Innovationsøvelser, der forbereder eleverne på projektopgaven

Formålet med dette forløb er at forberede eleverne til projektopgaven ved at udvikle deres innovative mindset gennem en række øvelser, der træner deres kreativitet og idéfærdighed. Dette skal ses som et forarbejde til elevernes arbejde med projektopgaven. Innovationsøvelserne i forløbet træner, at eleverne kan arbejde projektorienteret med aktuelle problemstillinger, lave egne undersøgelser og skabe produkter.

Forløbet lægger vægt på at bringe innovation og entreprenørskab i spil i arbejdet med projektopgaven ved at:

• Eleverne skal øve sig i at tænke og handle anderledes, end de plejer
• Eleverne skal træne deres kreativitet
• Eleverne skal eksperimentere og fejle
• Eleverne skal skabe prototyper

Forudsætninger, form og indhold

At sætte fokus på innovation og entreprenørskab handler om at skabe plads og rum til elevernes faktiske handlinger og aktive deltagelse. Det sker ved, at eleverne selv går på opdagelse, er nysgerrige på verden omkring dem, er kreative og har gode samarbejdsevner.

Forløbet er bygget op om et antal simple innovationsøvelser, der kan være med til at udvikle et mere innovativt og entreprenant mindset. Det kræver tid at ændre et mindset, hvorfor det er vigtigt at starte i god tid.

Som en del af forløbet kan eleverne skabe deres egen portefølje, så der løbende kan reflekteres og ses tilbage på elevens udvikling og ideer. Porteføljen kan findes frem igen i selve projektugen og bruges, hvis eleverne oplever, at de går i stå i processen, har brug for at få nye ideer til eksempelvis fremlæggelsen eller til det endelige produkt.

Klassen er delt i mindre grupper, og læreren kan undervejs bidrage med/understøtte med sparring og refleksion i grupperne. På den måde kan eleverne både udvikle deres kreativitet og samarbejdsevner. Herunder oplistes eksempler på de projektfaglige kompetencer, eleverne møder, når de arbejder med innovationsøvelserne.
 

Eksempler på projektfaglige kompetencer:

• Eleven kan finde på flere ideer og løsningsforslag
• Eleven kan komme på løsninger til en given problemstilling
• Eleven kan bearbejde og kritisk vurdere ideer
• Eleven kan selvstændigt tage initiativ til handling
• Eleven kan tage ansvar
• Eleven er risikovillig og sætter sig selv og andre i spil
• Eleven kan give konstruktiv feedback
• Eleven er inkluderende og fleksibel i samarbejdssituationer

Igennem forløbet arbejdes der med en række innovationsøvelser fra Fonden For Entreprenørskab. Øvelserne findes på idetræning.dk. Disse øvelser er udviklet til at træne elevernes fundamentale evner i at tænke kreativt, at bryde med dominerende tankemønstre og at udvikle nye unikke idéer. De to kategorier, idefærdighed og problemforståelser, er udvalgt som specifikke øvelser, men andre øvelser kan også anvendes. Arbejdet med personaer og mockup i forløbet er udvalgt, så eleverne kan prøve kræfter med flere forskellige metoder til at arbejde innovativt med projektopgaven.

Tilrettelæggelse

Forløbet består af fire faser, og mellem hver fase kan der med fordel bruges tid på opsamling og refleksion. Spørgsmål som disse kan bruges som udgangspunkt:

• Hvordan finder jeg på nye ideer, og kan jeg altid finde på?
• Hvornår og hvordan er jeg mest kreativ, og hvordan visualiserer jeg mine ideer?
• Har mine beskrivelser og visualiseringer ændret sig?
• Skaber jeg bedst ideer med tekst, billeder, med mine hænder eller med materialer?

Eleverne skal igennem forløbet have adgang til pap, saks, lim og farver samt computer og telefon. I forbindelse med elevernes porteføljer kan der anvendes en mappe, eller eleverne kan tage billeder af deres arbejde og lave en digital portefølje. I fase tre skal der i forbindelse med arbejdet med mockup klargøres et materialebord.

Gruppesammensætning
Når eleverne laver fysiske modeller eller arbejder med en brugergruppe kommer forskellige faglige og personlige kompetencer i spil, hvorfor det er vigtigt, at eleverne i gruppen ikke bliver for ens. Det er også vigtigt, at læringsmiljøet giver plads til at gå nye veje og til at udfordre sig selv og fejle, 

Det er ikke nødvendigt at bruge samme gruppesammensætning som til den fremtidige projektopgave, da dette forløb handler om at øve sig, men det er selvfølgelig en mulighed.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres

• Hvorfor er det vigtigt at øve sig i at arbejde i en kreativ proces?
• Hvordan skal øvelserne præsenteres, og hvilke ord skal gennemgås?
• Hvordan understøttes de elever, der har svært ved at komme i gang med en kreativ proces?
• Hvilke materialer skal være tilgængelige på materialebordet?
• Hvilke krav skal stilles til elevernes løsning på øvelserne?
• Hvordan skal tiden fordeles mellem de forskellige faser og opgaverne?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser.

Fase 1 - Idefærdighed
I forløbets første fase kan der arbejdes med kreative øvelser fra kategorien Idefærdighed.
At træne idefærdigheden kræver, at eleverne øver sig i at producere så mange ideer som muligt. De skal altså ikke tænke på, om de får gode ideer, og de skal heller ikke stoppe produktionen af ideer, fordi de føler, at de har fået en god ide. På den måde trænes kreativitet, der i projektopgaven vil være nødvendig, når der skal findes på ideer til produkter eller nye vinkler på aktuelle problemstillinger.

Denne tilgang til arbejdet med øvelserne kan også anvendes til fase 2:

• Der kan indledes med en kort forklaring af, hvad der forstås ved øvelseskategorien ”Idefærdighed ”.
• Øvelse: Eleverne kan hver især både skrive og tegne deres ideer til det angivne emne. Herefter kan eleverne kan dele med deres makker/gruppe og “bygge” videre på ideerne. Der kan afsluttes med en kort opsamling i klassen på denne måde:
  • Find den bedste ide ved bordet
  • Del med klassen
  • Læg ideerne i porteføljen

Der kan i arbejdes med tre øvelser her i fase et. Øvelserne er valgt, fordi de er nemme at gå i gang med, eleverne kan relatere sig til dem, og de bliver sværere for hver øvelse. Beskrivelse af, hvordan øvelserne udføres, findes under den enkelte øvelse.

Find øvelserne Madkasse - øvelse 4, Cykelhjelm – øvelse 12 og Ingen penge – øvelse 21 på idetræning.dk

Fase 2 - Problemforståelse
I anden fase kan der arbejdes med kreative øvelser fra kategorien Problemforståelse.
At træne problemforståelse kræver, at eleverne øver sig i at brede et problem ud i en lang række fokus. De skal gøre et bevidst forsøg på at udvikle ideer til alle de forskellige problemfokus, der måtte eksistere for en given situation eller objekt. Dette arbejde kan hjælpe eleverne i projektopgaven, da de træner at anskue problemstillinger i en bredere kontekst samt at udvikle ideer på den baggrund.

Det kan være svært for nogle elever at gå i gang med at træne problemforståelse. Nedenstående forslag til øvelser er derfor udvalgt, så de to første er lette at gå i gang med, mens den sidste kræver større træning og overblik. Under den enkelte øvelse findes en beskrivelse af, hvordan øvelserne udføres.

Find øvelserne Blender – øvelse 146, Hat – øvelse 156 og Håndjern – øvelse 165 på idetræning.dk. 

Fase 3 - Mockup
I forløbets tredje fase kan der arbejdes med øvelsen mockup.
Der kan tages udgangspunkt i en for eleverne kendt problemstilling. Problemstillingen behøver ikke at relatere sig til den kommende projektopgave, men det vil naturligvis være oplagt at tage udgangspunkt i projektopgavens problemstilling i tilfælde af, at den allerede er valgt.

Hvis eleverne ikke har valgt deres problemstilling til projektopgaven endnu, kan en relevant problemstilling i denne fase lyde: Unge i byen, hvor skal de sidde og snakke, hygge og bare være sammen?

En mockup er en enkel, hurtig og fysisk model til brug under brainstorming. Arbejdet med mockup kan give nye ideer og hurtig afklaring omkring et produkts form, størrelse og funktion. Der er heller ikke et rigtigt eller forkert facit, hvorfor elevernes modeller sagtens kan ændre sig, når den fysiske model bliver skabt.

Det er vigtigt, at eleverne i gruppen forklarer og sætter ord på, hvad de skaber, for når de skaber fysiske modeller, bliver deres forståelse og ide mere tydelig, ligesom forskelligheder nemmere vil komme frem. Derfor vil arbejdet med mockup kunne styrke elevernes fremtidige produkter samt projektarbejde, da der også er stort fokus på dialogen i gruppen.

Der kan arbejdes med mockup på følgende måde:

1. Læreren kan give en kort forklaring af, hvad en mockup er.
2. Eleverne kan arbejde i mindre grupper med materialer fra materialebordet. De kan skabe en fysisk prototype med udgangspunkt i problemstillingen.
3. Grupperne kan dele deres erfaringer.
4. Til sidst kan der samles op i fællesskab i klassen.

Opsamling 
Denne opsamling kan anvendes i både fase 3 og 4. Hver gruppe kan kort pitche deres mockup (eller persona). Eleverne kan have fokus på:

• Forklaring af deres ide
• Visualisering af problemstillingen
• Har ideen ændret sig
• Samarbejdet

Herefter kan resten af klassen komme med feedback og opklarende spørgsmål. 

Fase 4 - Persona
I denne fase kan der arbejdes med øvelsen persona.
En persona er essensen af ens forestillinger eller viden om en brugergruppe kogt ned til én samlet beskrivelse. En persona kan give et overblik og et grundlag at udvikle ud fra. Det vil sikre, at man ikke udvikler ud fra egne præferencer og behov, men i stedet tager udgangspunkt i brugeren.

I projektarbejdet kan det eksempelvis give overblik, hvis en modtagergruppe skal identificeres, og et bestemt produkt udvikles. Eleverne kan karakterisere den eller de personer, som optræder i problemstillingen fra fase 3.

Der kan arbejdes med persona på følgende måde:

1. Læreren kan give en kort forklaring på, hvad en persona er.
2. Eleverne kan i mindre grupper beskrive en persona med udgangspunkt i samme problemstilling som i fase 3.
3. Grupperne kan dele deres erfaringer.
4. Til sidst kan der samles op i fællesskab i klassen.

Evaluering

Igennem forløbet kan læreren have en løbende dialog med eleverne og observere, hvordan de udvikler sig ud fra de kriterier, der er sat op for forløbet. Det er muligt sammen med eleverne at se i deres portefølje eller lade gruppen erfare og reflektere sammen.
Afslutningsvis kan der tales med eleverne om de opsatte kriterier for forløbet. Det kan diskuteres, om forløbet leder frem mod en mere innovativ projektopgave.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan var fordelingen af tid mellem faserne?
• Kunne der bruges mere/mindre tid på øvelserne eller inddrages flere/færre øvelser?
• Hvordan lykkedes det at give eleverne vejledning og respons undervejs?
• Har eleverne udviklet et mere kreativt og innovativt mindset?
• Hvordan kan erfaringerne fra dette forløb bruges til den fremtidige projektopgave?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet og afprøvet i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab af innovations- og entreprenørskabslærer Morten Relster, selvstændig og tidligere lærer på Sct. Hans skole i Odense.