Forskning og viden
Data om elevernes læring og progression
Projektet skal vise muligheder for udveksling af data om progression mellem it-systemer, som anvendes i folkeskolens arbejde.
Baggrund
Denne forskningskortlægning og -syntese indgår som en del af et større udviklings- og inspirationsprojekt, Data om elevernes læring og progression, som giver videns- og praksisbaserede anbefalinger til, hvordan data om elevernes progression kan indsamles, sammenstilles, vises og understøtte, at danske skoleelever bliver så dygtige, som de kan
Projektet skal have et bredt datafokus og bringe såvel centrale som de mange lokale data i anvendelse.
Denne kortlægning udgør, sammen med en erfaringsopsamling af praksis i danske skoler, første del af projektet. Forskningskortlægningen omhandler tre hovedtemaer:
1. Forståelser og definitioner af læring og progression
2. Måling af elevens læring og progression.
3. Det fagprofessionelle arbejde med elevens progression.
Find rapporten
Formål
Formålet med kortlægningen er at finde frem til relevante danske og internationale studier og beskrive de svar, som den tidligere litteratur har afgivet på forskningsspørgsmålene. Der diskuteres også, hvilke muligheder og udfordringer der kan være forbundet med at overføre resultater fra internationale studier til en dansk kontekst, og hvilke typer af læring der er vanskelige at fremskaffe data omkring.
Kreditering
Rapporten er udarbejdet af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2016.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.