En længere og mere varieret skoledag - 2016

Denne kortlægningsrapport er udarbejdet af KORA som led i ministeriets evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen. Rapporten viser, at lærerne efter reformen lægger stor vægt på trivsel og i langt højere grad inddrager motion og bevægelse i undervisningen. Derudover har pædagogerne fået flere undervisningsrelaterede opgaver.

Seniorforsker Rasmus Højbjerg Jacobsen fra KORA fortæller om lærernes og pædagogernes vurdering af den længere og mere varierede skoledag to år inde i folkeskolereformen. Videoklip (5:52 min).

© Børne- og Undervisningsministeriet

Formål

Formålet med kortlægningsrapporten er at undersøge, hvordan lærere og pædagogers oplevelser af de forskellige elementer i den længere og mere varierede skoledag har ændret sig over tid.

Hovedpointer

  • Lærernes besvarelser om undervisningen viser, at 93% af lærerne lægger stor eller meget stor vægt på at øge elevernes trivsel i det daglige arbejde.
  • Pædagogerne oplever, at de har flere forskellige undervisningsrelaterede opgaver i 2016 end i 2014. Pædagogerne har især fået flere opgaver vedrørende lektiecafeer eller lektiehjælp, planlægning af undervisningen, gennemførelse af aktiviteter med bevægelse i undervisningen og undervisningens gennemførelse.
  • Lærerne inddrager mere motion og bevægelse i undervisningen end før reformen, og de oplever også, at eleverne bliver mere læringsparate af at inddrage motion og bevægelse i undervisningen.
  • Derudover er der stort set ingen ændringer i lærernes besvarelser fra 2014 til 2016 i forhold til ro og orden, brug af fælles mål, variation i undervisningsformer, fokus på faglighed og trivsel i undervisningen, feedback til eleverne, teamsamarbejde og pædagogisk faglig sparring samt anvendelse af støtte.

Der ses dog nogle forskelle mellem klassetrin, lærernes alder og forskelle mellem dansk- og matematiklærernes oplevelser:

  • Ro og orden: Lærerne oplever en markant forskel på graden af ro og orden i klasserne på tværs af årgange. Jo højere klassetrin, desto mere ro oplever lærerne, at der er i klasserne. Dertil er der en tendens til, at ældre lærere oplever mere ro i klasserne end yngre lærere.
  • Variation i undervisningen: Der ses en tendens til, at dansklærerne varierer undervisningsformen mere end matematiklærere. I forhold til brugen af Åben Skole viser rapporten, at der anvendes mere i udskolingen end i indskolingen ligesom anvendelsen af Åben Skole øges med lærernes alder. I forhold til it, anvendes der langt mere it på de høje klassetrin og markant mere it i dansk end i matematikundervisningen. Derudover inddrages mest motion og bevægelse i undervisningen på de laveste klassetrin.
  • Feedback til eleverne: Brugen af nationale test og elevplaner er størst i indskolingen, hvorimod brugen af læringsmål er størst på de højere klassetrin. 

Faktaoplysninger

Kortlægningsrapporten er udgivet af KORA som del af evaluering- og følgeforskningen af folkeskolereformen og er udgivet i 2016.

Siden er opdateret 11. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.