Forløb

Sprogforståelse og fagtekster

Indskoling: Forløbet sætter fokus på at udvikle elevernes evne til at læse og forstå fagbøger ved hjælp af arbejdet med ordkendskab, læsestrategier og dialogisk læsning.

Forløbet er henvendt til indskolingen.

Anslået tidsforbrug: 8 lektioner.

Dette forløb tager udgangspunkt i læsning af fagbøger med forståelse. Der er fokus på at forberede læsningen gennem samtale i klassen og på at tilegne sig viden om forskellige måder at skabe forforståelse på. Desuden lægges der op til systematisk arbejde med faglige ord og begreber og udvalgte læsestrategier. Forløbet forklarer og illustrerer grundlæggende principper for sprogudviklende undervisning i praksis.

 

Forudsætninger, form og indhold

Materialet, der er inspireret af Derewiankas model Sneglen (Derewianka 2016 - se litteraturliste i lærervejledning), tager udgangspunkt i elevernes hverdagssprog og viser, hvordan en sprogudviklende undervisning med høj stilladsering kan støtte elevernes faglige og sproglige viden, herunder at udvikle et fagsprog inden for emnet Skovens dyr.

Stilladsering handler om, at du som lærer stiller høje krav til eleverne, samtidig med at du støtter dem (blandt andet sprogligt) efter deres behov.  Makrostilladsering handler om at sætte elever i sprogbrugssituationer, så de udvikler deres sprog fra hverdagssprog til fagsprog. Mikrostilladsering handler om elevens udvikling af sit sprog i samtale med læreren. 

Forløbet lægger op til en indledende fælles oplevelse, der er en del af makrostiladseringen. Den skal skabe en meningsfuld kontekst om de ord og tekster, eleverne skal arbejde med. Oplevelsen er også med til at aktivere elevernes hverdagssprog og -forståelse af indholdet. Selve læseaktiviteterne trækker på dialogisk læsning som metode. Det vil sige, at hver tekst læses op tre gange med forskelligt fokus. I bearbejdningen af teksten kan eleverne arbejde i 11 sprogstationer, der stilladserer dem hen imod fagsproget. De kan udforske og udvikle sproget ved at samtale, lytte, læse og skrive. 

Modellering spiller en vigtig rolle i dette forløb. Der lægges vægt på, at læreren kan introducere nye metoder og modeller ved at tænke højt og vise sine overvejelser for eleverne. De 11 sprogstationer udgør i sig selv mikrostilladser for elevernes udvikling af ordkendskab og sprogforståelse. Her kan de arbejde med ordkendskab både bredt og dybt, og de kan bruge og høre ordene mange gange og i mange sammenhænge.

 

Tilrettelæggelse

Inden forløbet sættes i gang, kan det være en fordel at danne sig et klart indtryk af, hvor den enkelte elev befinder sig i forhold at kunne læse og forstå fagord og fagtekster. 

Den enkelte elev har en læsehistorie fra daginstitutioner og børnehaveklasse. I dagtilbuddet er eksempelvis benyttet TRAS-observationsmateriale, sprogscreening, og i starten af børnehaveklassen indgår sprogvurderingen som led i tilrettelæggelsen af undervisningen. Denne læsehistorie er en del af elevens literacy-rygsæk, som skal inddrages og anvendes funktionelt, så elevens viden om og erfaring med skriftsproget inddrages i undervisningen.

Den integrerede observations -og evalueringspraksis er lærerens daglige iagttagelser og registreringer af den enkelte elev i lytte-, tale-, læse- og skrivesituationer. Det er et vigtigt formativt supplement til den formelle testning. I dette forløb kan der arbejdes helt konkret med synliggørelse af elevforudsætningerne ved, at eleverne farver et målbarometer (se mere i lærervejledningen) og udfylder et før og efter i arbejdsarket Fokusord  (arbejdsark 1 - se mere i lærervejledningen).

Forfatteren har i materialet præsenteret forslag til, at der kan arbejdes med læringsmål. Det er tænkt som et eksempel på, hvordan et forløb med fokus på sproglig udvikling inden for danskfaget i indskolingen kan gribes an og gennemføres. Som lærer kan du lade dig inspirere af forløbet og justere det, som det giver mening for dig og din klasse.

Forslag til spørgsmål der kan overvejes inden forløbet gennemføres:

  • Hvordan vil du inden forløbet danne dig et overblik over elevernes evne til at læse og forstå fagtekster?
  • Hvordan skal arbejdet i de små værksteder organiseres?
  • Hvilken rolle skal elevernes faglige og sproglige niveau spille for inddelingen i makkerpar?
  • Hvordan vil du observere, differentiere og stilladsere undervejs i forløbet?

Der er udarbejdet en uddybende lærervejledning til forløbet, som kan tilgås her

I danskfaget i indskolingen møder eleverne mange forskellige former for tekster, der skal understøtte udviklingen af deres ordforråd og hjælpe dem til at læse, forstå og selv producere tekster.

Du kan læse mere om sprog og tekster i dansk i indskolingen i artiklen, der understøtter dette forløb

 

Forløbets opbygning

Forløber er inddelt i tre runder, der hver består af tre faser:

1. Introduktion og fælles oplevelse
Efter en fælles introduktion til forløbet og forløbets ord og begreber følger en oplevelse, der sætter forløbets fokusord og teksten om skovens dyr i en meningsfuld kontekst og aktiverer elevernes hverdagssprog og -forståelse.

2. Oplæsning og samtale
I fase to følger lærerens oplæsning af bogen om skovens dyr ved hjælp af dialogisk oplæsning.

3. Værksteder
I fase tre bearbejder eleverne teksten i små værksteder.

Inspiration
Find et forslag til en konkret lektionsplan til forløbet nederst på siden. I forslaget til lektionsplan indgår vejledning til konkrete aktiviteter for både lærer og elever i løbet af forløbets 8 lektioner, hvoraf aktiviteterne for lektion 1-4 er detaljeret beskrevet. 

 

Evaluering

I indledningsfasen arbejdes der med elevernes umiddelbare bud på fokusordenes betydning. Senere kan de farve succesbarometeret og indgå i dialog om det, hvilket kan ske igen i bearbejdnings- og opsamlingsfasen. Ved afslutningen af de seks lektioner arbejder eleverne igen med fokusordenes betydning. Elevernes udfyldning før, under og efter synliggør for både lærer og eleverne selv, om de rent faktisk lærer nye ord i forløbet, og om de kan forklare ordene for andre.

Når et makkerpar er færdige med arbejdet på en sprogstation, krydses den af hos læreren, som kan vurdere elevernes progression i forløbet og giver feedback, inden eleverne tager fat på den næste station. Læreren kan således formativt evaluere elevernes besvarelser undervejs. På baggrund heraf kan forløbet justeres og redidaktiseres. 

I indlednings-, bearbejdnings- og opsamlingsfaserne er det muligt direkte kan iagttage, om eleverne arbejder med at tilegne sig ord og strategier. Gennem sprogstationerne kan det ses, om eleverne løser opgaverne og arbejder aktivt med dem. Du kan som lærer hele tiden iagttage og overveje, om eleverne lærer nye ord og tilegner sig strategierne, og om de enkelte aktiviteter bidrager til et øget ordforråd og et bevidst arbejde med sproget.

Spørgsmål til overvejelse efter forløbet: 

  • Hvordan fungerede aktiviteterne i de forskelige faser?
  • Hvilke justeringer er nødvendige, hvis forløbet/de enkelte aktiviteter skal bruges igen?
  • Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i fremadrettet planlægning?

 

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere på klasser med tosprogede elever.

Materialet består af i alt 13 forløb til fagene dansk, historie, idræt, matematik og natur/teknologi. Materialet kan anvendes i arbejdet med dansk som andetsprog eller i den fagfaglige undervisning med fokus på sproglig udvikling i det enkelte fag.

Alle 13 forløb findes samlet på emu.dk

unpublished

Forslag til lektionsplan

Forløbet er bygget op i tre faser, der kan gentages tre gange, naturligvis med variationer. Første runde af faserne - indledning, bearbejdsning og opsamling - kan gennemføres på fire lektioner. Mens de næste to runder med hver tre faser kan gennemføres på hver to lektioner.


1) Introduktion
Start med en fælles samtale, så alle ved, hvad de skal: Afdækning af ordkendskab – bevidsthed hos eleverne om de ord, de skal lære. Læreren udleverer et ark med fokusord (Arbejdsark 1 - læs mere i lærervejledningen), som eleverne skal lære i løbet af forløbet. Eleverne udfylder deres nuværende forståelse af fokusordene på arket.

 

2) Udflugt til skov eller Kimsleg med ting fra skoven
Fælles udflugt til en skov - eller læreren har medbragt en pose med materialer fra skoven. Det danner udgangspunkt for samtaler og kimslege. Først en fælles kimsleg på klassen, derefter kimslege i makkerpar.

På tur: Læreren retter elevernes opmærksomhed mod skoven og forsøg undervejs at finde, benævne og samtale med eleverne om fokusordene.

Kimsleg: Hvis læreren medbringer ting fra skoven, udstilles de i lokalet. Læreren demonstrerer evt. legen på den elektroniske tavle, der viser billeder af ting fra skoven. Eleverne kan se godt på billederne og skrive de ord ned, de kan huske. Eleverne aktiverer deres på denne måde deres baggrundsviden, herunder de førfaglige ord.

 

3) Mindmap på tavlen
Læreren har medbragt et udstoppet dyr. Fælles samtale ud fra spørgsmål som: 

  • Hvad er det for et dyr? 
  • Hvordan ser det ud?

Læreren tegner herefter et helt enkelt mindmap og skriver Skovens dyr i midten. Læreren og eleverne udfylder sammen mindmappet.

Læreren kan derefter vælge at eleverne får udleveret et ark med læringsmål eller udfylder et målbarometer (se mere i lærervejledningen), så de bliver bevidste om, at de skal have målene ’med sig’ og vende tilbage til dem senere.

 

4) Samtale om bogen Skovens dyr
Læreren viser eleverne bogen Skovens dyr og fortæller om en fagbogs opbygning. Sammen studerer lærer og elever bogen: Forside, bagside, indholdsfortegnelse, stikordsregister.

Læreren modellerer for eleverne, hvordan man forudsiger, hvad en tekst kan handle om ud fra forside, bagside og titel. Derefter kan klassen have en fælles samtale om bogen. Hvis samtalen går i stå, kan læreren tænke højt, for eksempel: Når jeg ser forsiden, tænker jeg på, at ræven har nogle skarpe klør… Læreren kan ’give bolden videre til en elev’: Når jeg ser på billedet, tænker jeg på..

Evt. Besøg på biblioteket: Tal om hvor fagbøger og skønlitterære bøger er placeret. Læreren kan fremhæve enkelte spændende bøger på faghylderne, bladre i dem og pirre elevernes nysgerrighed. Eleverne motiveres til at besøge fagbøgerne igen og også til at tage dem med hjem i klassen. Eleverne kan undersøge bøgernes forside, bagside mm.

 

5) Fælles øvelse med fokusord
Læreren viser fire fokusord og billeder af fokusordene: Hvad passer sammen? Eleverne kommer op og trækker de rigtige ord og billeder og sætter dem sammen.

 

6) Første oplæsning - fælles
Læreren læser det første afsnit Liv i skoven op for eleverne. Der bør tilstræbes en oplæsning uden stop undervejs.

Læreren scanner bogen ind eller holder bogen, så eleverne kan følge med i oplæsningen. Der er tale om en enkelt side, men med mange nye ord.

 

7) Opsummering
Fælles samtale om oplæsningen ud fra spørgsmål som: 

  • Hvad handlede teksten om? 
  • Var der noget, du undrede dig over, noget du ikke forstod?

Eleverne kan evt. snakke sammen i makkerpar inden eller undervejs i opsummeringen.

 

8) Anden oplæsning
Læreren læser igen afsnittet Liv i skoven. Billedet til teksten vises på boardet. Der er fokus på arbejdet med at lære nye ord.

I anden oplæsning stopper læreren op undervejs i læsningen og læser linjerne højt et par gange. Læreren henleder opmærksomheden på billedet på boardet og kan stille spørgsmål som: 

  • Hvem kan komme op og finde fuglen? 
  • Kan en anden finde…?

I arbejdet med ordkendskab er det naturligt også at fokusere på stavning af de nye ord – fonologisk og ortografisk strategi.

Ordkendskabskort: Læreren viser og udfylder ordkendskabskortet (find eksempler på, hvordan de kan udformes ved at google "ordkendskabskort") på tavlen, modellerer og tænker højt. Eleverne udfylder derefter et ordkendskabskort på egen hånd.


9) Sprogværksteder
I 11 sprogværksteder arbejder eleverne i makkerpar med konsolidering af målord og strategier. Der er følgende aktiviteter, som beskrives i lærervejledningen:

1. Kimsleg
2. Sæt fokusord og billeder sammen
3. Beskriv fokusordene
4. Læs og stav fokusordene
5. Læs ord/fluesmækker
6. Lav et spørgsmål/puslesætninger
7. Læs afsnittet og genfortæl. Læs sammen. I skal skiftes til at fortælle.
8. Forklar ordene/slå med terning
9. Ental - flertal
10. Tegn ordet
11. Hentediktat

Læreren igangssætter arbejdet i makkerpar. Hver gang et makkerpar er færdige ved en station, går de til læreren, som samtaler med dem om, hvordan arbejdet er gået, inden de sendes videre til en ny station.

 

10) Tredje oplæsning
Afsnittet Liv i skoven læses nu op for tredje gang. Eleverne følger med i bogen, og nogle elever kan læse med. Eleverne har eventuelt hver et eksemplar af den fysiske bog.

 

11) Første og anden oplæsning af næste afsnit i bogen.
Afsnittet læses to gange. Samtalen hjælper eleverne til at finde nogle af de 7 f’er, der er et stillads for at huske, hvordan man skal beskrive et dyr (informerende beskrivelse).

De 7 f´er er findested, farve, form, familie, formering, fjender, føde.

Læreren guider samtalen og venter undervejs for at få så mange elever med som muligt. Eleverne har deres egen bog og kan følge med i den.


12) Opsummering
Lærer og elever kigger sammen på mindmappet fra før-læsningen. De udfylder mindmappet yderligere. Eleverne byder ind med ordforslag. Eleverne får visualiseret, at man læser fagbøger for at få ny viden. Når eleverne læser fagbøger, lærer de nyt om et emne.

Opsamling på ordkendskabskort: Disse kort skal bruges i de næste afsnit af Skovens dyr.

13) Eventuelt opsamling på læringsmål og målbarometer
Fælles samtale om, hvilke læringsmål eleverne allerede har stiftet bekendtskab med: Hvor meget kan der farves på målbarometeret?

Læreren vejleder, så alle får kigget på målbarometeret og bliver bevidste om, hvad de har lært. Eleverne finder mappen frem og kigger sammen i makkerpar på målbarometeret – kan de farve mere?


Det indledende arbejde kan i anden runde struktureres på denne måde:

1. Opsummering af første runde med henblik på gentagelse, lagring af nye ord og strategier.

2. Udlevering af ark med fokusord (Kaldet arbejdsark 1 - se lærervejledning). Udfyldning af ’Før’.

3. Samtale om titel på bog og afsnit, indholdsfortegnelse, stikord – aktivering af baggrundsviden.

4. Første oplæsning og derefter opsummering: Hvad handlede det om?

5. Anden oplæsning – ordkendskabskort.

6. Læreren gentager skabelonen fra første runde, men nu med  udgangspunkt i afsnittet om ræven i bogen Skovens dyr og uden skovtur og biblioteksbesøg.


Arbejdet med bearbejdning kan i anden runde struktureres på denne måde:

1. De 11 sprogstationer fra før gennemføres nu med nye fokusord.

2. Tredje oplæsning af afsnittet om ræven. I afsnittet om ræven kan den dialogiske læsning nu handle om at finde og gentage nogle af de 7 f’er.

3. Læreren har særligt fokus på at stille hv-spørgsmål, dels hvor læreren stiller spørgsmål, og eleverne svarer, og dels elevgenererede spørgsmål. Læreren spørger til findested, farve, form, familie, formering, fjender, føde.

Læreren stilladserer elevernes spørgsmål med hvor og hvordan:

  • Hvor bor ræven?
  • Hvor stor er ræven?
  • Hvordan ser ræven ud?

Disse spørgsmål skal kobles til f’erne, som er fagordene – på en tydelig måde. Spørgeord som hvilken og hvad anvendes også.

4. Første og anden oplæsning af nyt afsnit.


Det opsamlende arbejde kan i anden runde struktureres på denne måde:

1. Der samles op på det indleden arbejde og på bearbejdningen i anden fase.

2. Målbarometer kan farves, og der kan samtales herom ud fra spørgsmål som:

  • Hvordan går det med mål og målbarometer?
  • Hvilke læringsmål har I allerede stiftet bekendtskab med?
  • Har vi allerede lært flere ord?

Arbejdet kan i tredje runde struktureres på denne måde:

1. Skabelonen til første runde gentages med udgangspunkt i nye afsnit i bogen. Det betyder, at arbejdet med fokusord konsolideres, ligeledes arbejdet med at stille hv-spørgsmål. I forløbet har eleverne indsamlet viden om, hvordan de kan beskrive dyr med strukturen de 7 f’er. Derfor beskrives dyrene til sidst med denne metode.

2. Forløbet kan sluttes af med at fokusere på læringsmål og på at skabe bevidsthed om elevernes nye viden, nye ord og strategier.


Siden er opdateret 16. september 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.