Inspiration til det praksisfaglige arbejde i projektopgaven

Praksisfaglighed kan forstås som en samlebetegnelse, der dækker over en bred vifte af færdigheder og kompetencer. Det kan både forstås som en måde at tilrettelægge undervisning på og en kompetence, som skal udvikles hos eleverne.

De næste afsnit giver konkrete idéer til, hvordan der kan skabes gode rammer for det praksisfaglige arbejde i projektopgaven.

Kreative arbejdsstationer

Når klasserummet ser anderledes ud end normalt, kan det både igangsætte kreativitet hos eleverne og tydeliggøre, at der arbejdes praksisfagligt. En skole arbejder på at gøre det synligt for eleverne, at de arbejder praksisfagligt med projektarbejdet.

Det kan for eksempel gøres ved at lave kreative arbejdsstationer til projektgrupperne. Læreren inddeler klasselokalet i mindre enheder, hvor hver gruppe har sin egen opslagstavle. På opslagstavlen kan eleverne eksempelvis lave brainstorm, hænge udklip op fra aviser eller tegne en prototype på deres produkt. På den måde visualiseres deres praksisfaglige arbejde løbende i projektugen.

Idékataloger

Det kan for nogle elever være svært at forestille sig, hvordan et praksisfagligt produkt kan se ud, når de starter projektarbejdet. En skole arbejder derfor på at inspirere eleverne til at lave produkter ved hjælp af et idékatalog.

Skolen indsamler hvert år eksempler på produkter ved at tage billeder under fremlæggelserne, og billederne samles til et stort idékatalog, som opdateres hvert år. Idékataloget kan både laves i et online og/eller analogt format, og der kan både indgå billeder og tekst om idéen bag produkterne.

Kreaskab og skrald-o-tek

Flere skoler peger på, at det kan være en udfordring at arbejde med praksisfaglighed i projektopgaven, fordi den ansvarlige lærer ikke altid har adgang til, eller mulighed for, at undervise i skolens værksteder.

En skole har derfor valgt at lave et krea-lab, som den ansvarlige lærer kan låse op, og som i løbet af projektarbejdsdagen er frit tilgængeligt for eleverne. Det behøver ikke være et helt rum, men kan også være et krea-skab. Skabet kan eksempelvis indeholde: limpistol, skriveredskaber, pap i forskellige farver, post-its, inspirationskatalog, avisudklip, byggeklodser mv. som eleverne kan bruge i deres praksisfaglige projektarbejde.

Skolen kan også have et skrald-o-tek, som er et skab eller en kasse, hvor eleverne kan donere gamle ting og sager, som klassen frit kan benytte og lade sig inspirere af i deres arbejde med praksisfaglige produkter.

Faglige loop

Det kan være en udfordring at inddrage specifikke praksisfaglige færdigheder i projektopgaven, hvis lærerteamet oplever ikke at besidde kompetencerne til det. Derfor arbejder en skole med at planlægge faglige loop med eksterne undervisere i løbet af skoleåret, hvor eleverne bliver inspireret til at arbejde praksisfagligt med projektopgaven.

Et fagligt loop er koncentrerede nedslag i praksisfaglige elementer. Skolen kan eksempelvis invitere en grafisk designer, der viser, hvordan man opbygger en hjemmeside, en håndværker der viser, hvordan man bygger med træ, eller en billedkunstlærer der viser, hvordan eleverne kan lave skulpturer i papmaché.

Hvis skolen ikke har mulighed for at inddrage eksterne undervisere, kan skolen vælge at invitere elevernes forældre til faglige loop. Mange forældre i skoleklasser har jobs, interesser, viden eller erfaringer, der knytter sig til praksisfagligt arbejde, og som eleverne kan have glæde af at kende til i deres arbejde med praksisfaglige produkter.

Et fælles sprog

Mange skoler arbejder allerede med praksisfaglighed både i fagene og i projektopgaven. En skole peger på, at det er vigtigt at synliggøre og italesætte, når der arbejdes praksisfagligt. Det kan nemlig styrke både elevernes og lærernes oplevelse af det praksisfaglige element i undervisningen.

Læs mere om praksisfaglighed og projektopgave på emu.dk

Praksisfaglighed i projektopgaven

Inspirationshæfte til projektopgaven

Praksisfaglighed som en del af hverdagen og sproget på skolen

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med udgangspunkt i cases fra UngAUC, Kilden Børne – og Ungeunivers adf. Bælum skole og Hørup Centralskole.