Artikel

Lærervejledning til forløbet Sprogforståelse og fagtekster

Denne vejledning beskriver uddybende, hvordan der kan arbejdes med forløbets tre faser i første runde.

Forløbet er bygget op i tre faser, der kan gentages tre gange, naturligvis med variationer. Første runde af faserne - indledning, bearbejdsning og opsamling - kan gennemføres på fire lektioner. Mens de næste to runder med hver tre faser kan gennemføres på hver to lektioner.

 

Indledning

1) Arbejdsark med fokusord

Læreren udleverer et ark med fokusord, her kaldet arbejdsark 1, som eleverne skal lære i forløbet. Der er plads til, at eleverne, inden de går i gang med forløbet, kan komme med et bud på, hvad ordene betyder, idet der ud for hvert ord er en linje, hvor eleverne kan skrive deres forståelse af ordet, før de går igang med ordet, og en linje, hvor de kan skrive deres forståelse af ordet bagefter. Når forløbet evalueres, skal eleverne så igen skrive på arket: Hvad de nu ved.

Forslag til fokusord på arket: Titel, indholdsfortegnelse, stikord, grannåle, bær, nødder, kogler.

 

2) Udflugt og kimsleg

Inden forløbet går i gang, er det oplagt med en udflugt til en skov; dette kan meget vel foregå i natur/teknologi. Det handler om at få en fælles erfaring og oplevelse af skoven. Hvis ikke dette er muligt, kan læreren medbringe en pose med materialer fra skoven. I posen findes eksempler på de første fokusord i forløbet og første kimsleg: grannåle, bær, nødder, kogler.

Eleverne skal føle, dufte, beskrive med eget ordforråd, hvad de finder i skoven/posen. De skal anvende det mundtlige sprog i denne beskrivelse. Efter kimslegen udstilles genstandene i vindueskarmen med skilte.

Den næste kimsleg kan foregå på den elektroniske tavle. Der er billeder af nogle af fokusordene på tavlen. Eleverne ser på billederne i 10 sekunder, gardinet i notebook rulles ned, og eleverne noterer de fokusord ned, de kan huske. Eleverne opmuntres til at skrive alle de lyde, de kan høre i ordene; enkelte elever kan supplere med tegning af det, som ordet udtrykker. Aktiviteten giver mulighed for, at eleverne kommer til at bruge fokusordene og gøre de første forsøg på at skrive dem ned selv.

Samtidig trænes eleverne i at danne indre scenarier og huske ord og begreber.

Derefter vises en kimsleg, som den skal foregå i en af stationerne:

  • Elev1 stiller 4- 5 genstande på et bord. Det må makkeren, Elev2, ikke se.
  • Elev1 lægger et viskestykke over genstandene.
  • Elev2 får nu 10 sekunder til at se på genstandene.
  • Viskestykket lægges over igen og Elev2 skriver, hvad hun kan huske.

 

3) Mindmap/brainstorm. Hvad ved vi tilsammen om skovens dyr?

Elevernes scenariedannelse støttes med et billede fra bogen Skovens dyr, som er udgangspunkt for hele forløbet, og læreren har også medbragt et udstoppet eller flere udstoppede dyr. Dette er en visuel støtte, en ydre ledetråd for de elever, som ikke lige er vant til at tage i skoven, og som har svært ved at danne indre forestillingsbilleder.

Eleverne får eventuelt udleveret læringsmål og målbarometer (se eksempel på målbarometer i matematik på edu21.dk). De bliver gennemgået, så alle er klar over, hvad de skal lære i dette forløb om skovens dyr. 

 

4) Samtale om bogen Skovens dyr

For at arbejde hen imod målet Eleverne kan forudsige, hvad en tekst handler om ud fra tekstens forside, bagside og titel, samler læreren nu eleverne til en samtale om bogen Skovens dyr. Denne samtale understøttes af billeder på den elektroniske tavle af forside, bagside, titel. Det er en opdagende samtale, som giver støtte, der passer til elevens nærmeste udviklingszone. Samtalen kan støttes af sætningsstartere som: Når jeg ser på forsiden, kan jeg se…

Læreren kobler til elevernes tidligere læring ved at nævne andre bøger, de har læst sammen, og aktiverer yderligere elevernes baggrundsviden og hukommelse for tekst ved at spørge ind til, om de hjemme, i børnehaveklassen eller tidligere har læst bøger om dyr. Læreren viser eleverne forskellige bøger om dyr, bøger som allerede er i lokalet, og som eleverne altid har adgang til.

Her kan en sammenligning med en skønlitterær bog støtte forståelsen af, at vi primært læser faglitteratur for at erhverve viden og skønlitteratur for at blive underholdt.

Sammenligninger af forsider på de to bøger vil understrege forskellen mellem virkelighed og fantasi.

Herefter kan klassen gå på biblioteket for at finde ud af, hvor fagbøgerne står, og hvor de skønlitterære bøger står. Besøget vil motivere eleverne til at låne fagbøger næste gang, de må låne bøger på biblioteket. Det er derudover altid vigtigt at have mange bøger tilgængelige i klassen i forbindelse med et forløb som dette.

 

5) Fælles øvelse med fokusord

Læreren viser en notebook-fil med de fire første fokusord og billeder af dem. Eleverne kommer op og trækker de rigtige ord og billeder sammen. Denne øvelse foregriber sprogstation 2: Sæt ord og billeder sammen og fungerer dermed som stillads for den senere bearbejdning.

 

6 og 7) Første oplæsning, jf metoden dialogisk oplæsning

Fokus på de receptive færdigheder, eleverne skal have en samlet oplevelse af teksten, vi går fra helhed til arbejdet med de enkelte dele. Indledningsfasen og oplæsningen sikrer, at alle har forudsætninger for at være med i arbejdet med sprogforståelsen.

Opsummering efter oplæsning og fælles samtale. Her er der fokus på at arbejde med bevidsthed om strategierne, opsummere og stille spørgsmål: Hvad handlede det om? Hvilke dyr bor i skoven? Heri ligger også implicit arbejdet med ordkendskab. Eleverne skal høre og sige de nye ord mange gange i meningsfulde sammenhænge, inden de lagres som ordforråd.

 

8) Anden oplæsning

Fra helhed til del: ordkendskab, arbejde med ordkendskabskort - modellering og højttænkning af en direkte, eksplicit strategi. Undervejs i oplæsningen kan læreren udlevere et rødt stykke papir, der kan bruges som "stopkort". Eleverne kan bruge kortet til at stoppe op og tænke over, hvad de har læst, og om de har forstået det.

Læreren viser og udfylder ordkendskabskortet (man kan google "ordkendskabskort", hvis man mangler inspiration til udformningen af disse) på tavle, modellerer og tænker højt. Ordkendskabskortet har indbygget differentiering; eleven kan lave et eller flere, udfylde mere eller mindre, herunder tegne. Når eleverne har været igennem stationerne, har de lavet ordkendskabskort på alle fokusord.

 

Bearbejdning

9. Sprogstationer (værksteder)

Bearbejdningen udgøres af 11 sprogstationer, hvor eleverne arbejder sammen i makkerpar om opgaverne ved hver station. Der kan godt være flere makkerpar ved hver station på samme tid. Formålet med aktiviteterne er at konsolidere ordkendskabet med aktiviteter, der fremmer både receptive og produktive færdigheder. 

Kimsleg

Der skal bruges: bær, kogler, grannåle, nøøder og et viskestykke

4 eller flere fokusord (bær, kogler, grannåle, nødder) ligger under et viskestykke Den ene i makkerparret løfter viskestykket og må ikke kigge, mens den anden kigger på målordene i 30 sek. Den, som har kigget på de fire ord, skriver dem ned på et stykke papir. Til slut skal makkerparret blive enige om stavemåde.

Sæt fokusord og billeder sammen

Der skal bruges: computer og ordkendskabskort

1. Billede af fokusord og fokusordet flyttes sammen.

2. Gardinet i notebookfilen trækkes herefter ned, og eleverne kan nu udfordres på stavemåde.

Beskriv fokusordene

Der skal bruges: en pose med fire æsker med indhold som svarer til fokusordene eller billeder af fokusordene.

Den ene elev tager 1 æske op af posen. Eleven beskriver for sin makker, hvordan fokusordene ser ud, dufter og føles. Når eleven er færdig med at skrive, tegnes ordet. Derefter er det makkerens tur.

Læs og stav fokusordene

Der skal bruges: vendespil af billedet af fokusordet og af fokusordet. Ordkendskabskort

1. spil: For at få stikket skal eleven læse ordet.

2. spil: For at få stikket skal eleven læse ordet eller For at få stikket skal eleven stave ordet.

Ordkendskabskort: Eleven laver et ordkendskabskort med et af fokusordene. Eleverne må gerne bruge det samme ord.

Lav et spørgsmål / Puslesætninger

Der skal bruges: kopierede sætninger fra afsnittet - gerne forstørret til 300%, saks og lim

1. Eleverne tager en sætning i kassen.

2. Skriver sætningen øverst på et A3-ark.

3. Klipper sætningens ord fra hinanden.

4. Pusler med ordene og laver sætningen om til et spørgsmål. 

5. Limer sætningen på bagsiden af arket, nedenunder sætningen, de har skrevet på A3-arket.

Læs ord / Fluesmækker

Der skal bruges: Fokusordene + andre ord fra teksten som ordkort. De skal placeres på et sted, hvor eleverne komme til at slå med en fluesmækker. 2 X 2 fluesmækkere. Ordkendskabskort

1. En af eleverne læser et af ordene på opslagstavlen højt.

2. De to andre konkurrerer om at læse det først – og daske til ordet.

3. De læser hver fem ord.

4. De skal huske at finde en måde, de kan tælle point.

5. Afslut med at lave et ordkendskabskort.

Læs afsnittet og genfortæl

Der skal bruges: fotokopi af afsnit fra Skovens dyr. Ordkendskabskort.

Eleverne skal læse sammen og skiftes til at genfortælle.

1. Der tages et ark i kassen, og overskriften læses. Den ene elev gætter: Hvad handler dette afsnit mon om? Fortæller det til sin makker.

2. Eleverne læser sammen det næste lille afsnit. Den anden genfortæller.

3. Eleverne fortsætter sådan, til hele siden er læst.

4. Til sidst kan eleverne udfylde et ordkendskabskort med et fokusord.

Forklar ordene /Slå med terning

Der skal bruges: en stor terning med ord og tegn. På terningens sider kan der stå:

  • ? – hvad hedder dette tegn?
  • Nævn to hv-ord.
  • Indholdsfortegnelse, hvad er det?
  • Stikord – hvad betyder stikord?
  • Skov – forklar, hvad en skov er?
  • Myretue – hvad er det?

Ental og flertal

Der skal bruges: billeder af fokusordene i ental og flertal. 

1. Eleverne sætter kortene sammen, så de passer sammen

2. Eleverne siger ordene som ental og flertal.

3. Eleverne kan skrive ordene ned.

Tegn ordet

Der skal bruges: papir og blyant og et ark med de udvalgte fokusord.

Eleverne kan tegne de udvalgte fokusord

Hentediktat

Der skal bruges: kort med fokusord

1. Eleverne læser kortene.

2. Hver elev vælger et par kort.

3. De lægger kortene på bordet og læser ordet på et kort.

4. Hver elev staver ordet på kortet, så han/hun er sikker på at kunne huske det.

5. Tager blyant og papir og går mindst 10 skridt og skriver ordet.

6. Lader papir og blyant ligge.

7. Går tilbage til kortene.

8. Læser et nyt kort og staver ordet og holder ordet inde i hovedet.

9. Går hen og skriver ordet på sit papir.

10. Fortsætter indtil eleven har stavet alle ordene.

11. Eleverne tjekker, om de har stavet ordene rigtigt og hjælper hinanden med at rette ordene.

 

10. Tredje oplæsning

Her har eleverne eventuelt hver et eksemplar af den fysiske bog. Sammen kigger de igen på forside og bagside og læser titlen sammen. Læreren læser det første afsnit højt. Nogle elever kan måske læse med – denne tredje oplæsning kan være ganske kort (men kan også uddybes, hvis der er behov for det).

 

11. Derefter bladres til afsnittet Egern

Her kan læreren få en fornemmelse af, hvorvidt eleverne er i færd med at tilegne sig strategien at forudsige og at forberede læsningen af tekst. Hvad skal vi gøre, inden vi læser hele teksten: Læse titlen, se på billedet, spørge sig selv: hvad ved jeg om egern? Afsnittet læses to gange.

I afsnittet om egernet ledes der hen imod at finde nogle af de 7 f´er: Findested, Farve, Form. De 7 f´er er et stillads for at huske, hvordan man skal beskrive et dyr (informerende beskrivelse)

De resterende f´er (Familie, Formering, Fjender, Føde) findes i afsnittet om ræven og anvendes til beskrivelse af dyrene i afsnittene herefter. Dette arbejde leder hen imod viden og bevidsthed om teksttypen informerende beskrivelse. Arbejdet skal også facilitere tilegnelse af fagsproget. Læreren kan med fordel supplere deltagerne med processer – egernet føder og egernet æder.

 

Opsamling

12) Opsummering af de fire lektioner

Der skrives flere ord på mindmappet, og ordene kategoriseres.

Der kan også sættes fokus på: Hvordan går det med læringsmål og målbarometer? Hvilke læringsmål har eleverne allerede stiftet bekendtskab med? Målbarometeret kan farves igen - har vi allerede lært flere ord? 

Opsamling på arbejdet med ordkendskabskort.

 

Det videre arbejde med runde to og tre

Systematisk og eksplicit opbygges viden om strategier til før-læsning og tilegnelse af ordforråd. Der er tale om et spiralisk læringsprincip karakteriseret ved gentagelse og udbygning af stoffet. I de første 4 lektioner påbegyndes arbejdet i sprogstationerne, og det videreudvikles i lektion 5-6 og 7-8, hvor nye ord og strategier kommer til.

 

Erfaringer fra afprøvning

Det følgende er eksempler på, hvordan læreren kan se en udvikling i elevernes læring. Eksemplerne er fra pilotafprøvningen:

I det første eksempel er eleverne i gang med at tilegne sig viden om, at ræve ikke lægger æg, og det sker via en samtale, hvor læreren benytter højt optag. Elev 1 formulerer ikke den nye viden, så det ville være godt at snakke om ægget tilbage i klassen. Det er fristende i en sådan samtale at nævne ordet rævekage; men det er lærerens løbende overvejelse over elevernes formåen.

Tur i skoven
Elev 1: Jeg har fundet et ræveæg

Lærer. Har du fundet et æg, må jeg se det, hvordan ser det ud Elev 1: Der er hul på det, må jeg godt tage det?

Lærer: Ja, du må godt tage det, det er stadig vinter, så der er ikke noget levende i det… men er der nogen af jer, der ved, hvad det er for et dyr, der har lagt det æg?

Elev 2: Der er svaner nede i søen? Måske er det dem?

Lærer: Ja, det kan det godt være, for svaner lægger æg. Men ved I, hvordan det er med ræven?

I det andet eksempel er læreren opmærksom på, om eleverne forstår, hvad meningen er med at trække ord og billeder sammen. Tegn på læring er, at elev 2 forklarer med egne ord, hvad han skal lære: Hvad ordene hedder. Elev 1 lyderer, staver og læser ordet, det er også tegn på læring.

Arbejde med Smart Notebook billede af fokusord og fokusordet flyttes sammen – foregriber sprogstation 2
Læreren: Hvorfor tror I, jeg har lavet den side?

Læreren tænker højt: Hvorfor har jeg skrevet ord, og hvad skal billederne? Elev 1: Det er billeder fra bogen om skoven [eleven forklarer]

Elev 2: Du skal tage et af ordene og sætte på den rigtige plads [eleven forklarer] Læreren: Hvorfor skal du det? Hvad skal du lære?

Elev 2: Hvad ordene hedder [eleven forklarer]

Læreren: Har du styr på ordene, hvad er det, der står? Hvad står der her?

Elev 1 forsøger at lydere ordet egern, siger forlyden. Eleven kommer op og trækker ordet Egern hen til billedet af egernet. Eleven sætter sig ned og staver og læser ordet igen: Egern. [eleven demonstrerer]

I det tredje eksempel er eleverne i gang med at tilegne sig viden om, hvad bark er, og det sker via en samtale, hvor læreren benytter højt optag. Eleverne viser tegn på læring, idet de bliver optagede af samtalen og indgår i den ved at forklare og beskrive.

Hvad er det?
Læreren peger på ordet bark på Smartnotebook L: Hvor sidder det?

Elev 1: Uden om grenene [eleven forklarer]

L: Det er rigtigt, det sidder uden om grenene. Hvad hedder det? Hvem ved det? Skal jeg tegne det? Læreren tegner et træ.

Hvad hedder det, der sidder udenom? Elev 1: Bark [eleven forklarer]

L. ja, det er rigtigt, ved I også, hvad det hedder, det som barken sidder udenom? Læreren tegner med armbevægelser en stamme i luften

Elev 2: Nååhh, det er træet [eleven forklarer]

Elev 3: Stammen, den er tyk og … [eleven forklarer og beskriver]

L. Ja, det er stammen…Det er så heldigt, at en af jer fandt et stykke bark i skoven. Man har brug for bark, ellers dør træet. Der sidder også bark på grenene; men det er lidt tyndere

Læreren: I har hud, det her er træets hud, hvis I finder tørre pinde er barken faldet af…

 

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere på klasser med tosprogede elever.

Vejledningen er en del af forløbet Sprogforståelse og fagtekster


Broström, Stig et al. (2012). Faser i dialogisk læsning. I: Dialogisk læsning i teori og praksis. Dafolo.

Derewianka, Beverly (2016). Vilde med sten – Indskolingsbørn på opdagerfærd i geologiens sprog.

I: Bock, K. m.fl. (red): Genrepædagogik og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen. Hans Reitzel.


Siden er opdateret 30. august 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.