Aktiviteter

Aktivitet - legekatalog

Klassen laver sit eget legekatalog, som er en samlet beskrivelse af elevernes yndlingslege. Aktivitetens formål er, at eleverne får indflydelse på indholdet af undervisningen.

Tilrettelæggelse og opbygning

Introducer klassen til opgaven ved at fortælle dem, at I nu skal lave klassens eget legekatalog, hvor elevernes yndlingslege er beskrevet.

Spørg eleverne, hvilke lege de godt kan lide, og skriv legene op på tavlen. 

Del nu klassen ind i grupper, og fordel legene fra tavlen imellem dem. Giv hver gruppe et skema med plads til at svare på nedenstående spørgsmål om deres leg. Giv for eksempel 20 min. til at løse opgaven, det vil sige udfylde skemaet. 

Spørgsmål:

• Hvad hedder legen? 
• Hvor mange kan der mindst være med? 
• Hvor mange kan der højst være med? 
• Hvordan starter legen? 
• Hvad er reglerne/hvad gælder det om? 
• Hvilke roller er der i legen? 
• Hvordan slutter legen? 

Grupperne fremlægger hver deres leg ud fra deres skema. Lad grupperne justere deres lege, hvis I blev enige om nogle ændringer. Afprøv en eller flere af legene med det samme, hvis I har tid til det, eller lav en plan for, hvordan I får afprøvet alle legene i den understøttende undervisning.

Aktivitet - elevrådsarbejde

Aktiviteten har til hensigt at træne eleverne i at få øje på forhold på skolen, som kan forbedres. De skal også komme med ideer til, hvordan. Eleverne får kendskab til, hvordan de selv kan få indflydelse på skolen, hvad elevrådet er, og hvordan elevrådet arbejder.

Tilrettelæggelse og opbygning

Del 1) Refleksions- og bevægelsesøvelse (60 min) 

Introducer eleverne til opgaven: Nu skal det handle om, hvad I godt kunne tænke jer at få ændret eller forbedret her på skolen. Alle børn, der går på en (folke)skole, har jo ret til at have et elevråd. I elevrådet sidder der to elever fra hver klasse. Elevrådets opgave er at sørge for, at I som elever er med til at bestemme, hvordan det skal være at gå her på skolen. 

Sæt eleverne til at finde ting, de vil have forbedret på skolen. Sig fksempelvis: Senere i dag kommer elevrådsformanden. Han/hun vil gerne høre, hvad I synes, der skal laves om her på skolen. Så nu skal I finde en eller flere ting, som I synes skal forbedres/ændres her på skolen. Det kan være, at der mangler en plan for, hvem der har bordtennisbordet hvornår eller en hylde til at lægge bat og bolde på. Det kan også være, der mangler skraldespande på gangen eller et fællesrum, hvor mellemtrinnet kan hygge sig på tværs af klasser i spisepausen. Gå rundt på skolen og tag noter eller tag fotos med jeres mobiltelefon (afhængig af klassetrin) af ting, som I synes kunne forbedres. I skal ikke bare pege på noget, som I synes skal være bedre, men også komme med forslag til, hvordan det kan blive bedre. 

Del eleverne ind i mindre grupper og giv dem 30 min. til at løse opgaven. 

I mødes i klassen, og første gruppe tager klassen hen til det sted, hvor de synes, at noget skal forbedres, og fremlægger deres forslag. Du og resten af klassen kan give feedback med brug af først Optimist-kortet og derefter Realisme-kortet. 

Hav fokus på, hvad eleverne kan gøre for at få gennemført den ønskede ændring. Måske er det noget, eleverne skal tage op med deres klasselærer, måske er det noget, man kan købe af penge fra klassekassen, måske er det noget, eleverne skal tage op med elevrådet eller med skolens ledelse.

Sørg for, at alle grupper har fået anvisninger til, hvordan de kan komme videre med deres problem, så der ligger en fremadrettet plan, I kan arbejde videre med efter temaugen. 

Gentag ovenstående med alle grupperne, til I har været rundt til alle de steder, grupperne har udpeget. 

Gå tilbage i klassen og bliv enige om et eller to emner, som I vil foreslå elevrådet at arbejde videre med. Hvis I ikke kan blive enige, så lav evt. en afstemning.

Del 2) Besøg fra elevrådet (60 min) 

Tal med eleverne om, at de som elever har ret til at have et elevråd på skolen (hvis skolen har klasser over 4. klassetrin). Det står i Folkeskoleloven. Tal med eleverne om følgende: 

• Hvordan kan man få indflydelse på forhold på skolen? 
• Hvad er et elevråd, og hvordan arbejder det for at få indflydelse? 
• Har vi et elevråd her på skolen? 
• Er klassen repræsenteret i elevrådet?

Elevrådsarbejde

Hvordan formidler repræsentanterne klassens ønsker og budskaber videre til elevrådet? Hvordan informerer repræsentanterne klassen om, hvad der bliver talt om på elevrådsmøderne. Skoleelever i Danmark har en forening, som hjælper elever med at få indflydelse på deres skole og deres undervisning. Foreningen hedder Danske Skoleelever og kaldes DSE. Der er ingen voksne, der bestemmer i DSE.

Hvis ikke klassen allerede har valgt nogen ind i elevrådet, er det et oplagt tidspunkt at få valgt dem ind nu. Spørg eleverne, om nogle af dem kunne tænke sig at blive valgt ind i elevrådet. Hvis der er flere interesserede, så bed dem om at holde en lille pitch, hvor de fortæller, hvorfor de gerne vil ind i elevrådet, og hvad de vil arbejde for.

Skriv navnene på de opstillede op på tavlen. Uddel en lille seddel til eleverne og bed dem om at skrive det navn, de stemmer på, så afstemningen bliver hemmelig. 

Besøg fra elevrådsformanden:

Elevrådsformanden besøger klassen og fortæller om rådets arbejde; hvordan arbejdet foregår, hvordan de samarbejder med skolens ledelse, hvad de har fået ændret indtil videre, og hvad de arbejder med i øjeblikket. Er der evt. noget særligt, som elevrådsformanden kunne tænke sig at få klassens input til? 

Eleverne fremlægger nu de ideer til forbedringer på skolen, som de er blevet enige om på forhånd, og hører, om det er noget, elevrådet måske allerede arbejder med eller måske kunne tænke sig at tage op.

Evaluering

Der kan efter gennemførsel af aktiviteterne være fokus på spørgsmål som:

• Gav elevernes undersøgelse af skolen mulighed for nye indsigter i forhold til, hvad de kan være med til få indflydelse på
• Fik eleverne mulighed for at få indflydelse på undervisningen gennem gruppearbejdet?
• Kan erfaringer fra aktiviteterne bruges i forhold til andre undervisningssituationer?

Kreditering

Materialet er udarbejdet af et konsortium bestående af Pluss, LSP, CeFU, YouGlobe og DUF i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet.