Design Thinking

Design Thinking metoden har sit udspring i erhvervslivet og designindustrien. Design Thinking er også oplagt at benytte i et arbejde med en innovativ projektopgave, hvor eleverne ikke blot reproducerer eksisterende viden, men også arbejder med at producere ny viden.

Fokus på problemløsning

Design Thinking som metode har problemløsning som sit omdrejningspunkt. Den sigter mod at designe og prototype en løsning på et konkret problem eller behov. Metoden indeholder for eksempel kreative strategier til at nytænke og værktøjer til at ide-generere. Den lægger op til at benytte visuelle og taktile repræsentationer som eksempelvis skitser, diagrammer og modeller, til at vurdere og kvalificere idéerne.

Maker mindset

At arbejde innovativt med projektopgaven fordrer, at du som lærer går forrest med et ”maker mindset” og har en legende tilgang, hvor fejl er vigtige for læring, og hvor eleverne i hele processen arbejder tæt sammen med andre. Det er også vigtigt ikke at komme til at formulere elevernes viden og ideer og konkludere for dem. I stedet for benyttes de forskellige kreative strategier (skitser, prøveopstillinger og modeller) til at fastholde elevernes egen tænkning.

Der er mange forskellige bud på, hvilke faser metoden Design Thinking består af. Projektet Next Generation har udviklet en værktøjskasse, som kan være med til at gøre det overskueligt at planlægge og gennemføre et forløb med Design Thinking.

Værktøjskassen opdeler metoden i fem faser:

1. EMPATHIZE: At sætte sig ind i og undersøge udfordringen fra forskellige vinkler. At definere en problemformulering.
2. DEFINE: At kvalificere problemforståelsen. At undersøge, præsentere og få feedback på problemstillingen.
3. IDEATE: At udvikle ideer i mange retninger.
4. PROTOTYPE: At lave en fysisk repræsentation af ideen med henblik på at få feedback
5. TEST: At teste og revidere, teste og revidere…

Du kan læse meget mere om de forskellige fasers indhold på: innovation.sites.ku.dk

Kreditering

Værktøjskassen er en del af projektet Next Generation, og er udviklet af innovationsenhederne Katapult og TEACH på Københavns Universitet i samarbejde med WorkZ, Stickelback og Marie Flensborg, KU HUM. Udviklingen foregik i et samarbejde med undervisere fra Copenhagen Business School (CBS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet (KU).