Kortlægning af skoledagens længde 2018

For at følge folkeskolereformens realisering, herunder den længere skoledag, har Børne- og Undervisningsministeriet for fjerde år i træk bedt Epinion om at foretage en kortlægning blandt alle landets folkeskoler af længden af skoledagen i 1.-9. klasse.

Formål

Rapporten kortlægger, hvor stor en andel af klasserne på landets folkeskoler, der overholder folkeskoleforligskredsens intentioner om, at elevernes gennemsnitlige skoledag skal vare til klokken 14.00 i indskolingen, cirka klokken 14.30 på mellemtrinnet og klokken 15.00 i udskolingen.

I forhold til tidligere undersøgelser belyser dette års kortlægning også en række andre forhold ved elevernes skoledag. Det gælder anvendelse af folkeskolelovens § 16 b, inddragelsen af skolebestyrelserne i skemalægningen, og det gælder tilrettelæggelsen og varetagelsen af lektiehjælp og faglig fordybelse, understøttende undervisning samt motion og bevægelse.

 

Hovedpointer

  • På mellemtrinnet er andelen af skoler med lange skoledage mindst én dag om ugen i uge 35 i 2018 aftaget med 2-3 procentpoint i forhold til uge 35 i 2017. I indskoling og udskoling ses et mindre fald i andelen af skoler, som har lange skoledage mindst én dag om ugen på 0-1 procentpoint i forhold til 2017.
  • 48 % af skolerne har benyttet folkeskolelovens § 16b i 2018 til at afkorte skoledagens længde på et eller flere klassetrin. Det er en stigning på 5 procentpoint ift. 2017 og en stigning på 18 procentpoint i forhold til 2016.
  • Andelen af skoler som placerer understøttende undervisning som en integreret del af fagundervisningen (frem for som et selvstændigt element) stiger gradvist fra indskoling til udskoling. Det er samme mønster som i 2017.
  • Fra 2017 til 2018 ses en stigning i andelen af skoler på knap 10 procentpoint, som placerer understøttende undervisning som et selvstændigt element. Tilsvarende falder andelen af skoler, som placerer understøttende undervisning som en integreret del af fagundervisningen. Det gælder både i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.
  • Den understøttende undervisning varetages udelukkende af lærere på 67 % af skolerne i udskolingen, mens den udelukkende varetages af lærere på 35 % af skolerne på mellemtrinnet og på 4 procent af skolerne i indskolingen.
  • Der er stort set ingen ændringer fra 2017 til 2018 i forhold til, hvem der varetager understøttende undervisning på de forskellige klassetrin.

 

Perspektivering

Nedenstående tabel giver en oversigt over, på hvilke områder resultaterne i 2018-rapporten kan sammenlignes med resultaterne fra de tidligere undersøgelser i 2015, 2016 og 2017. ”X” angiver, at resultaterne i 2018 kan sammenlignes med det givne år.

 

 

2015

2016

2017

Skoledagens længde

X

X

X

Årsager til at eleverne har sent fri

X

X

X

Skolernes anvendelse af folkeskolelovens § 16 b

 

X

X

Skolebestyrelsens involvering i udformning af skoleskemaerne

 

 

X

Skolernes implementering af reformelementer (organisering, beslutninger og varetagelse af understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse, motion og bevægelse)

 

 

X

Skoledagens længde blandt skolerne i UVM’s rammeforsøg om kortere skoledage

 

 

X

Faktaoplysninger

Rapporten er udgivet af Epinion i 2018.

Resultaterne er baseret på oplysninger fra i alt 901 folkeskoler, svarende til 85 % af alle landets folkeskoler.

Undersøgelsen er gennemført i uge 35 i 2018. Det er fjerde år i træk, at undersøgelsen gennemføres.

Siden er opdateret 22. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.