Længere skoledag: De yngste elevers hverdag i folkeskolen

Et godt klassemiljø og lærernes klasseledelse er en forudsætning for et godt udbytte af den længere skoledag, viser rapport udarbejdet af VIVE. Indhold, organisering og styringen af skoledagens sidste timer er afgørende for elevernes oplevelse af, om en skoledag er lang eller ej.

Formål

Undersøgelsen har fokus på folkeskolens yngste elevers oplevelse af den mere varierede skoledag. Fokus er rettet mod, hvad der motiverer og engagerer eleverne. På den baggrund afdækker undersøgelsen følgende to elementer:

  • Hvad motiverer eleverne på folkeskolens yngre klassetrin til at deltage aktivt i skolens faglige og sociale fællesskaber?
  • Hvordan understøtter folkeskolereformens forskellige elementer elevernes motivation og engagement?

 

Hovedpointer

  • Undersøgelsen fremhæver på baggrund af observationer fra skoledage og elevinterviews særligt tre af skoledagens elementer som de dele, der fremstår tydeligst for eleverne: Inddragelse af bevægelse, brug af it i undervisningen og skoledagens længde.
  • Mens bevægelse i undervisningen og brugen af it (brug af tablets) ser ud til at fremme elevers motivation, er oplevelsen af skoledagens længde mere kompleks. Nogle lærere og pædagoger oplever, at den længere skoledag er med til at skabe trætte børn sidst på dagen, som er mindre motiverede til at lære, og som skaber mere støj og uro.
  • Fokusgruppeinterviewene viser, at eleverne på tværs af klassetrin oplever, at skoledagen er for lang. Rapporten konkluderer dog, at det er afgørende for oplevelse af, om dagen er for lang, om eleverne finder indholdet af fagene sidst på dagen sjovt, spændende eller interessant, samt ikke mindst hvordan disse timer sidst på dagen organiseres og styres.
  • Et reformelement, som fremstår mindre tydeligt for eleverne,  er lektiehjælp, faglig fordybelse og understøttende undervisning. I forhold til den understøttende undervisning vurderer rapporten, at der i særlig grad skabes motivation og engagement hos eleverne, når den udmøntes som særskilt projekttid med fokus på at dyrke elevernes interesser med udgangspunkt i elevernes med- og selvbestemmelse. 
  • Derudover konkluderes det i rapporten, at et godt klassemiljø, herunder lærernes udøvelse af god klasseledelse, er en forudsætning for et godt udbytte af den længere og mere varierede skoledag. Klassemiljøet påvirkes i særlig grad af lærerens udøvelse af klasseledelse og elevsammensætningen.

 

Faktaoplysninger

Resultaterne bygger på observationer og fokusgruppeinterviews på tre folkeskoler med udvalgte elever, lærere, pædagoger og forældre til elever på 2. og 4. klassetrin.

 

Kreditering

Rapporten er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet og er udgivet i 2018.

Siden er opdateret 27. maj 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.