Innovation i skolen - didaktiske blikke på elevers deltagelsesmuligheder

Formål

Formålet med følgeforskningen er at undersøge, hvordan innovationsdidaktik kan skabe og styrke inkluderende læringsmiljøer, hvor flest mulige elever oplever deltagelsesmuligheder i undervisningen. Undersøgelsen har derfor været orienteret mod, hvad der opleves meningsfuldt for elevernes faglige og sociale deltagelse i innovativ undervisning i fag og procesorienterede forløb.

Undersøgelsen henvender sig til praktikere i skolen med interesse for at arbejde inkluderende med innovation i fag og procesorienterede forløb.

Hovedpointer

Undersøgelsen finder tre centrale temaer i elevernes perspektiver på tværs af indskoling, mellemtrin og udskoling, som tilskrives stor betydning for deres motivation og deltagelsesmuligheder. Disse er værdiskabelse, autenticitet og processtyring.

Værdiskabelse knytter sig til tilrettelæggelse af forløb, der både skaber en værdi for nogen og værdi i relation til elevens læring og læreproces. Det ses, at det for underviserne kan være udfordrende at prioritere mellem mål, der vedrører elevens læring og ønsker og behov, der vedrører den konkrete bruger og/eller slutproduktet.

Eleverne oplever, at forløbene er meningsfulde, når de skaber værdi for andre end eleverne selv. Dvs. når de udvikler løsninger til rigtige ‘brugere’, som kan implementeres i ‘virkeligheden’. Samtidig er det af betydning for elevernes motivation, at de forstår hvad de skal lære, når de skaber værdi for andre.

Autenticitet knytter sig til elevernes læringsforudsætninger og oplevelser af meningsfuldhed, som dels handler om det erfaringsbaserede; hvordan kan eleven relatere til problemstillingen, dels om det sanselige og praktiske; hvordan arbejdes med forskellige udtryksformer i processen? Endelig handler det om, hvorvidt den konkrete løsning er reel  – kan den implementeres?

Eleverne oplever, at forløbene er meningsfulde, når de relaterer sig til elevernes interesser, når de ikke blot skal lytte og læse sig til viden og når løsningen reelt skaber forandring. Udvikling af konkrete løsninger bidrager til flere deltagelsesmuligheder, når eleverne  arbejder skabende uden et bestemt facit, og de oplever at mestre de færdigheder, som skal anvendes.

Processtyring handler om de procesfaglige udfordringer, der kan opstå når eleverne arbejder i iterative åbne-lukke-processer, hvor læringsmål bevæger sig mellem produkt- og procesorientering. Styring af innovative processer handler om at håndtere ændrede betingelser for underviserrollen og elevrollen, når underviseren ikke kender løsningen på forhånd.

Eleverne oplever, at forløbene er meningsfulde, når (del)mål og vurderingskriterier (tegn på læring) er tydelige og elevinddragende, så eleverne kan orientere sig i og overskue de iterative og komplekse processer.

Perspektivering

Undersøgelsen adresserer konkrete udfordringer ved arbejdet med innovation i fagene og procesorienterede forløb gennem tre udviklingstemaer (værdiskabelse, autenticitet og processtyring), som er af betydning for elevernes deltagelse. De tre temaer udgør grundlaget for tre anbefalinger til didaktiske greb i undervisningen:

1) Innovationsfremmende læringsmiljø handler om en opmærksomhed på, at innovation ikke er lig med at revolutionere sin undervisning, eller at alt skal vendes på hovedet. Det er en mulighed. I en inkluderende optik hvor innovationsdidaktik går hånd i hånd med udvikling af inkluderende læringsmiljøer, er det væsentligt at have blik for rutiner og vaner, der kan understøtte et trygt læringsrum.

Du kan understøtte elevernes deltagelse ved at:

• anvende allerede opbyggede kompetencer
• eksperimentere med metoder på tværs af fag
• arbejde med alsidige videns- og udtryksformer

2) Innovation og designfaglighed i børnehøjde I et inkluderende perspektiv vil elevernes forudsætninger være en ramme for, hvor lineære eller komplekse processerne bør være, når der didaktisk set vil skabes værdi for alle elevers deltagelse. Problemforståelse og problemløsning er en samtidig proces, idet eleverne forfølger et problem baseret på en ide om, hvad løsningen kan være. Problemet er altså først endeligt defineret, når løsningen er identificeret. I et didaktisk perspektiv vil det nye for underviserne formentlig ikke være faglig viden, men hvordan kompetencer anvendes og nyttiggøres i konkrete sammenhænge.

Du kan understøtte elevernes deltagelse ved at:

• processerne ikke anskues lineært, men i stedet give rum for at eleverne kan arbejde med ‘vilde ideer’
• eleverne mestrer (eller undervises til) kompetencer til at udføre deres ideer, såsom at designe et spil, spille teater eller skrive artikler
• især de ældre elever undervises i samarbejde og indflydelse på forholdet mellem ressourcer, deadlines og leverancer

   

3) Mål og tegn på læring omhandler at underviseren sammen med eleverne fastlægger formål for processerne ved at arbejde med kriterier for deltagelse i undervisningen. Idet processerne er komplekse, er det gavnligt at mål og kriterier jævnligt justeres og nuanceres, så alle elever kan orientere sig i processen. Kriterier kan være orienteret mod, hvad der er godt nok eller muligt i forhold til det, som er formålet med undervisningen og elevernes læreprocesser.

Du kan understøtte elevernes deltagelse ved at:

• sætte synlige kriterier som elever og lærere kan lægge til grund for til- og fravalg i de divergente og konvergente iterationer i innovationsprocessen
• sætte synlige mål i forhold til at skabe værdi for nogen (produktmål) og at skabe værdi i forhold til elevernes læring (læringsmål)
• inddrage procesdidaktiske kompetencer fra projektledelse i dialog med eleverne

Faktaoplysninger

Følgeforskningen er udført af Københavns Professionshøjskole (tidligere Professionshøjskolen Metropol) og er udgivet i 2018.

Temaer og anbefalinger er baseret på et kvalitativt studie, hvor der er indgået observationer i udvalgte klasser på indskoling, mellemtrin og udskoling. Disse er understøttet af elevinterviews og didaktiske samtaler med underviserne.

Læs mere om BOOST-projektet og hent undervisningseksempler: innovativskole.dk .