Forskning og viden

Inddragelse af pædagoger i skoledagen – de økonomiske overvejelser og konsekvenser

Pædagoger varetager cirka halvdelen af den understøttende undervisning. Det viser en rapport udarbejdet af KORA som del i ministeriets evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen.

Formål

Rapporten belyser, hvordan de ændrede krav til uddannelseskvalifikationer påvirker personalesammensætningen på skolerne og derigennem, hvilke økonomiske konsekvenser det har.

 

Hovedpointer

  • Pædagogerne inddrages i særdeleshed i den understøttende undervisning og har derved fået en anden rolle, hvor de kan stå med ansvaret for en undervisning. Tidligere blev pædagoger oftest brugt i forbindelse med 'to-lærer' dækning af fag og aktiviteter.
  • Pædagoger varetager mellem 45-55 pct. af den understøttende undervisning, men der er forskel i brugen af pædagoger mellem de forskellige årgange. Pædagoger inddrages i størst omfang i indskolingen og mindst i udskolingen.
  • Hovedparten af kommunerne har indregnet brugen af pædagoger i budgetgrundlaget og bruger derved inddragelse af pædagoger i skolen som et økonomisk håndtag. Det sker ved, at der indregnes en bestemt andel pædagoger i budgetgrundlaget.
  • Der er en tendens til, at flere pædagoger inddrages i skoledagen, men der er samtidig sket en reduktionen i antallet af pædagoger i SFO’erne. Den konkrete udmøntning af pædagogernes inddragelse i skoledagen er i høj grad lagt i hænderne på skolelederne.

 

Find rapporten

Find rapporten på vive.dk (PDF)

Faktaoplysninger

Rapporten er udarbejdet af KORA som del af evaluering- og følgeforskningen af folkeskolereformen og er udgivet i 2016.

Rapporten beskriver de økonomiske konsekvenser ved inddragelsen af pædagogisk personale med andre uddannelseskvalifikationer end den uddannede lærer i folkeskolen.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.