Sådan fanger du din politikers opmærksomhed

Hvis man gerne vil have kommunalpolitikerne til at se på en bestemt problemstilling i kommunen, fx hvis der kører for få busser eller mangler ungdomsboliger, kan det være en god idé at forsøge at få lokalavisen til at skrive om sagen. Hvis lokalavisen skriver om sagen, vil avisens journalister nemlig ringe til kommunalpolitikerne og bede dem forholde sig til sagen.

Man kan også selv kontakte politikerne og bede dem forholde sig til sagen, men det er sværere for politikerne at ‘tale udenom’, hvis det er lokalavisen, der ringer. Vil man gerne have lokalavisen til at skrive om en sag, kan man kontakte redaktionen, dvs. gruppen af journalister på avisen. Man kan også ringe eller skrive til en bestemt journalist på avisen.

Avisen har brug for noget at skrive om, så journalisterne vil som regel gerne høre fra dig. Men avisen vælger selv, om den vil skrive om sagen, så det er vigtigt, at du præsenterer din sag på en måde, så journalisterne hurtigt kan se, hvorfor din sag er relevant at skrive om.

Hvis du sender en mail, så tænk over, hvad du skriver i emnefeltet, som jo er det første, journalisten ser. Det skal være tydeligt i emnefeltet, hvad din sag handler om. Tænk på det som en slags overskrift. Eksempel: Manglende ungdomsboliger tvinger studerende ud af kommunen

Jo flere der er påvirket af den sag, du skriver om, jo mere relevant vil det være for journalisten at skrive om sagen. Hvis din sag handler om mangel på ungdomsboliger, vil det derfor være relevant for journalisten at vide, hvor stort problemet er – altså, hvor mange der mangler en bolig. Det har du sikkert ikke tal på, men måske du kan skrive noget om, hvor mange du selv kender, der mangler en bolig eller lignende. Det vil også være relevant for journalisten at vide, hvad konsekvensen af boligmanglen er. Måske kender du en, der er droppet ud af uddannelsen pga. boligmanglen?

Måske er der tidligere skrevet noget om sagen, som du kan bruge til noget. Prøv at google samt søge på lokalavisens hjemmeside.

Sørg for at holde dig til sandheden, så du ikke overdriver en sag eller får historien til at lyde bedre, end den i virkeligheden er. For så risikerer du at virke utroværdig, og så er der stor risiko for, at journalisterne ikke vil interessere sig for din sag.

Facebook og andre sociale medier kan være et godt redskab til at give udtryk for sin holdning og dermed starte en debat om et vigtigt emne. Nogle steder, for eksempel på Facebook, kan du også lave en meningsmåling, som du kan opfordre folk til at deltage i.

Det er svært helt præcist at sige, hvad der skal til for, at et opslag på et socialt medie fanger manges interesse og bliver kommenteret og delt en masse gange. Men her er nogle tips, der kan øge sandsynligheden for, at opslaget når bredt ud og vækker interesse: 

• Brug gerne hashtags, hvis du bidrager til et emne, der bliver diskuteret meget. Hvis det er relevant, kan du vælge at tagge et sted, for eksempel rådhuset, i dit opslag, så der gøres opmærksom på dit indlæg på den måde. 
• Fat dig i korthed – korte opslag får bedre respons. 
• Tal til folks følelser – opslag, der vækker følelser, deles oftere. 
• Brug billeder – opslag med billeder får mere respons. 
• Gør det sjovt at læse – opslag med humor får god respons. 
• Kom gerne med en opfordring til handling – for eksempel at dele opslaget, hvis man vil bakke op om forslaget, eller deltage i en underskriftsindsamling.

Et debatindlæg er det samme som et læserbrev. Det er en kort tekst, der bliver bragt i en avis (enten på tryk eller web), og som er skrevet af en læser – og altså ikke af avisens journalister i modsætning til de andre historier i avisen. Et debatindlæg beskriver din personlige holdning til et emne, en sag, en hændelse eller lignende. Ofte skriver man et debatindlæg for at kritisere, at tingene er på en bestemt måde.

Et debatindlæg kan også skrives som et svar på et andet debatindlæg, som man ønsker at kommentere ud fra sine egne holdninger til emnet, fordi man er uenig.

Formålet med et debatindlæg er i første omgang at starte en debat og forsøge at overbevise andre om, at ens holdning til sagen er fornuftig – og dermed få andre til at synes det samme. Ofte vil det være noget, man selv har oplevet eller er utilfreds med, og som man ønsker at lave om på. Det kan for eksempel være, man synes, der skal være flere ungdomsboliger, eller at der mangler fritidsaktiviteter i kommunen.

Man kan bruge debatindlægget som en måde at påvirke kommunalpolitikerne på. De følger nemlig ofte med i debatten i den lokale presse (lokalavis, lokalradio osv.). Man kan sagtens være flere om at skrive et fælles debatindlæg. Jo flere afsendere et debatindlæg har, jo større indtryk vil det gøre. Og jo større chance er der for, at kommunalpolitikerne forholder sig til sagen og svarer på debatindlægget.

Sådan bygger man et debatindlæg op

Man kan bygge et debatindlæg op, ligesom man vil. Aviserne har ikke nogen regler for, hvordan et debatindlæg skal være skrevet. Men du kan vælge at bruge nedenstående model.

• Påstand: Begynd med det vigtigste budskab først. Det skal lige fra starten være tydeligt, hvad dit debatindlæg handler om, og hvad din holdning er. Hvis du sørger for at gøre det klart, er der større sandsynlighed for, at folk vil læse dit debatindlæg til ende. Hvis ikke; vil de fleste nok springe hurtigt videre til noget andet. Eksempel: Der bør være flere ungdomsboliger i kommunen.
• Begrundelse: Du skal nu argumentere for, hvorfor du mener, som du gør, eller hvorfor din påstand er rigtig. Kom gerne med flere eksempler, der understøtter din påstand eller holdning. Eksempel: Vi er alt for mange, der ikke har et sted at bo, og vi har ikke har råd til at købe en bolig i kommunen.
• Uddybning: Hvis du kan inddrage konkrete eksempler fra andre byer eller lande eller henvise til undersøgelser eller eksperter, der mener det samme som dig, vil det få dit debatindlæg til at stå stærkere. Og hvis du allerede kender nogle modsatrettede argumenter/holdninger til sagen, er det en god idé at komme dem i forkøbet, så du undgår, at andre bruger de argumenter mod dig, når de eventuelt svarer på dit debatindlæg. Du skal altså beskrive, hvorfor du synes, at andre – der mener noget andet – tager fejl. Eksempel: Jeg ved godt, at kommunen har mange ting, der skal bruges penge på. Men her taler vi faktisk om, at vi er en stor gruppe af borgere, der simpelthen ikke har tag over hovedet. Og som kan være nødt til at droppe vores studier og flytte væk for at få et sted at bo.
• Konklusion: Til sidst skal du skrive en konklusion på de argumenter/holdninger, du tidligere er kommet med. Herefter kan du gentage påstanden eller budskabet og opfordre til, at der bliver gjort noget ved sagen. Det vil også være godt, hvis du har et konkret forslag til, hvordan man kan løse problemet eller gøre noget ved sagen. Eksempel: Derfor bør politikerne i kommunalbestyrelsen hurtigst muligt beslutte, at der skal etableres flere ungdomsboliger. Og det behøver ikke være så dyrt endda. Der er masser af tomme erhvervslejemål i kommunen, som vil kunne ombygges til kollegier.

Sådan får du dit debatindlæg i lokalavisen

Gå ind på lokalavisens hjemmeside. Her kan du se, hvordan man sender et debatindlæg til avisen. Nogle gange står der også, hvor langt debatindlægget højst må være. Alle steder vil der være en debatredaktør, som modtager dit indlæg og tager stilling til, om det skal bringes.

Tips til et godt debatindlæg 

• Kort og præcist 
• Fængende overskrift 
• Indledning med et præcist budskab 
• Eksempler og kilder, der underbygger dit synspunkt 
• Forslag til løsninger 
• Opfordring til handling