Artikel
Tre film skærper opmærksomheden på forebyggelse af ekstremisme
Filmene skal understøtte kommuner, politi, skoleledere og SSP-lærere i deres arbejde med at forebygge radikalisering og ekstremisme på skoler og ungdomsuddannelser.
Skoleledere, SSP-lærere, kommuner og politi, kan nu få hjælp til deres arbejde med forebyggelse af ekstremisme blandt unge via filmserien Opmærksomhed på ekstremisme i skoler og uddannelser.
Formål: Bekymringstegn samt rådgivnings- og handemuligheder
Filmene har til formål at understøtte lærere og andre fagpersoner omkring børnene og de unge i at sætte fokus på, hvilke bekymringstegn man skal være opmærksom på, samt hvilke rådgivnings- og handlemuligheder der er til rådighed.
På denne måde skal indsatsen bidrage til et trygt og sikkert læringsmiljø for både lærere og elever.
Læs også: Handle- og henvendelsesmuligheder ved tegn på ekstremisme
Film 1: Tryghed og trivsel i undervisningsmiljøet
Film 2: Bekymringstegn og handlemuligheder
Film 3: Hvad siger forskningen?
Baggrund
Filmene er en del af en fælles indsats mellem Børne- og Undervisningsministeriet, Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, Rigspolitiet og SSP-Samrådet. Indsatsen har til formål at opkvalificere lokale ressourcepersoner til at uddanne lærere i, hvordan man skal reagere ved tegn på bekymring for elever, der kan være i berøring med ekstremistiske miljøer. Siden 2022 er i alt 149 lokale forebyggelsesmedarbejdere blevet opkvalificeret til at afholde oplæg på skoler og uddannelser omkring tryghed, trivsel og forebyggelse af ekstremisme.
Indsatsen, som filmene er en del af, er en del af regeringens arbejde for at sikre, at lærere kan undervise i de emner, de finder mest hensigtsmæssige, uden at frygte for trusler eller repressalier.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.