Den længere og mere varierede skoledag – en analyse af reformens elementer - - GRUNDSKOLE

Formål

Rapporten analyserer betydningen af folkeskolereformens elementer for elevernes trivsel og læring fra før implementeringen til fire år efter (2014-2018). Formålet med rapporten er at vise, hvor langt skolerne samlet set er nået med reformens overordnede mål ud fra følgende seks reformelementer:

Flere fagtimer
Understøttende undervisning
Bevægelse i undervisningen
Åben Skole
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Pædagogernes nye rolle i folkeskolen.

Hovedpointer

Overordnet finder rapporten, at der fortsat er et stykke vej, før implementering af reformelementer er nået i mål. I 2018 vurderede under halvdelen af skolelederne, at skolerne har implementeret reformens elementer. Implementeringen af understøttende undervisning er dog steget med 15 procentpoint fra 2016 til 2018, mens lektiehjælp og faglig fordybelse er steget med 5 procentpoint i samme periode. Implementeringen af bevægelse i undervisningen og Åben Skole har derimod været uændret siden 2016.

På tværs af ovenstående seks reformelementer finder rapporten, at:

Lærere og pædagoger imidlertid er blevet mere positive over for reformens elementer, samt hvordan elementerne fremmer elevernes læring.
Skolelederne synes at gøre en forskel for implementeringen, når de prioriterer reformelementerne.
Pædagogernes rolle i skolen er blevet styrket og deres samarbejdet med lærerne forbedret.

I rapporten undersøges reformelementernes betydning for elevernes faglige resultater og trivsel. Analysen viser, at:

Der ikke ses nogen gennemgående tendenser til, at brugen af reformelementerne har positiv betydning for elevernes faglige resultater. Der er enkelte tegn på, at reformelementerne har positiv betydning for elevernes trivsel.
Der er endnu ingen klare tegn på, at reformens elementer er en løftestang for at fremme hverken de faglige resultater eller trivslen særligt blandt de mindre ressourcestærke elever. Rapporten finder indikationer på, at reformelementerne har forskellig betydning for forskellige elevgrupper.

Perspektivering

Overordnet konkluderer undersøgelsen, at der fortsat er et stykke vej til fuld implementering af reformelementerne. Tidligere undersøgelser peger på, at det varer 5-15 år, før implementeringen af store reformer er gennemført, samt før det er muligt at måle reformernes betydning for eleverne.
Undersøgelsen tyder imidlertid også på, at implementeringen på nogle skoler ligefrem er gået i stå, mens andre skoler fortsat arbejder på at styrke den. Det understreger et behov for et vedvarende (ledelsesmæssigt) fokus på reformelementerne for at sikre en fortsat implementering - herunder at reformen understøttes af klare retningslinjer og de rette kompetencer til implementering.

Faktaoplysninger

Rapporten er en del af et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, der har fulgt folkeskolereformens implementering og effekter samt løbende videreformidle erfaringerne til skoler, kommuner, politikere og andre aktører på området.

Rapporten bygger på et solidt grundlag af kvantitative og kvalitative data. Undersøgelsen anvender bl.a. spørgeskemabesvarelser fra omkring 10.800 lærere, 2.300 pædagoger og 1.500 skoleledere fordelt på 200 repræsentativt udvalgte skoler kombineret med registerbaserede oplysninger fra Danmarks Statistik og Styrelsen for It og Læring. Enkelte analyse er foretaget på registerbaserede oplysninger om 400.000-500.000 elever. Besvarelser fra spørgeskemaer understøttes af interview eller fokusgruppeinterview blandt ca. 30 skoleledere eller mellemledere, 60 lærere og 40 pædagoger og 60 elever fordelt på 20 case-skoler. Data er indsamlet i perioden 2014-2018.