Didaktik og læring

Fokus på autentiske problemstillinger og værdiskabelse fremmer elevernes motivation og deltagelse i undervisningen. Det viser forskning baseret på skoleudviklingsprojektet ’BOOST: Innovativ skole i Helsingør’.

Denne kortlægningsrapport er udarbejdet af VIVE som led i ministeriets følgeforskningsprogram til folkeskolereformen. Rapporten viser generelt, at der kun er sket minimale ændringer i lærernes vurdering og anvendelse af reformelementerne. Dog har pædagogerne fået flere undervisningsrelaterede opgaver.

Rapporten identificerer de vigtigste elementer i et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger og undersøger udbredelsen, indholdet og udbyttet af samarbejdet.

Skoledagen i indskolingen opbygges meget forskelligt med stor variation i, hvordan lærere og pædagoger samarbejder om undervisningen. Det viser et notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Forskning om flerfagligt samarbejde om inklusion kobles til konkrete indsatser i kommuner, der har modtaget puljemidler til en øget inklusionsindsats

Skrivedidaktik kan understøtte den faglige undervisning og give eleverne mulighed for at forme og fastholde den viden, de tilegner sig i forskellige fag.

En undersøgelse udarbejdet af DPU og VIA UC viser, at lærerne bruger Fælles Mål, men de oplever også udfordringer. Nogle lærere udtrykker bekymring for, at arbejdet med Fælles Mål kan reducere opmærksomheden på elevernes trivsel.

Forundersøgelsen om praksisfaglighed peger på områder fra pædagogisk og didaktisk forskning og praksis, der kan være med til at udfolde begrebet praksisfaglighed i en folkeskolesammenhæng.

Hvordan ser god og motiverende undervisning på folkeskolens mellemtrin ud? EVA har undersøgt, hvad 12 lærere gør konkret i det daglige for at skabe en undervisning og et læringsmiljø, der motiverer eleverne

Midtvejsnotatet bidrager med en analyse af udviklingen i specialtilbud i forhold til organisering og undervisning samt arbejdet med at styrke elevernes faglige og sociale udvikling. Fokus er på at undersøge, hvordan specialtilbuddene implementerer de indholdsmæssige ændringer i en længere og mere varieret skoledag, som følge af folkeskolereformen.

Rapporten giver et statusbillede af specialundervisningstilbuddene i forhold til organisering, undervisning samt elevernes faglige og sociale udvikling og trivsel. Rapporten viser, at langt hovedparten af eleverne trives og møder en differentieret og varieret undervisning.

En rapport fra SFI viser, at piger, elever fra uddannelsesfremmede hjem og etniske minoritetselever har haft en særlig positiv udvikling i deres faglige deltagelse og interesse siden implementeringen af folkeskolereformen.

Der er stor variation i den måde, skolerne arbejder med de nye elementer i den længere og mere varierede skoledag. En rapport fra KORA viser, at der stadig er udfordringer i implementeringen, men også at elevernes læring og trivsel bliver styrket gennem mere motion og bevægelse i undervisningen.

Denne kortlægningsrapport er udarbejdet af KORA som led i ministeriets evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen. Rapporten viser, at lærerne efter reformen lægger stor vægt på trivsel og i langt højere grad inddrager motion og bevægelse i undervisningen. Derudover har pædagogerne fået flere undervisningsrelaterede opgaver.

Pædagoger varetager en større del af undervisningen i folkeskolen efter to år med folkeskolereformen. De varetager cirka halvdelen af den understøttende undervisning. Det viser en rapport udarbejdet af KORA som del i ministeriets evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen.

Projektet tog udgangspunkt i en forståelse af, at relationer, motivation og kognitive funktioner alle er parametre, der har betydning for læringsmiljø og læringsmuligheder i skole- og uddannelsesforløb.

Et litteraturstudie af lektiehjælp og faglig fordybelse, som Rambøll har udarbejdet, indeholder en gennemgang af 13 studier. Litteraturstudiet peger på, at lektiehjælp kan have både faglige og sociale formål. Det kan eksempelvis være at styrke relationerne mellem børnene eller mellem børn og voksne.

EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) har i skoleåret 2015/16 undersøgt, hvordan ledere, lærere og pædagoger på fem skoler arbejder med understøttende undervisning.

I rapporten, Lektiehjælp og faglig fordybelse, beskriver Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd perspektiver på reformelementet fra blandt andet skoleledere, lærere og elevers perspektiv. Her får du for eksempel indsigt i hvordan forvaltninger kan understøtte skolerne i at opstille tydelige rammer og mål.

Særligt elever og præster er positivt stemt over for konfirmationsforberedelse i den understøttende undervisning. Eleverne er positive, fordi de undgår, at deres skoledag forlænges med konfirmationsforberedelse, og præsterne påpeger, at de får bedre undervisningsvilkår. 

Publikation har fokus på indsatser, redskaber og undervisningsmetoder, som bidrager til at skabe en motiverende, stimulerende og varieret skoledag, hvor alle elever har mulighed for at dygtiggøre sig og trives med at lære.

I 2021 havde færre folkeskoler sene skoledage sammenlignet med 2020. Dermed fastholdes tendensen fra 2019 til, at skoledagen slutter tidligere. Det viser en ny kortlægning af sene skoledage.

Andelen af skoler med lange skoledage i 2020 er nogenlunde den samme som i 2019, hvor skoledagen generelt blev kortere. Det viser en ny kortlægning af skoledagens længde.

Færre elever har lange skoledage i 2019. 74 procent af folkeskolerne benytter de nye muligheder i folkeskoleloven til at forkorte elevernes skoledage for i stedet at indsætte to lærere i undervisningen. Det viser en ny kortlægning fra Epinion.

For at følge folkeskolereformens realisering, herunder den længere skoledag, har Børne- og Undervisningsministeriet for fjerde år i træk bedt Epinion om at foretage en kortlægning blandt alle landets folkeskoler af længden af skoledagen i 1.-9. klasse.

Denne publikation indeholder seks artikler, der blandt andet behandler temaer som variation i elevers oplevelse af feedback, nordiske elevers motivation, og elevers interesse og selvtillid i forhold til naturfag.

Danske 15-årige er dygtige til at løse problemer i samarbejde med andre. Det viser undersøgelsen 'PISA 2015 Problemløsning i samarbejde’.

Intensive læringsforløb kan løfte faglige, sociale og personlige kompetencer hos elever, der har udfordringer i skolen. Nye evalueringer af forsøg og indsatser med intensive læringsforløb i en dansk kontekst viser imidlertid, at det i praksis kan være vanskeligt at indfri gevinsterne. 

Elever med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig stadig fagligt dårligere end etnisk danske elever i både naturfag, læsning og matematik. Det viser PISA Etnisk 2015.

En række eksperter og forskere, heriblandt professor Jo Boaler, sætter i disse videoer fokus på emner som tankesæt, læring og undervisningsform. Disse emner berøres for at udfordre og forbedre tilgangen til undervisning ved hjælp af metoder og redskaber.

En ny undersøgelse giver svar på, hvad danske elever ved om Grønland, og hvilke tanker de har om landet og dets folk.

Her kan du få et overblik over hovedresultaterne i de danske rapporter om TALIS 2018, som er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

En evaluering udarbejdet af Trygfondens Børneforskningscenter i samarbejde med Rambøll Management Consulting, Københavns Professionshøjskole og VIA University College viser, at et turboforløb på to uger med intensiv undervisning i dansk og matematik har små positive effekter på faglige kompetencer hos ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse. 

Elever med indvandrerbaggrund klarer sig fortsat dårligere end etnisk danske elever i både læsning, matematik og naturfag. Forskellen mellem elever med og uden indvandrerbaggrund mindskes imidlertid markant, når der tages højde for elevernes forskellige sociale baggrund. Det viser PISA Etnisk 2018.

En evaluering af rammeforsøg med fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen viser, at elever læser dårligere, hvis deres skoleuge afkortes med mere end to timer. Evalueringen er udarbejdet af Epinion i samarbejde med Pluss.

Danske elever klarer sig bedre end den gennemsnitlige elev i OECD-landene i både læsning, matematik og naturfag, viser resultaterne fra PISA 2018. Resultaterne peger dog også på en række udfordringer, heriblandt at danske elevers læselyst er lav, samt at resultaterne i naturfag er faldet siden 2015.