Systematisk fokus på ordforråd og mundtlighed er fundamentet for læsning og skrivning

I artiklen kan du læse om, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne får mulighed for at tilegne sig et større og mere nuanceret ordforråd gennem aktiviteter i den daglige undervisning.

Lad eleverne arbejde aktivt og fagligt med sproget i undervisningen

Alle børn, der starter i skole, har brug for mundtlige aktiviteter og ordforrådsarbejde for at bygge bro mellem hverdagssproget og det mere nuancerede (fag)sprog, der bruges i skolen. Når vi lærer nye ord, er det vigtigt, at vi får mulighed for at bruge og høre ordene i mange forskellige sammenhænge, så vi kan koble dem til det, vi ved i forvejen og nærme os en mere præcis og nuanceret forståelse af ordet. Vi lagrer nemlig nye ord og ny viden i såkaldte semantiske netværk (betydningsmæssige sammenhænge) ud fra, hvordan vi synes de nye ord og den nye viden passer med det, vi ved i forvejen.

Hvis vi for eksempel har et semantisk netværk for begrebet ’dyr’, vil vi typisk have en masse andre ord og betydninger, der knytter sig til dette begreb lagret i vores hukommelse. Det kan være alt fra specifikke dyr, som hund, kat, tiger og løve, men det kan også være perspektiver, som nuancerer billedet af de forskellige dyr med ord som stor, lille, farlig, sød, flot eller hurtig. Måske har vi også fagord som føde og levested i vores semantiske netværk alt efter, hvor meget vi aktivt har brugt sproget om temaet ’dyr’.

Vi kategoriserer altså ord og viden i vores hukommelse efter, hvordan vi synes, det passer sammen, og det er derfor særligt meningsfuldt at arbejde med temaer og ord, der passer i undervisningen i skolen, hvis vi vil have eleverne til at huske ordene.

Derfor kan undervisningen i indskolingen med fordel lægge vægt på at udvide og nuancere elevernes ordforråd gennem aktiviteter, hvor eleverne selv skaber semantiske netværk eller kategoriserer ord og betydninger fra undervisningen. Eleverne kan for eksempel sortere ord eller billeder, der er relevante for et fagligt forløb i kategorier, hvor de i grupper skal blive enige om, hvordan ordene og/eller billederne passer sammen.

Læreren skaber gode rammer for processen af ordforrådstilegnelse, når eleverne aktivt gentager de udvalgte ord en masse gange, imens de forsøger at sammenligne og adskille ordenens betydning. Hvis eleverne samtidig både læser og siger ordene, møder de ordene på forskellige måder, som er gavnlige for deres forståelse af sammenhængen mellem mundtligt og skriftligt sprog. Dermed kan elevernes grundlag for læseforståelse forbedres.

For de større elever er det en god ide at lade eleverne selv skrive ordene og måske brainstorme over, hvilke ord der er relevante for et fagligt forløb. Det kan være i starten af et forløb som en forforståelsesaktivitet, hvor eleverne sætter hverdagsord på et fagligt tema, eller senere i forløbet, hvor de skal arbejde mere i dybden med fagsproget eller samle op på begreber.

At lade eleverne arbejde med kategorier og faglige temaer er altså gavnligt for deres ordforrådstilegnelse og generelle sproglige udvikling, fordi det understøtter måden, de i forvejen lærer og husker ord og samtidig sørger for, at eleverne er sprogligt aktive.

Udvælg centrale ord og sætningsstartere for et forløb

Når læreren skal understøtte elevernes ordforrådsudvikling og generelle sprogforståelse, er det centralt for elevernes læring, at de vigtige ord i et undervisningsforløb er udvalgt på forhånd. Læreren skal sørge for at gøre det relevante ordforråd synligt og tydeligt og give eleverne mulighed for at få brugt det relevante (fag)sprog på forskellige måder i forskellige kontekster. For de mindste elever vil det primært betyde, at de skal bruge sproget mundtligt og koble det til egne erfaringer, men de kan også med fordel møde sproget skriftligt eller knytte det mundtlige sprog til tekster eller skrevne ord. For mange elever vil det være en stor hjælp, hvis læreren støtter deres brug af det relevante ordforråd i undervisningen med mundtlige sætningsstartere, der viser, hvordan de skal bruge sproget i sammenhæng.

For at undersøge egne undervisningsforløb, beslutte forløbets sproglige mål og udvælge det relevante ordforråd, kan læreren bruge Sprogluppen (Thise og Vilien 2019), som er et værktøj til at finde fagsprog i undervisningen. Ved at zoome ind på sproget i et undervisningsforløb kan læreren opstille sproglige mål parallelt med faglige mål og samtidig udvælge, hvilke ord og hvilke sætningsstartere der er mest relevante og brugbare for eleverne at lære.

Du kan finde værktøjet, Sprogluppen på samfundslitteratur.dk (pdf)

I nogle faglige forløb er det lettere at definere både sproglige og faglige mål end andre. For eksempel har et forløb om geometri et forholdsvis tydeligt mål om, at eleverne skal lære om forskellige geometriske figurer. Et sprogligt mål kunne derfor være, at eleverne skal kunne forklare, hvordan de geometriske figurer ser ud, og hvordan de adskiller sig fra hinanden. For at opnå de sproglige og faglige mål har eleverne derfor brug for at lære en række fagord og nøglebegreber som trekant, cirkel, rektangel og kvadrat. De har også brug for at lære ord som kant, hjørne, spids, aflang, firkantet, rundt, og de har højst sandsynligvis brug for, at læreren hjælper med at sammenligne deres hverdagsforståelse af, at runde ting også kan kaldes cirkler, og at der er flere typer af firkanter, som kan være aflange eller have lige lange sider osv.

For at eleverne når de faglige mål, er det altså centralt, at de får et sprog til at tale om det, de lærer. Vi bruger nemlig sproget til at lære med, og derfor kan sprog og fag ikke adskilles. Men når eleverne skal tale om det, de lærer, har de brug for mere end fagbegreber og nøgleord. De har brug for formuleringer og sætninger til at kunne bruge nøgleordene og fagbegreberne i meningsfulde sammenhænge.

For at kunne forklare, hvordan et rektangel adskiller sig fra et kvadrat, har de brug for formuleringer som: et kvadrat har fire lige lange sider, og et rektangel er en aflang firkant, hvor alle fire sider ikke er lige lange. For at eleverne kan bruge sådanne relevante faglige formuleringer, kan læreren med fordel hjælpe dem i gang ved at give dem sætningsstartere som ’Vi kan se, at det er et kvadrat, fordi…’ eller ’rektangler og kvadrater er forskellige, fordi…’.

At give sætningsstartere gør det lettere for eleverne at komme i gang med at bruge fagsproget og giver alle elever deltagelsesmuligheder i undervisningen. Særligt sprogligt svage elever kan have gavn af denne form for stilladseret undervisning, herunder også elever med dansk som andetsprog.

Støt eleverne i at blive gode fortællere

Som nævnt er det afgørende for elevernes faglige og sproglige læring, at de møder og bruger et relevant og nuanceret ordforråd, der udvikler deres sprog og giver dem en ballast til at kunne læse og skrive. En særlig god måde at understøtte overgangen fra mundtligt til skriftligt sprog er at lade eleverne genfortælle, hvad de har lært. Ved at bede eleverne gengive for deres forældre, hvad de har lavet, øver de sig på senere hen at skulle skrive noget ned, der allerede er sket. Det samme sker, når eleverne genfortæller, hvad de har hørt, når de har fået læst højt, eller når de skal fortælle, hvad de har lavet i weekenden.

At indgå i refererende samtaler, hvor eleverne selv skal udvælge centrale pointer og relevant ordforråd, er noget der skal øves, og det kommer mest naturligt for de børn, der har prøvet det derhjemme. Det er vigtigt for børnenes senere arbejde med selv at skulle læse og skrive tekster.

Hvis børnene ikke har erfaring med at blive spurgt om, hvad de har lavet, eller genfortælle, hvad de har oplevet, kan der være brug for mundtlige sætningsstartere til at stilladsere deres sprog. Læreren kan derfor med fordel modellere, hvordan eleverne kan fortælle, ved selv at fortælle, hvad han eller hun har lavet i weekenden og evt. skrive en formulering på tavlen. Læreren kan også bede eleverne starte med sætningen: ’I weekenden var jeg…’ eller ’Det bedste i min weekend var…’ og på den måde give alle eleverne en måde at starte deres fortælling på. Det samme kan gøres ved at genfortælle historier eller oplevelser, hvor læreren støtter eleverne med sætninger som; ’Først gjorde vi… så skete der… til sidst så vi…’. Disse formuleringer kan også med fordel uddeles på ordkort sammen med en række billeder fra en bog eller fra en tur, som så skal lægges i rækkefølge og genfortælles mundtligt.

Tydeliggør de sproglige mål og udvælg det sproglige arbejde på forhånd

At understøtte elevernes visuelle forståelse og gentagne brug af nye ord og begreber i forskellige meningsfulde sammenhænge og kontekster er afgørende for deres sproglige og faglige udvikling, som er afgørende for (senere) at kunne læse og skrive tekster i skolen. Det er altså nødvendigt, at læreren, inden et fagligt forløb sættes i gang, træffer en række valg for at gøre forløbet sprogudviklende og understøtte elevernes ordforrådsudvikling til gavn for deres læring, læsning og skrivning.

Nogle forløb, eksempelvis et tema om eventyr, har ikke nødvendigvis et tydeligt fagligt eller sprogligt mål, og det kan derfor være svært at se, om eleverne har lært, hvad de skulle. Ved på forhånd at beslutte, om det sproglige mål er, at eleverne skal kunne genfortælle eventyret, beskrive personerne eller forklare, hvad et eventyr er, er det lettere at planlægge aktiviteter, hvor eleverne får brugt sproget på relevante og faglige måder. Dermed bliver det også lettere at se, hvad de har lært.

Alle tre mål for arbejdet med eventyr er relevante sproglige mål, men ikke nødvendigvis fagligt og sprogligt overlappende. Ved at tydeliggøre, hvordan eleverne skal bruge sproget i et fagligt forløb, og udvælge det på forhånd, hjælper læreren alle elever med at deltage aktivt i undervisningen og bruge relevante ord og formuleringer i varierede faglige sammenhænge.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Charlotte Øhrstrøm, lektor og ph.d., Københavns Professionshøjskole.