Didaktik og læring

Gentagelser af faste udtryk, undervisningsdifferentiering og intensive læringsforløb kan forbedre engelskundervisning i indskolingen. Det viser et nyt vidensnotat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut.

Fokus på autentiske problemstillinger og værdiskabelse fremmer elevernes motivation og deltagelse i undervisningen. Det viser forskning baseret på skoleudviklingsprojektet ’BOOST: Innovativ skole i Helsingør’.

Denne kortlægningsrapport fra VIVE viser generelt, at der kun er sket minimale ændringer i lærernes vurdering og anvendelse af reformelementerne. Dog har pædagogerne fået flere undervisningsrelaterede opgaver.

Rapporten identificerer de vigtigste elementer i et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger og undersøger udbredelsen, indholdet og udbyttet af samarbejdet.

Skoledagen i indskolingen opbygges meget forskelligt med stor variation i, hvordan lærere og pædagoger samarbejder om undervisningen. Det viser et notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Forskning om flerfagligt samarbejde om inklusion kobles til konkrete indsatser i kommuner, der har modtaget puljemidler til en øget inklusionsindsats.

Skrivedidaktik kan understøtte den faglige undervisning og give eleverne mulighed for at forme og fastholde den viden, de tilegner sig i forskellige fag.

En undersøgelse udarbejdet af DPU og VIA UC viser, at lærerne bruger Fælles Mål, men de oplever også udfordringer. Nogle er bekymrede for, at arbejdet med Fælles Mål kan reducere opmærksomheden på trivsel.

Forundersøgelsen om praksisfaglighed peger på områder fra pædagogisk og didaktisk forskning og praksis, der kan være med til at udfolde begrebet praksisfaglighed i en folkeskolesammenhæng.

Hvordan ser god og motiverende undervisning på folkeskolens mellemtrin ud? EVA har undersøgt, hvad 12 lærere gør konkret i det daglige for at skabe en undervisning og et læringsmiljø, der motiverer eleverne.

I et nyt vidensnotat giver EVA - Danmarks Evalueringsinstitut et bud på, hvad der kendetegner god undervisning i grundskolen. Notatet skal hjælpe lærerne med at stille skarpt på udvikling af egen praksis.

Sæt fokus på refleksion over og udvikling af din undervisning med tre redskaber til fagligt nysgerrige lærere. Redskaberne er til fri download og er produceret af EVA - Danmarks Evalueringsinstitut. 

Der er indikationer på, at elever fra internationale udskolingslinjer trives bedre og præsterer bedre i engelsk ved folkeskolens afgangsprøve. Det viser en evalueringsrapport foretaget af Epinion.   

En ny rapport undersøger det faglige gab mellem drenge og piger, og hvordan dette udvikler sig i løbet af folkeskolen og i overgangen til ungdomsuddannelse.

Midtvejsnotatet bidrager med en analyse af udviklingen i specialtilbud i forhold til organisering og undervisning samt arbejdet med at styrke elevernes faglige og sociale udvikling.

Rapporten giver et statusbillede af specialundervisningstilbuddene i forhold til organisering, undervisning samt elevernes faglige og sociale udvikling og trivsel. 

En rapport viser, at piger, elever fra uddannelsesfremmede hjem og etniske minoritetselever har haft særlig positiv udvikling i deres faglige deltagelse og interesse siden implementering af folkeskolereformen.

Rapport fra KORA viser, at der er udfordringer i implementeringen af den længere og mere varierede skoledag, men også at elevernes læring og trivsel styrkes gennem mere motion og bevægelse i undervisningen.

Denne rapport viser, at lærerne efter reformen lægger vægt på trivsel og i langt højere grad inddrager motion og bevægelse i undervisningen. Derudover har pædagogerne fået flere undervisningsrelaterede opgaver.

Pædagoger varetager cirka halvdelen af den understøttende undervisning. Det viser en rapport udarbejdet af KORA som del i ministeriets evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen.

Projektet tog udgangspunkt i en forståelse af, at relationer, motivation og kognitive funktioner alle er parametre, der har betydning for læringsmiljø og læringsmuligheder i skole- og uddannelsesforløb.

Et litteraturstudie af lektiehjælp og faglig fordybelse peger på, at lektiehjælp kan have både faglige og sociale formål. Det kan være at styrke relationerne mellem børnene eller mellem børn og voksne.

EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) har i skoleåret 2015/16 undersøgt, hvordan ledere, lærere og pædagoger på fem skoler arbejder med understøttende undervisning.

I rapporten Lektiehjælp og faglig fordybelse får du for eksempel indsigt i, hvordan forvaltninger kan understøtte skolerne i at opstille tydelige rammer og mål.

Særligt elever og præster er positivt stemt over for konfirmationsforberedelse i den understøttende undervisning.

Publikation har fokus på indsatser, redskaber og undervisningsmetoder, som bidrager til at skabe en motiverende, stimulerende og varieret skoledag, hvor alle elever kan dygtiggøre sig og trives med at lære.

BUVM har undersøgt, hvornår eleverne i folkeskolen fik fri i 2022. Kortlægningen viser, at andelen af folkeskoler med sene skoledage er faldet på tværs af alle klassetrin sammenlignet med 2021.

I 2021 havde færre folkeskoler sene skoledage sammenlignet med 2020. Dermed fastholdes tendensen fra 2019 til, at skoledagen slutter tidligere. Det viser en ny kortlægning af sene skoledage.

Andelen af skoler med lange skoledage i 2020 er nogenlunde den samme som i 2019, hvor skoledagen generelt blev kortere. Det viser en ny kortlægning af skoledagens længde.

Færre elever har lange skoledage i 2019. 74 procent af folkeskolerne benytter de nye muligheder i folkeskoleloven til at forkorte elevernes skoledage for i stedet at indsætte to lærere i undervisningen.

For at følge folkeskolereformens realisering har Børne- og Undervisningsministeriet for fjerde gang bedt Epinion foretage en kortlægning blandt alle landets folkeskoler af længden af skoledagen i 1.-9. klasse.

Denne publikation indeholder seks artikler, der blandt andet behandler temaer som variation i elevers oplevelse af feedback, nordiske elevers motivation, og elevers interesse og selvtillid i forhold til naturfag.

Intensive læringsforløb kan løfte faglige, sociale og personlige kompetencer hos elever med udfordringer i skolen. Nye evalueringer viser imidlertid, at det i praksis kan være vanskeligt at indfri gevinsterne.
 

Elever med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig stadig fagligt dårligere end etnisk danske elever i både naturfag, læsning og matematik. Det viser PISA Etnisk 2015.

En række eksperter, heriblandt professor Jo Boaler, sætter fokus på emner som tankesæt, læring og undervisningsform for at udfordre og forbedre tilgangen til undervisning ved hjælp af metoder og redskaber.

En ny undersøgelse giver svar på, hvad danske elever ved om Grønland, og hvilke tanker de har om landet og dets folk.

Her kan du få et overblik over hovedresultaterne i de danske rapporter om TALIS 2018, som er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

En evaluering viser, at et turboforløb på to uger med intensiv undervisning i dansk og matematik har små positive effekter på faglige kompetencer hos ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse.
 

Elever med indvandrerbaggrund klarer sig fortsat dårligere end etnisk danske elever i både læsning, matematik og naturfag. Det viser PISA Etnisk 2018.

En evaluering af rammeforsøg med fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen viser, at elever læser dårligere, hvis deres skoleuge afkortes med mere end to timer. 

Danske elever klarer sig bedre end den gennemsnitlige elev i OECD-landene i både læsning, matematik og naturfag, viser resultaterne fra PISA 2018.