Undersøgelse af undervisning i specialundervisningstilbud - midtvejsnotat

Formål

Notatets formål er at undersøge og følge udviklingen i specialtilbuddene efter folkeskolereformen.

Hovedpointer

Pædagogisk ledelse i specialtilbud sætter overordnet retning - Pædagogisk ledelse i specialtilbud kommer generelt til udtryk som en overordnet retning for arbejdet med elevernes læring og omsættes ikke til mere konkrete mål og forventninger. Endvidere viser undersøgelsen, at pædagogisk ledelse primært omhandler organisering af ressourcer og kompetencer, der understøtter medarbejdernes arbejde med elevernes læring.

Således udøves pædagogisk ledelse ikke tæt på praksis, hvor ledelsen tager direkte del i arbejdet med at styrke elevernes udvikling og læring.

Samarbejde mellem lærere og pædagoger i specialtilbud er velfungerende - Der er generelt er et velfungerende tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger i specialtilbuddene, hvor der opleves at være et ligeværdigt forhold mellem de to professioner.

Specialtilbuddene forlænger i højere grad skoledagen med andre undervisningsaktiviteter frem for undervisning i fagene - Hovedparten af specialtilbuddene har ændret skoledagen og undervisningen som følge af folkeskolereformen, dog har få forlænget dagen med fagfagligt indhold.

Undersøgelsen viser, at understøttende undervisning samt faglig fordybelse og lektiehjælp for det meste er integreret i skoledagen fremfor at blive gennemført som særskilte aktiviteter i specialtilbuddene.

Øget fokus på faglige mål og fortsat fokus på sociale mål for eleverne i specialtilbud - Specialtilbuddene har fortsat stort fokus på elevernes sociale udvikling, men generelt har de fået større fokus på de faglige mål for eleverne i undervisningen gennem de seneste par år – en udvikling, som de tilskriver folkeskolereformen.

Andelen af elever, der undervises på lavere klassetrin og fritages fra fag er uændret - Langt de fleste af specialtilbuddene underviser halvdelen eller over halvdelen af eleverne på et lavere klassetrin, end deres skolealder svarer til.

Endvidere viser undersøgelsen, at det er lidt under halvdelen af specialtilbuddene, hvor hele elevgruppen modtager undervisning i alle folkeskolens fag, samt at de fag, eleverne oftest fritages fra, fortsat er tysk eller fransk og fysik/kemi.

Arbejdet med Fælles Mål udfordrer fortsat - Arbejdet med Fælles Mål foregår primært i årsplaner og i planlægningen af undervisningen. Specialtilbuddene finder det vanskeligt at omsætte Fælles Mål til konkrete læringsmål for eleverne i undervisningen og at arbejde med individuelle faglige læringsmål for eleverne. Udfordringen forklares eksempelvis ved, at Fælles Mål ikke afspejler niveau og forudsætninger blandt deres elevgruppe, hvorfor nedbrydning og omsætning til konkrete læringsmål er vanskelig.

Elevernes deltagelse i fritidstilbud er uændret - Det er fortsat cirka en tredjedel af eleverne, der deltager dagligt i et fritidstilbud, en tredjedel, der deltager et par gange om ugen eller ugentligt, og resten deltager mindre.

Perspektivering

Midtvejsnotatet er kortfattet og fokuserer på udvalgte temaer og afrapporterer således ikke udtømmende alle områder i undersøgelsen. Her henvises til første forskningsrapport i undersøgelsen, som blev offentliggjort primo 2017 og udgør en baseline i undersøgelsen. Find rapporten her:

Faktaoplysninger

Undersøgelsen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting (Rambøll) på opdrag fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og den gennemføres i samarbejde med Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen VIA University College, som en del af følgeforskningsprogrammet.

Notatet er udgivet i 2018 og beskæftiger sig med en periode fra primo 2016 til ultimo 2017.

Det overordnede undersøgelsesdesign består af en heldækkende undersøgelse blandt alle specialtilbud i Danmark. Derudover gennemføres dybdegående casestudier på udvalgte specialtilbud årligt.