Undersøg fiktive teksters flertydighed

Forløbet kan indledes med elevernes umiddelbare overvejelser over begrebet flertydighed. Eleverne kan skrive i deres logbog, hvad de tænker, begrebet flertydighed betyder. De kan også drøfte det i grupper, inden der samles op i klassen.

Derefter kan begrebet forklares gennem en samtale om et kunstbillede, der illustrerer teksters flertydighed og tomme pladser. Det kunne for eksempel være et billede af kunstneren Philip Guston. Han malede i 1978 billedet The Line. Eleverne kan drøfte billedet i makkerpar, hvor den ene beskriver, hvad der ses på billedet, mens den anden fortolker betydningen. Først kan eleverne tale om det mundtligt, dernæst kan de skrive nogle sætninger på et notatark til billedanalyse (se lærervejledningen for eksempel).

Herefter kan eleverne gå sammen med et andet makkerpar og udveksle det, de er nået frem til. Der kan skrives flere sætninger i kolonnerne Beskrivelse og Fortolkning på notatarket som forberedelse til en klassesamtale. Læreren kan lede klassesamtalen om de beskrivende og fortolkende udsagn om billedet med udgangspunkt i spørgsmål som:

• Hvad tænker I om billedet? 
• Hvad betyder hånden, stregen, himlen?
• Flere betydninger?
• Hvis hånd er det?
• Hvem bestemmer billedets betydning?
• Hvad giver titlen The Line til billedets betydning?

Så kan opmærksomheden rettes imod, at også tekster er flertydige. En tekst har dog kun ordene til at skabe flertydigheden med. Talemåden ”at trække en streg i sandet” kan eventuelt forklares, og udtrykket kan sættes i forhold til billedet for at understøtte forståelsen.

Kortprosateksten Sygdom

Bent Hallers tekst Sygdom er i forløbet foreslået som den første tekst, der skal læses med henblik på at undersøge teksters flertydighed. Eleverne kan hver især brainstorme og skrive ned, hvad de forestiller sig, at teksten handler om ud fra titlen.

Dernæst kan afholdes et ”møde på midten”, hvor eleverne udveksler den individuelle brainstorm. Endelig kan eleverne skrive i midten af A3-arket stikord, hvad de tænker teksten handler om. Hver gruppe udpeger en referent, der kan fremlægge en opsummering af gruppens drøftelse, samt stikordene.

Lærer samler op på klasses fokus på det flertydige i et kunstbillede og eventuelt i en titel på en tekst. Der kan lægges vægt på skellet mellem at beskrive og det at fortolke. For at forstå og få øje på det flertydige i tekster, skal man også kunne undre sig og forestille sig handlingen.

Herefter kan teksten Sygdom læses højt, og eleverne kan arbejde med at beskrive og undre sig ved, at de forestiller sig handlingen og stiller spørgsmål, der kan fange det flertydige.

Eleverne kan afslutningsvis fortælle hinanden, hvad de mener, flertydigt betyder, og udvide og/revidere det, de skrev i starten af lektionen i deres logbog.

Arbejdet med teksten Sygdom kan fortsættes med fokus på at undersøge det flertydige og de tomme pladser i teksten.

Eleverne kan genlæse teksten og ud fra nogle opgaver forestille sig handlingen i teksten – at se handlingen som en film. Dernæst kan de undersøge teksten dybere ved at stille forskellige spørgsmål til teksten. I lærervejledningen kan du finde eksempler på spørgsmål, eleverne kan arbejde med individuelt og i grupper, hvor eleverne kan udveksle deres besvarelser.

Herefter kan besvarelserne af de fire opgavetyper drøftes i klassen, samt det at læse med henblik på at beskrive, undre sig og fortolke.

Stilladsering gennem spørgsmål

I tekster med mange tomme pladser er en del overladt til læseren. Det er meningen, at læseren digter med ud fra spor i teksten. I den næste opgave kan eleverne forsøge at indfange det flertydige ved hjælp af spørgsmål. Nogle spørgsmål lægger op til at beskrive. Andre spørgsmål lægger op til at undre sig og fortolke.

Der kan startes med en samtale om spørgsmålstyper ud fra spørgsmålsmatrix (Se eksempel på tænkematrix i lærervejledningen).

Eleverne kan nu genlæse teksten individuelt og stille to spørgsmål til teksten ud fra tænkematrix. Et spørgsmål, der lægger op til at beskrive og et der lægger op til at undre sig.

Derefter kan der arbejdes videre med spørgsmål i grupper. Matrixen kan bruges, og hver gruppe kan formulere seks spørgsmål med samme verbum men hver sit spørgsmålstype.

Gruppen kan indlede med, at hvert gruppemedlem læser sine to spørgsmål op. Dernæst kan gruppen formulere mindst et spørgsmål til hver spørgsmålstype med samme verbum. Spørgsmålene kan skrives på post-it og sættes op på en fælles planche i klassen.

Markedsplads ud fra spørgsmål til teksten

Nu kan spørgsmålene drøftes og kategoriseres ud fra, om de lægger op til at beskrive det, man direkte kan iagttage i teksten, eller om spørgsmålene lægger op til, at man undrer sig og er nødt til at fortolke for at besvare spørgsmålet.

Der kan afsluttes med en fælles snak om, hvilke spørgsmål, der indfanger det flertydige i teksten. Herefter kan eleverne reflektere over dagens opgaver og deres egen deltagelse og forståelse og notere i deres logbog.

Som opsamling på arbejdet i sidste lektion kan hver elev udvælge eller reformulere et spørgsmål, der fanger det flertydige og et faktaspørgsmål, der kan besvares direkte i teksten.

Eleverne kan så i makkerpar besvare de fire spørgsmål, de har til sammen. De kan gå sammen med et andet makkerpar og drøfte deres spørgsmål. Hver gruppe kan fremlægge og besvare to spørgsmål ud fra, om det åbner for det flertydige i teksten.

Udfyld tomme pladser ved at digte med og videre

Nu kan der sættes fokus på, hvad teksten Sygdom handler om. Når man skal finde ud af, hvad en tekst handler om, og der er mange tomme pladser i teksten, må man digte med. Eleverne kan arbejde med Sygdom ud fra individuelle opgaver, hvor de digter med eller videre på teksten. Opgaverne kan for eksempel lyde som følger:

• Forestil dig, hvad der er sket i hovedpersonens liv, lige inden læseren møder ham. Søg efter spor i teksten for at digte med.
• Genlæs det, du forestillede dig, at teksten handlede om, da du kun havde hørt titlen. Hvem er syg? Og hvorfor er titlen Sygdom?
• Find en nøglesætning, der fanger det centrale for det, teksten egentlig drejer sig om. Skriv sætningen ned, og giv en begrundelse for, hvorfor det lige er den sætning.
• Digt videre på teksten. Skriv, hvad du forestiller dig, at der videre sker.

Arbejdet med de individiuelle opgaver kan organiseres, så eleverne hver især vælger en til to opgaver, de gerne vil arbejde med, og finder en makker, der vil arbejde med den samme opgave. De kan så drøfte, hvordan de vil løse opgaven, inden de løser dem hver især.

Når opgaven er løst, kan eleverne tale med nogle, der har løst en anden opgave, eller der kan samles op i klassen.

Brug af viden fra forløbet

Som opsamling på hele forløbet kan eleverne nu i makkerpar læse teksten Bison. Den er ligesom Sygdom skrevet af Bent Haller og er også fra samlingen Grænsebørn.

Eleverne kan læse med fokus på at beskrive, undres og fortolke og spørgsmål til det flertydige i teksten. Spørgsmålene kan besvares ved at drøfte, hvad de direkte kan iagttage/beskrive, hvad der undrer dem, og hvordan de fortolker det.

Der lægges altså op til igen at stille spørgsmål til både det faktuelle og det flertydige i teksten samt at udvælge og besvare mindst en af meddigtningsopgaverne og at give et bud på, hvad teksten handler og drejer sig om.