Aktiviteter

Aktivitet - et godt undervisningsmiljø

I indretter klasseværelset (eksempelvis ved at udsmykke det eller møblere om). Formålet er, at eleverne tager stilling til og bidrager til at forbedre deres fysiske undervisningsmiljø, samt at I arbejder med elevindflydelse på en måde, hvor eleverne med det samme og meget tydeligt kan se resultatet af deres medindflydelse.

Forudsætninger, form og indhold

Overvej i hvilken udstrækning, det kan lade sig gøre at lave om på indretningen i klasseværelset og beslut, hvad eleverne skal have mulighed for at få indflydelse på, så du sætter en ramme for det afhængigt af mulighederne/forholdene på skolen. Er der ekstra møbler på et lager, I kan inddrage i klassen? Er der penge i klassekassen, I kan bruge? Kan forældrene komme med puder/stof/planter?

Tilrettelæggelse og opbygning

Introducer eleverne for opgaven med at indrette klasseværelset ved at fokusere på elevernes rettigheder i forhold til undervisningsmiljøet, eksempelvis ved at fortælle:

Som elever har I ret til at have et godt undervisningsmiljø. Det står i Undervisningsmiljøloven. Det handler fx. om, at der skal være ordentligt arbejdslys i klassen, og at der ikke må være for meget støj eller for varmt, så I får hovedpine og ikke kan koncentrere jer. Det handler altså om, at klasselokalet skal være et rart sted at opholde sig. For I tilbringer jo mange timer her i lokalet hver dag. Og indretningen er vigtig for, hvor godt I befinder jer, hvor godt I trives, og hvor godt I lærer. Derfor skal I naturligvis være med til at bestemme, hvordan lokalet er indrettet. 

Sæt eleverne i gang med at indrette lokalet.

Når I er færdige med at indrette klasselokalet, taler I om, hvorfor det er bedre end før, og at der med rettigheder også følger ansvar og pligter. Sig eksempelvis til eleverne: 

Nu har I allesammen haft indflydelse på, hvordan klasselokalet skal være indrettet. Det betyder også, at I har et ansvar for, at klassen bliver ved med at være et rart sted at være. Fx er det jeres ansvar, at der hver dag bliver ryddet op, og at planterne bliver vandet (eller hvad det nu kan være).  Aftal med eleverne om der evt. skal laves en plan for, hvem der har ansvar for hvad, eller om der evt. er noget, som klassens duks skal være særlig ansvarlig for. 

Hvis eleverne under arbejdet med at indrette klasselokalet kommer frem til forhold, som de ikke umiddelbart selv kan ændre, fx højt støjniveau på grund af stole, der skraber hen ad gulvet, eller utætte vinduer, så det trækker ind om vinteren, kan du give dem anvisninger til, hvordan de kan få gjort noget ved problemet.

Det kan være, at klassens elevrådsrepræsentanter skal tage problemet op til næste elevrådsmøde, eller I skal have fat i skolens pedel. Aftal med eleverne om en videre plan for, hvem der har ansvar for hvad, eller om der er noget, klassens lærere skal være særlig ansvarlig for.

Aktivitet - elevrådsarbejde

Aktiviteten har til hensigt at træne eleverne i at få øje på forhold på skolen, som kan forbedres. De skal også komme med forslag til, hvordan. Eleverne får kendskab til, hvordan de selv kan få indflydelse på skolen, hvad elevrådet er, og hvordan elevrådet arbejder.

Tilrettelæggelse og opbygning

Del 1) Refleksions- og bevægelsesøvelse (60 min) 

Introducer eleverne til opgaven. Sig fx: Nu skal det handle om, hvad I godt kunne tænke jer at få ændret eller forbedret her på skolen. Alle børn, der går på en (folke)skole, har jo ret til at have et elevråd. I elevrådet sidder der to elever fra hver klasse. Elevrådets opgave er at sørge for, at I som elever er med til at bestemme, hvordan det skal være at gå her på skolen. 

Sæt eleverne til at finde ting, de vil have forbedret på skolen. Sig fx: Senere i dag kommer elevrådsformanden. Han/hun vil gerne høre, hvad I synes, der skal laves om her på skolen. Så nu skal I finde en eller flere ting, som I synes skal forbedres/ændres her på skolen. Det kan være, at der mangler en plan for, hvem der har bordtennisbordet hvornår eller en hylde til at lægge bat og bolde på. Det kan også være, der mangler skraldespande på gangen eller et fællesrum, hvor mellemtrinnet kan hygge sig på tværs af klasser i spisepausen. Gå rundt på skolen og tag noter eller tag fotos med jeres mobiltelefon (afhængig af klassetrin) af ting, som I synes kunne forbedres. I skal ikke bare pege på noget, som I synes skal være bedre, men også komme med forslag til, hvordan det kan blive bedre. 

Del eleverne ind i mindre grupper og giv dem 30 min. til at løse opgaven. 

I mødes i klassen, og første gruppe tager klassen hen til det sted, hvor de synes, at noget skal forbedres, og fremlægger deres forslag. Du og resten af klassen giver feedback med brug af først Optimist-kortet og derefter Realisme-kortet. 

Hav fokus på, hvad eleverne kan gøre for at få gennemført den ønskede ændring. Måske er det noget, eleverne skal tage op med deres klasselærer, måske er det noget, man kan købe af penge fra klassekassen, måske er det noget, eleverne skal tage op med elevrådet eller med skolens ledelse.

Sørg for, at alle grupper har fået anvisninger til, hvordan de kan komme videre med deres problem, så der ligger en fremadrettet plan, I kan arbejde videre med efter temaugen. 

Gentag ovenstående med alle grupperne, til I har været rundt til alle de steder, grupperne har udpeget. 

Gå tilbage i klassen og bliv enige om et eller to emner, som I vil foreslå elevrådet at arbejde videre med. Hvis I ikke kan blive enige, så lav evt. en afstemning.

Del 2) Besøg fra elevrådet (60 min) 

Tal med eleverne om, at de som elever har ret til at have et elevråd på skolen (hvis skolen har klasser over 4. klassetrin). Det står i Folkeskoleloven. Tal med eleverne om følgende: 

• Hvordan kan man få indflydelse på forhold på skolen? 
• Hvad er et elevråd, og hvordan arbejder det for at få indflydelse? 
• Har vi et elevråd her på skolen? 
• Er klassen repræsenteret i elevrådet?

Elevrådsarbejde

Hvordan formidler repræsentanterne klassens ønsker og budskaber videre til elevrådet? Hvordan informerer repræsentanterne klassen om, hvad der bliver talt om på elevrådsmøderne. Skoleelever i Danmark har en forening, som hjælper elever med at få indflydelse på deres skole og deres undervisning. Foreningen hedder Danske Skoleelever og kaldes DSE. Der er ingen voksne, der bestemmer i DSE.

Hvis ikke klassen allerede har valgt nogen ind i elevrådet, er det et oplagt tidspunkt at få valgt dem ind nu. Spørg eleverne, om nogle af dem kunne tænke sig at blive valgt ind i elevrådet. Hvis der er flere interesserede, så bed dem om at holde en lille pitch, hvor de fortæller, hvorfor de gerne vil ind i elevrådet, og hvad de vil arbejde for.

Skriv navnene på de opstillede op på tavlen. Uddel en lille seddel til eleverne og bed dem om at skrive det navn, de stemmer på, så afstemningen bliver hemmelig. 

Besøg fra elevrådsformanden:

Elevrådsformanden besøger klassen og fortæller om rådets arbejde; hvordan arbejdet foregår, hvordan de samarbejder med skolens ledelse, hvad de har fået ændret indtil videre, og hvad de arbejder med i øjeblikket. Er der evt. noget særligt, som elevrådsformanden kunne tænke sig at få klassens input til? 

Eleverne fremlægger nu de ideer til forbedringer på skolen, som de er blevet enige om på forhånd, og hører, om det er noget, elevrådet måske allerede arbejder med eller måske kunne tænke sig at tage op.

Evaluering

Der kan efter gennemførsel af aktiviteterne være fokus på spørgsmål som:

• Gav elevernes indretning af klasseværelset mulighed for nye indsigter i forhold til, hvad de kan være med til få indflydelse på?
• Fik eleverne en oplevelse af mulighed for at få indflydelse, ved at skolens elevrådsrepræsentant besøgte klassen?
• Kan erfaringer fra aktiviteterne bruges i forhold til andre undervisningssituationer?

Kreditering

Materialet er udarbejdet af et konsortium bestående af Pluss, LSP, CeFU, YouGlobe og DUF i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet.