræver, at lærerne har en klar forståelse af, hvilke kompetencer, der evalueres, og hvilken læringsproces der kan føre til målopfyldelsen. Evaluering skal derfor indgå som en integreret del af planlægningen og gennemførslen af undervisningen.
• Evaluering skal ske over tid og i autentiske situationer. En central udfordring i forhold til at evaluere elevernes faglige niveau i naturfagene er, at det generelt er lettere at evaluere viden og færdigheder end kompetencer. En fyldestgørende indsigt i elevernes opnåelse af kompetence kræver, at elevernes udvikling ses over tid og i forskellige kontekster.
• Der er et stort potentiale i at inddrage eleverne i evalueringsprocessen. Det er endvidere afgørende for den formative effekt i undervisningen, at læringsmålene operationaliseres sammen med eleverne i undervisningen såvel som i dialogen omkring, hvordan eleven klarer sig og hvorfor.
• Evalueringsværktøjerne skal suppleres med understøttelse af lærerenes arbejde med at skabe sammenhæng mellem forløb, f.eks. drøftelser i fagteamet om sammenhæng mellem evalueringskriterier.
• Digitale værktøjer har potentialer, som analoge værktøjer ikke har i samme omfang. Derfor bør evaluering tænkes ind i eksisterende læringsplatforme.
• De fleste kendte værktøjer er udviklet med henblik på brug inden for den enkelte klasse, dvs. i en sammenhæng, hvor læreren kender sine elever. Der er derfor behov for udvikling, hvis fx data skal anvendes på tværs af klassetrin eller mellem forskellige fagteams.
• Evalueringsværktøjer bør tilpasses til forskellige elevgrupper. De fleste af evalueringsværktøjerne er umiddelbart mest anvendelige i forhold til grundskolens ældste elever. Som alternativ til indsamling af evalueringsdata via skriftlige produkter bør data på baggrund af elevernes praktiske arbejde eller mundtlige fremlæggelser overvejes som muligheder.

Find rapporten

Find rapporten på neuc.dk

Eksempler på evalueringsværktøjer

Rapporten præsenterer eksempler på evalueringsværktøjer, der kan anvendes som inspiration. Eksempelvis en læringsportfolio, der er særligt velegnet til at synliggøre elevens læreproces og progression og har potentiale til at udvikle elevens selvevalueringskompetencer. Rapporten nævner også et EIS-værktøj, som er et evalueringsværktøj til evaluering af elevers engineering-kompetencer, bestående af delmål og tegn på, at eleverne er på vej mod delmålene. Et andet eksempel er ESRU-modellen, der kan karakteriseres som en formativ evaluerende elevsamtale, bl.a. med det formål at give læreren et indblik i elevens kompetencer og være startstedet for dialog om elevens progression.

Faktaoplysninger

Datagrundlaget bygger dels på desk research om eksisterende viden om evaluering og dels på syv ekspertinterviews med personer, der har stor erfaring med forskning og praksis inden for formativ evaluering i naturfagene.

Perspektivering

Rapporten er oprindeligt udarbejdet som en del af den nationale naturvidenskabsstrategi til brug for tilrettelæggelsen af et forsøgsprogram med udvikling af et nyt evalueringskoncept i naturfagene.

Kreditering

Rapporten er udarbejdet af Sara Tougaard, Jan Sølberg og Bella Marckmann fra Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter (NEUC), der drives i et samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) på Københavns Universitet og Astra – det nationale naturfagscenter. Rapporten er bestilt af Børne- og Undervisningsministeriet som en del af forarbejdet til en arbejdsgruppe vedr. naturvidenskabsstrategiens initiativ 3.2: Forsøg med nyt evalueringsværktøj i naturfag i folkeskolen nedsat under Børne- og Undervisningsministeriet i foråret 2019. Rapporten er publiceret i maj 2019.