Evaluering af rammeforsøg med fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen

Formål

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Rammeforsøg med fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen taler ind denne dagsorden og skal bidrage med viden om, hvorvidt undervisningen i folkeskolen kan tilrettelægges på en anderledes måde med færre undervisningstimer og indsatser, der har til formål at gøre eleverne så dygtige som muligt. 

Rammeforsøget har givet deltagende skoler mulighed for at fravige § 14 b (om undervisningens samlede varighed) og § 16 a (om understøttende undervisning) i folkeskoleloven (før ændringerne i maj 2019). Ved at afkorte skoledagen har de skolerne kunne konvertere frigivne ressourcer til andre typer af indsatser, fx tolærerordning eller holddeling. Skolerne har dermed fået større fleksibilitet til at tilrettelægge skoledagen i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov med fokus på pædagogiske kvalitetsunderstøttende aktiviteter, der kan bidrage til at styrke elevernes læring. 

50 skoler fra 29 forskellige kommuner har deltaget i rammeforsøg med fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen. Rammeforsøget er gennemført i skoleåret 2017/18 til 2019/20. 

Hovedpointer

• De 50 deltagende skoler i rammeforsøg med fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen har forkortet skoledagens længde med mellem 0,75 timer til 5 timer ugentligt. De fleste skoler (59 pct.) har forkortet skoledagen med mere end to timer.
• De frigivne ressourcer er blevet anvendt vidt forskelligt på tværs af skolerne, men kan overordnet inddeles i fire typer af indsatser: tolærerordning, holddeling, turbo- eller talentforløb og tematiske indsatser. Flertallet af skolerne (57 pct.) har benyttet sig af flere typer af indsatser under rammeforsøget.
• Skolernes erfaring med at implementere forsøget peger på, at særligt skemalægning og lærersamarbejde er afgørende for en vellykket tilrettelæggelse af en fleksibel skoledag.
• Rammeforsøget har samlet set ingen effekt på elevernes matematik- og læsekompetencer eller trivsel. Eleverne regner, læser og trives altså lige så godt som elever, der ikke deltog i forsøget.
• Elever der i rammeforsøget har fået forkortet deres skoledag med mere end to timer oplever et signifikant fald i læsescore på 12,7 pct. i forhold til elever, der ikke har fået reduceret længden af deres skoledag. Elever, der i forbindelse med rammeforsøget har fået afkortet deres skoleuge med mere end to timer, læser altså dårligere end elever, der ikke deltog i forsøget.
• Deltagende elever, forældre og lærere har en positiv oplevelse af rammeforsøget. Spørgeskemaundersøgelse og caseinterviews viser, at deltagerne oplever, at rammeforsøget har positive effekter på elevernes faglige udvikling og trivsel.

Faktaoplysninger

• Rammeforsøg med fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen er gennemført i skoleårene 2017/18 til 2019/20. I alt 50 skoler fra 29 forskellige kommuner har deltaget i rammeforsøget.
• De deltagende skoler har primært rettet deres indsatser mod mellemtrins- og udskolingselever og har i de fleste tilfælde fokuseret det faglige indhold på dansk og matematik.
• Evalueringsrapporten henvender sig bredt til lærere og pædagogisk personale i grundskolen, men er også interessant for forskningsinstitutioner.
• Rapporten undersøger effekten af at deltage i rammeforsøget for elevernes faglige kompetencer målt på de nationale test og for elevernes trivsel målt på den nationale trivselsmåling. Rapporten undersøger implementeringen af rammeforsøget og den oplevede virkning på baggrund af ansøgninger og indberetninger, spørgeskemadata, interviews og observationer af undervisningen. 

Kreditering

Evalueringsrapporten er udarbejdet af Epinion og Pluss og publiceret i juni 2020.