En længere og mere varieret skoledag - 2017

Der er stor variation i den måde, skolerne arbejder med de nye elementer i den længere og mere varierede skoledag. En rapport fra KORA viser, at der stadig er udfordringer i implementeringen, men også at elevernes læring og trivsel bliver styrket gennem mere motion og bevægelse i undervisningen.

Formål

Undersøgelsen bygger på følgende to spørgsmål:

  1. Hvordan implementeres reformens delelementer som led i skoledagen?
  2. Er der en sammenhæng mellem undervisningen, de nye elementer i skoledagen og elevernes læring og trivsel?

Hovedpointer

Rapporten viser overordnet, at der er en stor variation i den måde skolerne arbejder med de nye elementer i skoledagen, og at det tager tid at implementere en ny praksis, der fungerer.

  • Understøttende undervisning Indholdet i den understøttende undervisning varierer meget mellem skolerne, og både ledere, lærere og pædagoger peger på, at det især er klare retningslinjer, der mangler til at understøtte lærere og pædagoger i deres arbejde. 
  • Motion og bevægelse Det er en positiv sammenhæng mellem motion og bevægelse i undervisningen og elevernes faglige og generelle trivsel samt elevernes læring i 6. klasse. Billede er et lidt andet i forhold til udskolingen, hvor lærere og pædagoger vurderer, at de har brug for mere viden om, hvordan de motiverer eleverne til at bevæge sig mere, og hvordan de får motion ind i undervisningen.
  • Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp og faglig fordybelse fortolkes meget forskelligt på skolerne. Nogle skoler adskiller de to begreber, mens mange steder bruges timer til, at eleverne kan lave lektierne på skolen og ikke derhjemme. 
  • Åben skole Åben skole har en positiv indvirkning på elevernes karakterer i udskolingen, men rapporten viser også, at det samtidigt har en negativ sammenhæng med elevernes trivsel i forhold til støtte og ro i indskolingen og på mellemtrinnet. Rapporten peger desuden på, at kvaliteten af Åben Skole ofte er afhængig af den enkelte lærer eller pædagogs kontakter og tid. 
  • Samarbejde blandt det pædagogiske personale Generelt vurderer både lærere og pædagoger, at pædagogernes større rolle i undervisningen har værdi, men det er især på de skoler, der har lang erfaring med det tværgående samarbejde, og på de skoler, hvor lederen prioriterer samarbejde på tværs af faggrænser, at dette gør sig gældende.
  • Elevplaner De nye digitale elevplaner bruges kun i begrænset omfang, da de fleste skoler stadig er i en meget tidlig fase af implementeringsprocessen. Det er derfor endnu ikke muligt at vurdere, om de nye digitale elevplaner er anvendelige i forhold til at understøtte skolernes evaluering, opfølgning og forbedring af elevernes udbytte af undervisningen.

Faktaoplysninger

Rapporten er udgivet af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, og er en del af evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen.

Rapporten er udgivet i 2017.

Undersøgelsen følges op med en slutmåling i 2018.

Siden er opdateret 08. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.