Fagligt gab mellem drenge og piger

I rapporten sættes fokus på drenge og pigers faglige resultater i dansk og matematik. En forskel i drenge og pigers gennemsnitlige resultater betegnes i rapporten som et fagligt gab.

Rapportens resultater

Rapporten viser, at piger i gennemsnit klarer sig bedre i læsning end drenge i folkeskolen. Forskellen ses allerede i 2. klasse og er relativt konstant gennem skoletiden. Drenge klarer sig lidt bedre end piger i matematik, men først fra 8. klasse. Det faglige gab skal dog ses i lyset af, at der er stor spredning i faglige resultater både blandt drenge og blandt piger.

Piger opnår samlet et højere karaktergennemsnit end drenge ved de obligatoriske prøver i folkeskolens afgangseksamen i 9.klasse. Forskellen er steget fra 0,3 i 2008 til 0,8 karakterpoint i 2019. Pigerne har haft en mere positiv udvikling i både læsning og matematik. 

Flere piger end drenge gennemfører en ungdomsuddannelse. Seks år efter afsluttet 9. klasse har 71 pct. af drengene og 77 pct. af pigerne fuldført en ungdomsuddannelse. Faglige resultater i form af karakterer fra grundskolen har stor betydning for om både drenge og piger fuldfører ungdomsuddannelse. Køn har samtidig en selvstændig betydning for fuldførelse af ungdomsuddannelse, når der tages højde for faglige resultater i 9. klasse og andre faktorer. Piger har altså større sandsynlighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse, både fordi de i gennemsnit opnår højere karakterer i grundskolen end drengene, og fordi der er andre forhold ved det at være pige, der øger sandsynligheden for at fuldføre en ungdomsuddannelse.

Både drenge og pigers karakterer falder dansk og matematik fra 9. klasse til studentereksamen. I dansk falder drenge og pigers karakterer lige meget, og det faglige gab er derfor uændret fra 9. klasse til studentereksamen. I matematik falder drenges karakter tydeligt mere end pigers.

Om rapporten

Rapporten er udarbejdet på baggrund af en række registerbaserede analyser af drenge og pigers faglige resultater i folkeskole og på ungdomsuddannelse samt en gennemgang af forskningslitteraturen, der identificerer en række mulige forklaringer på det faglige gab.

Hverken analyserne i rapporten eller forskningslitteraturen giver et klart svar på årsagerne til det faglige gab. I rapporten peges på en række forhold, der kan bidrage til en yderligere forståelse af det faglige gab. Det drejer sig eksempelvis om forskelle i drenge og pigers udvikling, socioemotionelle færdigheder, motivation, arbejdsindsats og opfattelse af uddannelse og læring. Det kan også dreje sig om socialiseringsprocesser, kønsspecifikke læringsstrategier, og elever og læreres forskellige opfattelser af drenge og piger.

Find rapporten

Læs mere om, hvordan en ekspertgruppe skal undersøge, hvordan faglige forskelle mellem drenge og piger kan mindskes, og find hele rapporten på uvm.dk