Forskning og viden

Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag

Skrivedidaktik kan understøtte den faglige undervisning og give eleverne mulighed for at forme og fastholde den viden, de tilegner sig i forskellige fag.

Formål

Formålet med projektet var at undersøge, på hvilke måder lærernes skrivedidaktik kan udvikle undervisningen i forskellige fag, samt understøtte elevernes læreprocesser.

Gennem skrivning udvikles tanker, som former sig til tekst, og når lærerne underviser med en tydelig og aktiv skrivedidaktik tilrettelægges undervisningen, så eleverne kan skrive sig til faglig viden - skrive sig ind i fagene.

Hovedpointer

Projektets resultater er særlig relevant for lærere og ledere i skoler, samt for undervisere ved andre uddannelser.

Projektet fandt, at skrivning i fagene styrker elevernes læreprocesser og faglige udvikling, når lærerne har et fælles sprog om skrivning og eksplicit arbejder med skriveformål, skriveordre, modellering og feedback.

Et fælles sprog om skrivning udvikler lærerne ved at:

  • Arbejde med State of Writing,
  • Dele viden om skrivning faglærerne imellem
  • Kontinuerligt sætter skrivning på dagsordenen ved teammøderne.

Skriveformål og skriveordre indgår som konkrete skriftsproglige formuleringer i lærernes daglige undervisning. De skriver mål, instruktioner og vejledninger på tavler og papirer, så eleverne kan læse sig til opgaveformuleringerne. Skriveformål og skriveordrer skaber præcision og fordybelse i fagene.

Lærerne modellerer i alle fag. De viser vejen ad hvilken eleverne skal gå ved selv at skrive på tavler, i hæfter, på computer, og hvor der nu kan skrives. Modelleringen kan foregå ved at lærerne:

  • Er sekretærer for eleverne,
  • Påbegynder skrivearbejdet og lader eleverne fortsætte
  • Udleverer sætningsstartere og skriverammer, som støtter elevernes skrivning
  • Undersøger sammen med eleverne

Lærerne giver indholds-feedback i løbet af skriveprocessen. Feedback skal være selektiv, dialogisk og konstruktiv. Den skal motivere eleverne til at arbejde sig dybere ind i fagenes stofområder. Korrekturlæsning og feedback på sprog gives først til sidst i processen, inden eleverne udgiver deres tekster.

Videoer fra projektet

Skriveordrer i danskundervisningen

Dialogbaseret feedback i skriveprocessen

Refleksion

Gennem et kollegialt arbejde på den lokale skole udvikler et lærerteam i fællesskab en viden om eksisterende undervisningspraksis i fag.

Det foregår ved, at lærerne inviterer hinanden ind i klasserne til gensidig observation af undervisningen og til efterfølgende fælles samtale og refleksion i lærerteam og fagteam.De konkrete udfordringer består i at tage udgangspunkt i den eksisterende undervisningspraksis der er i enhver undervisningssituation, og udvikle med udgangspunkt i den måde undervisningen praktiseres på.

Med udgangspunkt i den viden, som opbygges gennem observationer og teamsamtaler, udvælger man et specifikt skrivedidaktisk fokus, som skal intervenere i lærernes måder at undervise på. Det kan være skriveformål, skriveordre, modellering, evaluering eller feedback. Men det kan også være andre tiltag, som eksempelvis elevernes gruppeskriveprocesser, fagenes fagbegreber og fagsprog eller refleksionsskrivninger. Det skrivedidaktiske fokus afhænger af hvilke behov, lærerne kan se, for at udvikle deres didaktik i bestemte retninger.

Hovedformålet med at udvikle en skrivedidaktik til fagene og styrke lærernes måder at undervise på, er, at en sådan kvalificering vil føre til, at eleverne styrker deres faglige læring. Det handler om kvalitet i læreprocesserne og om elevernes adgang til faglig fordybelse. Projektet adresserer således flere dele af den nye folkeskolelov, så som en tydelig og aktiv didaktik, der ekspliciterer forventninger til elevernes arbejde i fagene.

Med udgangspunkt i projektets fund, kan man rejse følgende spørgsmål i lærerteamet:

  • Hvilke potentialer ser I for at bruge skrivning i undervisningen i alle fag?
  • Hvilke barrierer ser I for at bruge skrivning i undervisningen i alle fag?
  • Er der bestemte forhold på jeres skole som fremmer eller vanskeliggør skrivning i fag?
  • Overvej, hvad der særligt kendetegner det sprog og de tekster, der bruges i de fag, I underviser i.
  • Diskuter, hvordan lærerteamet kan arbejde med et fælles sprog om skrivning i fag.
  • Diskuter, hvordan en skriveordre kan blive præcise, og hvordan den kan skabe klarhed, så eleverne tydeligt forstår hensigten med skriveaktiviteten.
  • Diskuter, hvordan lærerne kan være model for skrivning i fag. Er der særlige forhold i fagene, som gør det let eller udfordrende at være skrivemodel?
  • Diskuter brugen af mundtlig feedback versus skriftlig feedback i elevernes tekstproduktion.
  • Diskuter hvordan formativ feedback kan understøtte elevernes skriveprocesser.
  • Diskuter skrivning som en mulig vej til at lære at argumentere, diskutere, forhandle og undersøge.
  • Giv eksempler på skrivesituationer, som kan betegnes som demokratisk dannende.
  • Overvej hvordan skrivning i de forskellige fag kan føre til, at eleverne kan udvikle en selvstændig position og en selvstændig stemme i teksterne – og i klasserummet.

Om projektet

  • Projektet er udført af Nationalt Videncenter for Læsning i samarbejde med fem skoler i Ishøj og med støtte fra Egmont Fonden og Børne- og Undervisningsministeriet.

  • Projektet er gennemført som et aktionsforskningsprojekt med deltagelse af 3 forskere og 21 lærere, samt vejledere og konsulenter ved Ishøjs fem skoler.
  • Disse temaer er blevet berørt: skrivning, skrivedidaktik, literacy, fagdidaktik, almendidaktik, undervisning i fag,
  • Publikationsår 2015

    Nationalt Videncenter for Læsning ved Lene Storgaard Brok, Mette Bak Bjerregaard og Klara Korsgaard har udgivet bogen: Skrivedidaktik – en vej til læring. Kilm, maj 2015.
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.