Aktiviteter

Aktivitet - et godt undervisningsmiljø

Lærer og elever indretter og pynter i fællesskab klasselokalet på en ny og anderledes måde. Alle kommer med ideer, og alle er med til at tage beslutninger. Formålet er, at eleverne tager stilling til og bidrager til at forbedre deres fysiske undervisningsmiljø, samt at I arbejder med elevindflydelse på en måde, hvor eleverne med det samme og meget tydeligt kan se resultatet af deres medindflydelse.

Tilrettelæggelse og opbygning

Introducer eleverne for opgaven med at indrette klasseværelset ved at fokusere på elevernes rettigheder i forhold til undervisningsmiljøet, eksempelvis ved at fortælle:

Som elever har I ret til at have et godt undervisningsmiljø. Det står i Undervisningsmiljøloven. Det handler fx. om, at der skal være ordentligt arbejdslys i klassen, og at der ikke må være for meget støj eller for varmt, så I får hovedpine og ikke kan koncentrere jer. Det handler altså om, at klasselokalet skal være et rart sted at opholde sig. For I tilbringer jo mange timer her i lokalet hver dag. Og indretningen er vigtig for, hvor godt I befinder jer, hvor godt I trives, og hvor godt I lærer. Derfor skal I naturligvis være med til at bestemme, hvordan lokalet er indrettet. 

Sæt eleverne i gang med at indrette lokalet.

Når I er færdige med at indrette klasselokalet, taler I om, hvorfor det er bedre end før, og at der med rettigheder også følger ansvar og pligter. Sig eksempelvis til eleverne: 

Nu har I allesammen haft indflydelse på, hvordan klasselokalet skal være indrettet. Det betyder også, at I har et ansvar for, at klassen bliver ved med at være et rart sted at være. Fx er det jeres ansvar, at der hver dag bliver ryddet op, og at planterne bliver vandet (eller hvad det nu kan være).  Aftal med eleverne om der evt. skal laves en plan for, hvem der har ansvar for hvad, eller om der evt. er noget, som klassens duks skal være særlig ansvarlig for. 

Hvis eleverne under arbejdet med at indrette klasselokalet kommer frem til forhold, som de ikke umiddelbart selv kan ændre, fx højt støjniveau på grund af stole, der skraber hen ad gulvet, eller utætte vinduer, så det trækker ind om vinteren, kan du give dem anvisninger til, hvordan de kan få gjort noget ved problemet.

Det kan være, at klassens elevrådsrepræsentanter skal tage problemet op til næste elevrådsmøde, eller I skal have fat i skolens pedel. Aftal med eleverne om en videre plan for, hvem der har ansvar for hvad, eller om der er noget, klassens lærere skal være særlig ansvarlig for.

Aktivitet - elevrådsarbejde

Eleverne fremlægger forslag for elevrådsformanden, der kommer på besøg i klassen. Aktivitetens hensigt er, at bevidstgøre eleverne om deres rettigheder på skolen, træne dem i at få øje på forhold på skolen, som kan forbedres og komme med konstruktive forslag til, hvordan ændringerne kan foregå. Derudover at eleverne bliver bevidste om elevrådets arbejde, og hvad elevrådet kan bruges til.

Tilrettelæggelse og opbygning

Del 1) Refleksions- og bevægelsesøvelse (60 min) 

Introducer eleverne til forløbet: Som elever på en skole i Danmark har I nogle rettigheder, der blandt andet indebærer, at I har ret til at have et elevråd. Senere i dag får vi besøg af elevrådsformanden. Ideen med det er, at I kan komme med forslag til ham/hende til, hvad elevrådet skal arbejde med. Derfor skal I nu tage stilling til, hvad der kunne gøre skolen bedre for jer. Om lidt sender jeg jer ud på skolen i grupper for at finde på ting, som I godt kunne tænke jer at ændre eller forbedre. 

Giv eleverne nogle eksempler på, hvad et elevråd kan arbejde med: 

• Bedre it, bedre bøger, udstyr mv. 
• Mere samarbejde med foreninger eller arbejdspladser i nærheden af skolen (medier, museer, firmaer, bibliotek mv.) 
• Mere projektorienteret arbejde 
• Mere bevægelse 
• Socialt miljø: Faglige eller politiske eller sociale arrangementer på tværs af klasser og årgange,
• Flere fester og cafeer. 
• Undervisnings- og arbejdsmiljø: Bedre borde, stole og tavler til klasselokalerne.
• Bedre udluftning i klasselokaler og/eller værksteder. 
• Vejledning: Flere oplæg om jeres uddannelsesmuligheder. Bedre mulighed for at snakke med en vejleder eller psykolog om personlige udfordringer. 
• Kantine: Lavere priser - Bedre mad. 

Del eleverne ind i grupper, giv hver gruppe et opgaveark, og introducer opgaven. Sig eksempelvis: I skal nu gå rundt på skolen og finde noget, som I synes kan forbedres. I skal ikke bare pege på noget, som I synes skal ændres, men også komme med forslag til, hvordan det kan blive bedre. I kan interviewe andre elever på skolen. Bagefter skal I fremlægge jeres forslag for resten af klassen. 

Giv eleverne 30 min. til at gå rundt på skolen og løse opgaven. 

Alle mødes i klassen, hvorefter du lader den første gruppe tage klassen med hen til det sted på skolen, hvor de synes, at noget skal forbedres. Gruppen fremlægger deres forslag.

Læg så ‘Optimistkortet’ foran jer og tal ud fra det. Læg derefter ‘Realisme-kortet’ foran jer og tal ud fra det. 

Hav fokus på, hvad eleverne kan gøre for at få gennemført den ønskede ændring. Måske er det noget, eleverne skal tage op med deres klasselærer, måske er det noget, man kan købe af penge fra klassekassen, måske er det noget, eleverne skal tage op med elevrådet eller med skolens ledelse. Sørg for, at alle grupper har fået anvisninger til, hvordan de kan komme videre med deres problem, så der ligger en fremadrettet plan, I kan arbejde videre med efter temaugen. 

Gentag ovenstående med alle grupperne, til I har været rundt til alle de steder, grupperne har udpeget.

Del 2) Besøg fra elevrådet

Tal med eleverne om, at alle skoler (med klasser over 4. klassetrin) ifølge Folkeskoleloven har ret til at have et elevråd. Elevrådets opgave er at sørge for, at skolens elever er med til at bestemme, hvordan det skal være at gå på skolen.

Tal med eleverne om følgende:

• Hvordan kan man få indflydelse på forhold på skolen?
• Hvad er et elevråd, og hvordan arbejder det for at få indflydelse?
• Har vi et elevråd her på skolen?
• Er klassen repræsenteret i elevrådet?
• Hvordan formidler repræsentanterne klassens ønsker og budskaber videre til elevrådet?
• Hvordan informerer repræsentanterne klassen om, hvad der bliver talt om på elevrådsmøderne. -
• Skoleelever i Danmark har en forening, som hjælper elever med at få indflydelse på deres skole og deres undervisning. Foreningen hedder Danske Skoleelever og kaldes DSE. Der er ingen voksne, der bestemmer i DSE.

Hvis ikke klassen allerede har valgt nogen ind i elevrådet, er det et oplagt tidspunkt at få valgt dem ind nu. Spørg eleverne, om nogle af dem kunne tænke sig at blive valgt ind i elevrådet. Hvis der er flere interesserede, så bed dem om at holde en lille pitch, hvor de fortæller, hvorfor de gerne vil ind i elevrådet, og hvad de vil arbejde for.

Skriv navnene på de opstillede op på tavlen. Uddel en lille seddel til eleverne og bed dem om at skrive det navn, de stemmer på, så afstemningen bliver hemmelig. 

Elevrådsformanden besøger klassen. Spørg evt. formanden om følgende:

• Hvad arbejder elevrådet med?
• Hvordan samarbejder elevrådet med skolens ledelse?
• Hvad har elevrådet haft indflydelse på?
• Er der noget særligt, som elevrådet kunne tænke sig at få klassens input til? 
• Eleverne fremlægger nu de ideer til forbedringer på skolen, som de har arbejdet med på forhånd, og hører, om det er noget, elevrådet måske allerede arbejder med eller måske kunne tænke sig at tage op.

Aktivitet - Danske Skoleelevers arbejde

Eleverne lærer om Danske Skoleelever og tager stilling til, om de er enige/uenige med organisationen i en række sager. Efterfølgende kan i få besøg af repræsentanter fra Danske Skoleelever og debattere emnerne, som eleverne har talt om i klassen. Nederst på siden findes en skabelon til en kontaktmail, der kan sendes til Danske Skoleelever.

Tilrettelæggelse og opbygning

Introducer eleverne for organisationen Danske Skoleelever (DSE): Danske Skoleelever er en interesseorganisation, der kæmper for et godt skoleliv for alle elever. Det vil sige en skole, der tager hensyn til elevernes indlæring, trivsel og engagement og ruster dem til at blive aktive medborgere i samfundet. Og så arbejder de for at styrke elevdemokratiet på skolerne og styrke elevrådenes arbejde. Det er skoleelever, der sidder i bestyrelsen, og skoleelever, der bestemmer, hvad organisationen skal arbejde med. Mange unge, der enten går i skole eller lige er gået ud af skolen, arbejder frivilligt i organisationen. 

Del klassen ind i grupper. og præsenter Danske Skoleelevers hjemmeside for eleverne. Under fanen politik kan eleverne undersøge, hvad foreningen mener om forskellige emner.

Til eleverne: I skal nu gå ud i grupper og læse om nogle af de ting, som Danske Skoleelever arbejder for. Når I har læst dokumentet, skal I blive enige i gruppen om, hvilket eller hvilke af emnerne I vil stille spørgsmål til Danske Skoleelever om. (Hvis ikke I får besøg af Danske Skoleelever, tager I en debat i klassen om emnerne efterfølgende). 

Giv grupperne 30 min. til at løse opgaven og bed dem om at tage stilling til følgende, når de læser om de enkelte emner: 

• Hvad mener vi om Danske Skoleelevers holdning til emnet? 
• Er vi enige i deres holdning? Hvorfor/hvorfor ikke? 

I taler i plenum om de emner, som grupperne har valgt. På hvilke punkter er de enige/uenige med Danske Skoleelever? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis I får besøg fra Danske Skoleelever, forbereder eleverne en række spørgsmål om emnerne, som de kan stille til Danske Skoleelever. 

En repræsentant fra Danske Skoleelever kommer på besøg (alternativt tager I en debat i klassen om elevernes holdninger til de forskellige emner). Du kan fx spørge repræsentanten om følgende: 

• Vil du fortælle lidt om dig selv? 
• Hvad er Danske Skoleelever for en organisation? 
• Hvad arbejder du selv med i organisationen? 
• Hvordan får organisationen indflydelse? 
• Hvad kan man som elev bruge organisationen til? 
• Hvilke rettigheder har man som elev? 
• Har elever i Danmark generelt nok indflydelse på deres skole?  Hvad kan eleverne gøre for at få mere indflydelse?

Evaluering

Der kan efter gennemførsel af aktiviteterne være fokus på spørgsmål som:

• Gav elevernes indretning af klasseværelset mulighed for nye indsigter i forhold til, hvad de kan være med til få indflydelse på?
• Fik eleverne en oplevelse af mulighed for at få indflydelse, ved at skolens elevrådsrepræsentant besøgte klassen?
• I hvilket omfang lykkedes det eleverne at tage stilling til Danske Skoleelevers mærkesager?
• Kan erfaringer fra aktiviteterne bruges i forhold til andre undervisningssituationer?

Kreditering

Materialet er udarbejdet af et konsortium bestående af Pluss, LSP, CeFU, YouGlobe og DUF i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet.