Nyhed

Fælles Mål, læseplaner og undervisningsvejledninger for valgfagene billedkunst og musik er offentliggjort

De nye Fælles Mål, læseplaner og undervisningsvejledninger for valgfagene billedkunst og musik blev offentliggjort den 5. juli på emu.dk.

De nye Fælles Mål, læseplaner og undervisningsvejledninger er udarbejdet i forlængelse af den politiske aftale fra den 12. juni 2018 om styrket praksisfaglighed i folkeskolen, hvor det blev besluttet, at alle elever skal vælge mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse. Af aftalen fremgår det, at alle elever skal tilbydes håndværk og design, og at eleverne derudover kan tilbydes billedkunst, musik og madkundskab. Det betyder, at disse valgfag fremover og fra skoleåret 2019/2020 vil være toårige valgfag. 

Håndværk og design samt madkundskab var i forvejen toårige valgfag, og derfor har det ikke været nødvendigt at udarbejde nye Fælles Mål og dermed nye læseplaner for disse to fag. Det betyder, at de nuværende Fælles Mål og læseplaner for håndværk og design og madkundskab fortsat gælder i skoleåret 2019/2020.

Læs mere om Fælles Mål, læseplaner og undervisningsvejledning i valgfaget billedkunst

Læs mere om Fælles Mål, læseplaner og undervisningsvejledning i valgfaget musik

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.