Børn og unges brug af fritids- og klubtilbud - Rapport

Formål

Det overordnede formål med undersøgelsen er, at vise udviklingen i indskrivningen af børn og unge i fritids- og klubtilbud fra 2014-2017 og afdække, hvorfor forældre og unge til- eller fravælger tilbuddene. Undersøgelsen analyserer børns, unges, forældres, medarbejderes og lederes oplevelser af indholdet og kvaliteten af tilbuddene. Derudover belyser undersøgelsen forskellige forhold af betydningen for kvaliteten i tilbuddene.

Hovedpointer

Forældre til børn i indskolingsalderen og mellemtrinsalderen oplever, at deres børn er glade for at gå i fritids– eller klubtilbud, fordi det giver dem mulighed for at have samvær med venner og for selv at bestemme over egen tid. Folkeskolereformens længere skoledag har betydet et mindre fald i indskrivningen af børn og unge i fritids- og klubtilbud og et større fald i antallet af timer som børn og unge bruger i fritids– og klubtilbud. Lederne i tilbuddene vurderer dog, at de nuværende rammer stadig giver mulighed for at skabe tilbud, hvor børn og unge har lyst til at komme.

EVA peger i undersøgelsen på fire kvalitetskendetegn ved fritids- og klubtilbud:

1. Børn og unge har gode sociale relationer og indgår i fællesskaber: det betragtes som afgørende for kvaliteten i fritids- og klubtilbuddene. Ledere og medarbejdere arbejder med udgangspunkt i, at børn og unges aktiviteter sammen stimulerer venskaber og fællesskaber. Det konkrete indhold i aktiviteterne er mindre vigtigt, så længe børn og unge har lyst til at deltage og kan være sammen om det.

2. Børn og unge har fri tid og medbestemmelse i hverdagen: det understøtter at børn og unge selv kan vælge, hvad der er vigtigt for dem, og at de øver sig i at træffe selvstændige beslutninger. Den fri tid understøttes ved at skabe et godt miljø for børn og unges selvorganiserede leg og samvær, mens tilbuddene kan give børn og unge medbestemmelse på både uformelle (samtale om ideer til aktivteter) og formelle (forslagskasser og børneråd) måder.

3. De voksne indsamler og deler viden om børns og unges trivsel og udvikling: og at de bruger deres viden i det pædagogiske arbejde. Viden om trivsel indsamles både uformelt (ved i det daglige at bemærke, hvordan børn og unge har det) og mere formelt (spørgeskemaer, observationer, strukturerede samtaler).

4. De voksne samarbejder med andre aktører og laver opsøgende arbejde: det er vigtigt for at få en mere helhedsorienteret tilgang til børn og unge og en dybere indsigt i deres trivsel og udvikling. Samarbejdet med skolen er blevet intensiveret efter reformen. Det giver medarbejderne et større overblik, men kan skabe rolleforvirring når børnene ser de ansatte i både skolen og tilbuddet. Derudover er samarbejde med kommuner og lokalsamfund vigtigt for at nå børn og unge i udsatte positioner, gennem opsøgende og forebyggende arbejde.

Find rapporten

Find rapporten på eva.dk