Artikel

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning giver skolen frihed til at tilrettelægge læringsaktiviteter på måder, som understøtter og supplerer undervisningen i fag og obligatoriske emner med faglige udfordringer til alle elever.

Understøttende undervisning kan ses som ekstra tid, hvor skolerne kan planlægge fleksibelt for at støtte elevernes læring og trivsel. Understøttende undervisning skal anvendes til forløb og læringsaktiviteter, der er knyttet til undervisningen i folkeskolens fag og emner. Tiden kan også bruges på aktiviteter, der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

 

Formål og Fælles Mål

Understøttende undervisning skal spille sammen med og støtte op om realiseringen af folkeskolens formål samt Fælles Mål for fagene og de obligatoriske emner. Det kan gøres ved at give eleverne tid til at afprøve, træne, fordybe sig i og repetere de færdigheder og kompetencer, de har arbejdet med i fagene. Alle opgaver og aktiviteter i den understøttende undervisning skal sigte på at opfylde folkeskolens formålsparagraf, Fælles Mål samt styrke undervisningsdifferentieringen.

 

Varetagelse af undervisningen

Den understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer. Pædagoger og andet personale indtager en understøttende rolle. Dermed er det læreren, der har ansvar for at sikre sammenhæng med Fælles Mål for fagene.

 

Hvad kendetegner god understøttende undervisning?

Variation af skoledagen samt at styrke elevernes læringsudbytte kræver fokus på differentiering, fordybelse og variation. Desuden kan der lægges vægt på praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning og inddragelse af eleverne. Disse tilgange bliver beskrevet nærmere herunder.

Differentiering, fordybelse og variation
Elevernes læringsudbytte kan understøttes ved at give god tid til differentiering, der imødekommer den enkelte elev og styrker mulighederne for at lære på flere måder. Fordybelse i faglige problemstillinger og opgaver, herunder inddragelse af praktiske elementer og hverdagslivet i undervisningen, bidrager til en mere varieret skoledag. Det giver også eleverne mulighed for at arbejde praktisk med elementer fra undervisningen i fagene ud fra deres niveau. Variation et vigtigt for at bevare elevernes motivation og koncentration igennem en lang skoledag. Den understøttende undervisning må dog ikke reduceres til enkeltstående aktiviteter eller afbræk i undervisningen i fagene. Den skal derimod spille sammen med og støtte op om denne undervisning. Derfor er det vigtigt, at planlægningen af undervisningen i fagene og den understøttende undervisning tænkes sammen, så skoledagen bliver både sammenhængende og varieret.

Praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning
Praksisnær undervisning er en måde at skabe variation på. Her lærer eleverne ved at anvende deres faglighed i praksis. Det føjer en ny dimension til læringen, når eleverne får mulighed for praktisk at erfare det, de skal lære. Det er også med til at gøre elevernes faglige viden dybere. Anvendelsesorienteret undervisning skal skabe flere læringsveje, så alle elever får et fagligt udbytte af undervisningen. Anvendelsesorienteret undervisning kan tage afsæt i eksperimenterende arbejdsformer med fokus på aktiv læring. Forskningen om varieret læring viser, at eleverne lærer bedst, når de får viden ind på mange forskellige måder – eksempelvis ved både at lytte og arbejde med aktiviteter, der afspejler undervisningens indhold.

Elevinddragelse
En høj grad af elevinddragelse er med til at motivere og engagere eleverne i egne læreprocesser. Det er oplagt at bruge den understøttende undervisning til eksempelvis at udvælge relevante tematikker i samarbejde med eleverne. Det kan også være relevant at se på muligheden for elev til elev undervisning.

 

Eksempler på indhold i undervisningen

Ved at klikke herunder, kan du finde en række konkrete eksempler på, hvad der kan indgå i den understøttende undervisning.
Du kan også læse mere om understøttende undervisning, finde spørgsmål og svar og link til folkeskoleloven på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
 

Praksis- og projektorienteret læringsforløb

Der kan indgå praktiske eller projektorienterede forløb og andre anvendelsesorienterede læringsformer i den understøttende undervisning, så undervisningen bliver mere virkelighedsnær og motiverende for eleven. Det kan fx være camps i naturfag, matematik på gokartbanen og mange andre læringsaktiviteter.

 

Træning og faglig fordybelse

Understøttende undervisning kan bruges til træning af faglige færdigheder, fx intensive læse- og matematikkurser, faglig fordybelse, særlige talentforløb til fagligt stærke elever eller løbende feedback og opfølgning til klassen og/eller den enkelte elev.

 

Elevsamtaler/feedback

I den understøttende undervisning kan der indgå elevsamtaler eller feedback om faglige og sociale læringsmål, fx med udgangspunkt i en logbog.

 

Åben skole

Understøttende undervisning kan supplere undervisningen i fagene med skolevirksomhedssamarbejde, samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv samt fritids- og klubtilbud, udflugter, gæstelærerbesøg, arbejde i relation til udeskoler m.v.

 

Arbejde med sociale kompetencer og trivsel

Understøttende undervisning kan anvendes til at arbejde med elevernes sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Dette kan være indsatser i forhold til at styrke klassefællesskabet, udvikle den enkelte elevs kompetencer til at indgå konstruktivt i samspil med andre eller til at skabe sociale relationer på tværs af klassetrin fx ved elev til elev aktiviteter.

 

Særlige kurser for udskolingselever

I udskolingen kan understøttende undervisning med fordel anvendes til at gøre eleverne mere uddannelsesparate. Det kan fx være i forbindelse med samarbejdsaftaler med lokale virksomheder, ungdomsuddannelsesinstitutioner og ungdomsklubber eller særlige indsatser som intensive læse- eller matematikkurser, der styrker elevernes uddannelsesparathed. Det kan også være læringsaktiviteter, der skal gøre eleverne parate til voksenlivet som fx forløb om privatøkonomi eller demokratisk deltagelse.

 

Motion og bevægelse

Motion og bevægelse kan både lægges som en del af undervisningen i fagene og i den understøttende undervisning. Undervisning i fx idræt kan tælles med i kravet om de i gennemsnit 45 minutters bevægelse, hvorefter den resterende tid kan lægges i tiden til understøttende undervisning eller i den øvrige undervisning i fagene. Bevægelse kan indgå som et understøttende element i form af brain breaks (korte bevægelsespauser, som nemt og hurtigt kan give øget koncentration og energi i en længere skoledag). Bevægelse kan også integreres i undervisningen i fagene, hvor eleverne skal ”lære med

kroppen”, eller som aktiviteter i samarbejde med idrætsforeninger som led i den åbne skole.

 

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse skal indgå i den understøttende undervisning, så længe lektiehjælp og faglig fordybelse er frivilligt at deltage i.

 

Klassens tid

Understøttende undervisning kan anvendes til at styrke elevernes almene dannelse og forudsætninger for at indgå i klassens og skolens fællesskab. Det kan også være aktiviteter i forbindelse med klassens interne relationer, elevrådsarbejde eller lignende.

 

Dansk som andetsprog

Undervisning i dansk som andetsprog, som ikke er del af undervisningen i den almindelige klasse, kan lægges i den understøttende undervisning. Det kan fx være særskilte forløb med dansk som andetsprog.

 

Specialundervisning

Specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte kan lægges i den understøttende undervisning.

 

Supplerende undervisning

Den supplerende undervisning kan lægges inden for den understøttende undervisning. Hvis forældrene afslår tilbuddet som supplerende undervisning, skal eleven have tilbud om anden undervisning i tiden til understøttende undervisning.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.