Forløb
Sæt dit aftryk - mellemtrin
I dette forløb skal eleverne gennemføre et socialt projekt, der kan gøre en forskel. De får erfaringer med, hvordan de kan påvirke et fællesskab på en positiv måde.
Forløbet er henvendt til mellemtrinnet.
Anslået tidsforbrug: 5 timer eller mere.
Forløbet har til formål at få eleverne til opleve, at de kan gøre en forskel og sætte et aftryk på deres omgivelser.
Forudsætninger, form og indhold
Forløbet er relevant for læsning og fremstilling i dansk og generelt for elevernes alsidige udvikling.
Elevernes aftryk kan sættes helt lokalt i klassen, på skolen eller bredere i eksempelvis elevernes boligområde og kommunen. Rammerne for forløbet er således fleksible – det vigtigste er, at eleverne selv beslutter, hvor de gerne vil sætte et aftryk, hvordan de gerne vil gøre det og i sidste ende også gennemfører det og ser, at de sammen kan gøre en forskel. For at opnå dette, skal eleverne udtænke og gennemføre et projektarbejde inspireret af 'Social Action Projects’.
Eleverne kan lave et loppemarked for at samle penge ind til et selvvalgt formål, eller lave en tøjindsamling til Røde Kors.
Tilrettelæggelse og opbygning
Her arbejder eleverne sammen om et projekt, som de er med til at definere, planlægge og føre ud i livet. Pointen er at forberede dem til at identificere, planlægge og gennemføre løsninger på problemer fx i lokalsamfundet.
Introducer eleverne til, hvad et socialt projekt er: Et socialt projekt er et projekt, hvor eleverne får mulighed for at handle på deres overbevisninger, sætte et aftryk og gøre en forskel.
Bed eleverne vælge hvilket af følgende to projekter, klassen skal lave (tal om de to projekter og stem evt. om hvilket I skal vælge):
- Lave vores eget loppemarked: Vi indsamler eller laver ting, som vi sælger på et loppemarked. Pengene giver vi til et godt formål (fx syge børn i Danmark, ensomme, flygtninge, fattige børn i tredjeverdenslande).
- Samle tøj ind til Røde Kors: Røde Kors indsamler tøj og sælger det i deres genbrugsbutikker. På den måde forvandler Røde Kors genbrugstøj til penge. Pengene bruges til nødhjælp i udlandet (fx fattige familier eller familier på flugt) og på socialt arbejde (fx hjælpe mennesker i Danmark, der er ensomme eller ikke har så mange penge).
Nederst på siden kan du læse mere om ‘Lav et loppemarked’ eller ‘Lav en tøjindsamling’ afhængigt af, hvad eleverne har valgt. Her er det videre forløb grundigt beskrevet, og der er alt, hvad du skal bruge for at fortsætte forløbet med det samme.
Evaluering
Der kan efter gennemførsel af aktiviteterne være fokus på spørgsmål som:
- Hvordan gav projektarbejdet eleverne en forståelse af, hvordan de kan gøre en forskel for andre?
- Gav projektarbejdet mulighed for at skabe et stærkere fællesskab i klassen?
- Kan erfaringer fra projektarbejdet bruges i forhold til andre undervisningssituationer?
Kreditering
Materialet er udarbejdet af et konsortium bestående af Pluss, LSP, CeFU, YouGlobe og DUF i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet.
Forløbet er delt op i følgende tre dele:
- Del 1) I planlægger loppemarkedet og markedsfører det (2-3 timer)
- Del 2) I laver eller klargør de ting, I skal sælge, sætter boder op, sætter prisskilte på og laver vagtplaner (1,5 time).
- Del 3) I afholder og evaluerer loppemarkedet (1,5 time eller mere). Del 1) Planlægning og markedsføring af loppemarked
Sådan gør du - planlæg loppemarkedet
Sig til eleverne, at de skal beslutte, hvad pengene fra loppemarkedet skal gå til. Det skal være til et godt formål.
Skriv elevernes forslag op på tavlen og stem om, hvilket et af forslagene pengene skal gå til.
Sig til eleverne, at I nu skal planlægge loppemarkedet og gennemgå følgende spørgsmål med eleverne (skriv svarene op på tavlen):
- Hvornår skal loppemarkedet afholdes?
- Skal det være i temaugen eller efter? (dato og tidspunkt).
- Hvor skal det afholdes? Hvem skal komme og købe tingene?
- Hvor skal de ting, vi skal sælge, komme fra?
- Skal eleverne komme med aflagte ting hjemmefra, eller skal I selv lave nogle ting, som de kan sælge?
- Hvordan samler vi de ting ind, som vi skal sælge?
Spørg eleverne, hvordan I skal fortælle folk, at der er loppemarked og skriv forslagene op på tavlen. Fx. lave plakater og flyers, lægge besked på forældreintra, skrive til lokalavisen, fortælle om det på morgensamlingen, informere om det over skolens højttalere.
Tal med eleverne om, hvordan man laver en plakat og sæt alle til at lave en plakat. Send eleverne ud og hæng plakaterne op rundt omkring på skolen. Måske kan nogle også hænge en plakat op i det lokale supermarked eller på biblioteket.
Sig til eleverne, at I skal prøve at få lokalavisen til at skrive om loppemarkedet. Formuler sammen med eleverne en mail, som du kan sende til redaktionen på lokalavisen. Eller få en modig elev til at ringe derned i løbet af timen. Lav evt. flyers mv., hvis I har tid.
Planlæg, hvordan I skaffer de ting, der skal sælges:
- Hvis det er ting, eleverne skal have med hjemmefra (gammelt tøj, legetøj eller nybagt kage), skal der formuleres et brev til forældrene, hvor klassen beder om, at forældrene donerer ting. Formuler brevet i fællesskab eller lad hver elev skrive et særligt brev til deres forældre.
- Hvis det er nye ting, I vil lave (fx billedcollager eller bordskånere), så tal om, hvilke ting I skal have skaffet til næste gang, så I kan lave tingene, og planlæg, hvem der skaffer hvad.
Herefter sendes besked ud til forældrene med opfordring til, at forældrene donerer ting eller kage til loppemarkedet og deltager som kunder på loppemarkedet, og du aftaler evt. med et par elever, at de fortæller om loppemarkedet på skolens morgensamling.
Sådan gør du - Klargøring af varer til loppemarkedet
Sig til eleverne, at I nu skal gøre jeres varer klar. Gennemgå hvilke konkrete opgaver der ligger i det.
Skriv opgaverne op på tavlen:
- Pakke varerne ud og gøre dem klar (de skal måske vaskes eller repareres).
- Beslutte hvad varerne skal koste, lave prisskilte og sætte dem på.
- Lave en pengekasse og sørge for byttepenge.
- Lave vagtplan (hvem står ved boden hvornår).
- Hvis I skal lave varerne selv, så planlæg hvem der laver hvad, så I får lidt forskelligt at sælge.
- Gøre borde klar og sætte varerne på bordene (hvis det er muligt at stille op allerede)
- Sørge for at alle kan finde loppemarkedet (evt. hænge plakater med pile op).
- Hvem står for oprydningen efter loppemarkedet?
- Hvad gør vi med de ting, som ikke bliver solgt? (giver dem fx. videre til den lokale spejdergruppe, så de kan holde loppemarked). Hvis man kan betale via MobilePay, så skriv nummeret op på en stor seddel.
Del eleverne op i grupper og giv hver gruppe en opgave eller fordel på anden måde arbejdet mellem eleverne.
Sådan gør du - Afholdelse og evaluering af loppemarked
Pengene tælles op, og du fortæller, hvordan pengene nu bliver overdraget til modtageren.
I rydder op efter loppemarkedet. I evaluerer på, hvordan loppemarkedet gik, og dokumenterer jeres resultat for omverdenen.
Beslut om I skal sende en notits til lokalavisen eller skolebladet om, hvor mange penge I fik samlet ind til formålet, eller om eleverne skal komme og fortælle om det til næste morgensamling.
Forløbet er delt op i følgende tre dele:
- Del 1) I planlægger tøjindsamlingen og markedsfører den (2-3 timer).
- Del 2) I ordner det indsamlede tøj og afleverer det til Røde Kors (1,5 time).
- Del 3) I lærer om, hvem tøjet gavner (1,5 time eller mere).
Del 1) Planlægning og markedsføring af tøjindsamling
I skal finde ud af, hvordan I kan samle så meget tøj ind som muligt. Tag udgangspunkt i nedenstående spørgsmål og skriv elevernes forslag op på tavlen:
- Hvem vil vi gerne have til at aflevere tøj (fx folk der alligevel kommer på skolen, fx forældre og elever, eller folk, der bor i nærheden, samt glemmekassen på SFO osv.)
- Hvor og hvornår/hvordan skal de aflevere det? (Kan de fx sætte det et bestemt sted på skolen?)
- Hvordan kan vi få transporteret tøjet hen til Røde Kors? Hvor er den nærmeste Røde Kors container/butik? Kan vi selv gå hen med det? Kan vi tage bussen? Kan vi få en forælder til at køre hen og aflevere det?
- Hvordan vil vi gøre folk opmærksomme på, at de skal aflevere tøj til os (fx sætte plakater op, uddele flyers på skolen, putte flyers i postkasserne rundt omkring i kvarteret, lægge besked på forældreintra, få lokalavisen til at skrive om det, sige det på morgensamlingen, informere om det over højttalerne).
Tal med eleverne om, hvordan man laver en plakat og sæt alle til at lave en plakat. Send eleverne ud og hæng plakaterne op rundt omkring på skolen. Måske kan nogle også hænge en plakat op i det lokale supermarked eller på biblioteket.
Sig til eleverne, at I skal prøve at få lokalavisen til at skrive om tøjindsamlingen. Formuler sammen med eleverne en mail, som du kan sende til redaktionen på lokalavisen. Eller få en modig elev til at ringe derned i løbet af timen. Lav evt. flyers mv., hvis I har tid.
Herefter sendes en besked ud til forældrene med opfordring til, at man afleverer tøj, og du aftaler evt. med et par elever, at de fortæller om det på skolens morgensamling.
Del 2) Klargøring af tøj og aflevering til Røde kors
I skal have ordnet det indsamlede, fx efter størrelse på tøjet eller efter, hvad det er for et stykke tøj (bukser, trøjer osv.) Sammen hælder i alt det indsamlede tøj ud på gulvet og sorterer det som aftalt.
Tæl op hvor mange stykker tøj, I har fået samlet og skriv det ned.
Tøjet lægges i sække, og I sætter mærkater på hver sæk (fx børnetøj str. 2-4 år).
I afleverer tøjet hos Røde Kors.
Del 3) Hvordan hjælper Røde Kors, og hvordan kan vi blive ved med at hjælpe?
Sig til eleverne, at I nu skal finde ud af, hvor stor en forskel jeres indsamlede tøj kommer til at gøre. Start med at tage udgangspunkt i nedenstående:
Sådan bliver dit brugte tøj til nødhjælp: For værdien af en sæk blandet genbrugstøj på ca. 10 kg kan Røde Kors fx købe mad i mere end en måned til to personer – eller give dem to varme tæpper. For værdien af tre bæreposer blandet tøj kan Røde Kors købe mad til en hel familie på fem personer i to uger. For værdien af otte stykker genbrugstøj, som sælges i Røde Kors’ butikker, kan Røde Kors fx give seks tæpper til en familie på flugt. For værdien af tre bæreposer med tøj kan Røde Kors sikre besøg og kontakt i seks uger til en, der er ensom og isoleret her i Danmark. Kilde. https://www.rodekors.dk/det-goer-vi/genbrug/fakta-om-genbrug/genbrugsto…
Prøv også at udregne, hvor mange penge jeres indsamlede tøj vil indbringe. Det er forskelligt, hvad de enkelte dele tøj bliver solgt for, men I kan fx tage udgangspunkt i, at hvert stykke tøj indbringer 35 kroner. På nedenstående link kan I ude til højre under ‘Støt vores katastrofearbejde’ indtaste, hvor mange penge I har regnet jer frem til, at det indsamlede tøj er værd, og så kan I fx se, hvor mange liter rent drikkevand der kan skaffes for de penge. https://www.rodekors.dk/det-goer-vi/udvikling
Beslut hvordan I vil dokumentere jeres indsamling over for omverdenen. Beslut om I skal sende en notits til lokalavisen eller skolebladet om, hvor mange penge I fik samlet ind til Røde Kors, eller om eleverne skal komme og fortælle resten af skolen om det til morgensamlingen.
Hvis I har tid tilovers, så tal med klassen om, hvordan Røde Kors laver gammelt tøj om til hjælp til udsatte mennesker. Du kan tage udgangspunkt i denne side:, hvor du også kan finde eksempler på, hvordan Røde Kors hjælper: https://www.rodekors.dk/genbrug/fakta-om-genbrug
Tal om hvorfor genbrug er en god idé: Spørg eleverne hvad der er af fordele ved genbrug og skriv løbende op på tavlen, fx:
- Det er miljøvenligt. (Danmark er det land i Norden, som forbruger mest tøj. Kun tre procent af vores totale tøj- og tekstilforbrug bliver genbrugt. Det er et spild af verdens fælles ressourcer. Når vi køber genbrug, sparer vi verden for miljøbelastende produktioner. Kilde: Røde Kors).
- Det er billigt Det er unikt (man kan få noget, alle andre ikke også bare kan gå ned at købe).
- Når man køber genbrug hos Røde Kors, støtter man et godt formål.
- Tøjet er vasket fri for eventuelle allergifremkaldende kemikalier, fordi det er brugt mange gange
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.