Lærere og pædagogers oplevelser af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år

Denne kortlægningsrapport er udarbejdet af VIVE som led i ministeriets følgeforskningsprogram til folkeskolereformen. Rapporten viser generelt, at der kun er sket minimale ændringer i lærernes vurdering og anvendelse af reformelementerne. Dog har pædagogerne fået flere undervisningsrelaterede opgaver.

Formål

Rapportens formål er at undersøge lærere og pædagogers oplevelser og arbejde med de forskellige elementer i folkeskolereformen.

Hovedpointer

Lærerenes oplevelse og arbejde af de forskellige reformelementer

  • Lærerne oplever mere ro og orden i klasserne i 2017 sammenlignet med 2015. Det gælder særligt udskolingslærerne.
  • Eleverne oplever mere ro og orden i klasserne, når deres lærere i høj grad anvender motion og bevægelse i undervisningen.
  • Brugen af Fælles Mål, test og elevplaner er faldet.
  • Generelt varierer lærerne i høj grad deres undervisning og brugen af undervisningsformer er stabil fra 2015 til 2017.  
  • Lærerne benytter kun til en vis grad elementerne i den åbne skole.
  • Der er sket et mindre fald i lærernes fokus på faglighed i 2017 siden 2015, særligt i indskolingen.
  • 94 pct. af lærerne svarer, at de i deres daglige arbejde lægger meget vægt på at øge elevernes trivsel, hvilket er en positiv udvikling.
  • Lærersamarbejde og pædagogisk faglig sparring er steget fra 2015 til 2017.

Pædagogernes kompetencer, rolle og samarbejde

  • Lige store andele af pædagoger føler sig henholdsvis i høj grad og i lav grad rustet til at arbejde som folkeskolereformen lægger op til. Der synes ikke over tid at være sket en udvikling i pædagogernes oplevelse af egne kompetencer til arbejdet i folkeskolen.
  • Pædagogernes tre mest hyppige opgaver i forbindelse med undervisningen i 2017 er at bidrage til undervisningens gennemførelse, trivselsrelateret støtte og gennemførelse af aktiviteter med bevægelse i undervisningen.
  • Sammenlignet med 2015 deltager pædagogerne i 2017 i signifikant højere grad i planlægning af undervisning, gennemførelse af undervisningen og i klasseledelse.
  • Pædagogerne vurderer, at deres inddragelse i samarbejde med det øvrige pædagogiske personale er højere i 2017 end i 2015.

Perspektivering

Denne kortlægningsrapport indgår i den fjerde afrapportering i følgeforskningsprogrammet 3 år efter implementeringen af folkeskolereformen. Rapporten bidrager således med ét af flere perspektiver på den nye folkeskole. Læs endvidere elevernesskolelederesforældres samt skolebestyrelsesformændsoplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år.

Faktaoplysninger

Kortlægningsrapporten er udarbejdet af VIVE i 2017 som del af følgeforskningen til folkeskolereformen.

Rapporten er baseret på spørgeskemabesvarelser fra lærere og pædagoger i 1. til 9. klasse fordelt på omkring 250 skoler i perioden 2014-2017. I 2017 er der besvarelser fra 3.185 lærere og pædagoger.

Rapporten har fokus på følgende otte analysetemaer:

1. Ro og orden, 2. Brug af Fælles Mål, 3. Undervisningsformer, 4. Fokus på faglighed og trivsel i undervisningen, 5. Feedback til eleverne, 6. Teamsamarbejde og pædagogisk faglig sparring, 7. Anvendelse af ekstra støtte i undervisningen og 8. Pædagogernes rolle.

Siden er opdateret 08. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.