Kortlægning af sene skoledage 2022

Formål

Formålet med rapporten er at kortlægge:

• Udbredelsen af sene skoledage i folkeskolen
• Skolernes anvendelse af folkeskolelovens § 16 b og § 16 d samt de udvidede frihedsgrader (§ 16 e) i skoleåret 2022/2023, der giver mulighed for at afkorte den understøttende undervisning
• Skolebestyrelsens involvering i udformningen af skoleskemaerne
• Skolernes udmøntning og prioritering af midler til kvalitetsløft af den understøttende undervisning

Hovedresultater

Kortlægningen viser, at andelen af folkeskoler med sene skoledage faldt i 2022 sammenlignet med 2021. Faldet ses på tværs af alle klassetrin. Det største fald ses på 4. klassetrin, hvor andelen af skoler med sene skoledage er faldet med 13 procentpoint. Der er således en stor andel af eleverne på landets folkeskoler, der ikke har sene skoledage.

Sene skoledage forstås som skoledage, der slutter efter kl. 14 i indskolingen, efter kl. 14.30 på mellemtrinnet og efter kl. 15 i udskolingen.

Ifølge de skoler, der har klasser med sene skoledage, er de typiske årsager at eleverne møder efter kl. 8.00, at eleverne kompenseres ved længere pauser, eller at eleverne har et fleksibelt skoleskema, hvor de kompenseres med kortere skoledage på andre tidspunkter af året.

I skoleåret 2022/2023 har skolerne mulighed for at afkorte skoledagen ved brug af folkeskolelovens bestemmelser om konvertering af hele eller dele af den understøttende undervisning til fx to-voksenordninger (§§ 16 b, 16 d og 16 e).

Knap ni ud af ti skoler har i 2022 angivet, at de har afkortet skoledagens længde ved brug af en eller flere af disse tre bestemmelser. Det er på samme niveau som i 2021. Der er dog stor forskel på, hvor stor en andel af den understøttende undervisning, skolerne afkorter.

Blandt skolerne, der har afkortet skoledagen, angiver knap halvdelen, at de har brugt de udvidede frihedsgrader til afkortningen. Sidste år var det knap hver tredje skole, der brugte den mulighed. En større andel af skolerne anvender i 2022 § 16 b sammenlignet med 2021, mens andelen af skoler, der anvender § 16 d, er på niveau med 2021.

Størstedelen af de skoler, der har afkortet skoledagen, konverterer den understøttende undervisning til to-voksenordninger (97-98 procent). Derudover konverterer nogle skoler blandt andet den understøttende undervisning til turboforløb, konfirmationsforberedelse og til yderligere personaleressourcer til åben skole og bevægelsesaktiviteter.

Perspektivering

Rapporten giver blandt andet viden om udviklingen i omfanget af folkeskoler med sene skoledage, efter at der i januar 2019 blev indgået en politisk aftale om justering af folkeskoleloven. Aftalen, som indeholder i alt 13 initiativer, har blandt andet til formål at forkorte skoledagen for elever i indskolingen, at øge skolernes frihed til at tilrettelægge skoledagene samt at tilføre skolerne midler til at løfte kvaliteten af den understøttende undervisning.

Dertil belyser dette års kortlægning omfanget af folkeskoler, der i skoleåret 2022/2023 har benyttet de udvidede frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af COVID-19.

Kreditering

Data er indsamlet af Styrelsen for It og Læring, og afrapporteringen er udarbejdet i et samarbejde mellem Styrelsen for It og Læring og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Kortlægningen er offentliggjort den 22. februar 2023.