Den innovative projektopgave

Udskoling: Hvordan kan vi udvikle et produkt, der kan løse et samfundsmæssigt problem? Det er omdrejningspunktet i et innovativt projektarbejde. Forløbet tager udgangpsunkt i en innovativ tankegang og giver et bud på, hvordan der kan arbejdes innovativt op til og igennem en projektuge.

Forløbet er henvendt til udskolingen.

Anslået tidsforbrug: 5-6 lektioner til forarbejde og derefter 1 uge til selve projektopgaven.

Forløbet lægger op til at arbejde med projektopgaven ud fra en innovativ tankegang. Målet for den innovative projektopgave er, at eleverne arbejder med deres og samfundets virkelighed i stedet for at reproducere en bestående viden. Ligeledes fokuserer den innovative projektopgave på løsningsforslaget (produktet/leverancen) sammen med et oplæg, der understøtter dette løsningsforslag.

 

Forudsætninger, form og indhold

Projektopgaven er en fremlæggelse med et produkt, der understøtter fremlæggelsen. Den innovative projektopgave fokuserer på produktet med et oplæg, der understøtter produktet. Formålet med den innovative projektopgave er at dokumentere et reelt problem/behov i samfundet eller nærmiljøet og løse dette, så der derved skabes værdi. Værdien i den innovative projektopgave er, at eleverne arbejder med deres og samfundets virkelighed fremfor at reproducere en bestående viden.

Forløbet er tænkt sådan, at eleverne i de første faser arbejder med at indkredse og formulere en problemstilling, der har rod i den virkelige verden. I selve projektugen kan der skabes et kreativt produkt, der kan ses som en løsning på en aktuel problemstilling og derved giver værdi.

Eksempel på en almindelig problemformulering: I storbyen er mødestederne for de unge indrettet som ungdomsklubber. Hvordan tager de unge fra nærområdet imod tilbuddet? Hvorfor er klubben indrettet som den er, og hvad siger politikerne om de unges muligheder for at mødes?

I et innovativt projekt kunne man omformulere det sidste spørgsmål: Hvordan skulle klubben indrettes, så det blev et endnu bedre tilbud til de unge?

Produktet kunne så i givet fald gå ud på, at opfinde et tilbud, der var mere attraktivt for de unge – og meget gerne få dette gjort eller søgt tilladelser m.m., få andre engageret i arbejdet.

 

Tilrettelæggelse

I første fase lægges der op til, at eleverne skal ud i lokalmiljøet og lede efter problemstillinger. I princippet kan eleverne blive på skolen og observere her.

Et eksempel på en problemstilling fra skolen kunne lyde: Der smides papir på gulvet, som ingen samler op. Hvordan løser vi dette problem? 

Et eksempel på en løsningsorienteret problemformulering kunne være: Hvordan undgår vi, at papir og andet affald smides rundt på skolen på trods af, at der står skraldespande flere steder?

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvordan skal arbejdet med at indkredse problemstillinger organiseres?
  • Hvilke overemner skal præsenteres i fase to?
  • Hvordan skal gruppernes vejledes og stilladseres undervejs?
  • Skal der arbejdes med logbog og synopse?
  • Hvordan skal fremlæggelserne organiseres?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser :

1. Forarbejde: Problemstilling og problemformulering
I denne fase kan eleverne introduceres til, hvordan man skriver og arbejder med problemindkredsning og problemformulering i forhold til et over- og underemne.

Eleverne kan eksempelvis sendes ud i lokalmiljøet for at få øje på reelle problemstillinger, der kan arbejdes med. Kan der findes et behov/problem, som de kan udarbejde en løsning på? Eleverne kan herefter sig på at skrive problemformuleringer.

Eleverne kan til sidst videndele deres problemstillinger/deres gode spørgsmål i klassen, og der kan laves en ”problemformuleringsvæg” i klassen.

2. Forarbejde: Over- og underemmer
I denne fase kan der på forhånd være udvalgt et antal overemner. Disse kan præsenteres, hvorefter eleverne kan brainstorme på underemner for hvert af overemnerne. Der kan så laves en afstemning over, hvilket overemne klassen ønsker at arbejde videre med. Dette kan gøres ud fra en fælles samtale om kvaliteten og mangfoldigheden af forslagene på hvert enkelt overemne.

I forbindelse med valg af overemne, kan der laves en væg i klassen, der skal fungere som ressource- og vidensbank. På sigt kan væggen fyldes med personer, organisationer og virksomheder, som eleverne kan kontakte i forhold til vidensindsamling. Eleverne kan researche i forhold til kontaktmuligheder.

3. Projektugen

Dag 1
Eleverne kan inddeles i grupper, der vælger et underemne, som alle finder interessant. Grupperne kan så udarbejde problemformuleringer til det valgte overemne på baggrund af arbejdet op til projektugen. Eleverne kan problem-indkredse og skrive en problemformulering, der rummer mulighed for at skabe løsninger, der kan være til gavn for det valgte mål/målgruppen.

Herefter kan du som lærer facilitere en styret innovationsproces, hvor eleverne arbejder med at finde på løsningsforslag til deres problemformuleringer.

Grupperne kan gennemgå følgende innovationsforløb:

  • Idé-generering/brainstorm
  • Idé-udvikling 
  • Simpel prototype, som visuelt illustrer en løsning på deres problemstilling
  • Pitch – en kort fremlæggelse for en responsgruppe og læreren om gruppens løsningsforslag, leverance og produkt
  • Respons på gruppens idé/løsningsmodel 

Forslag til arbejdet med idéudvikling: Idéstafet 
Eleverne kan idéudvikle på nogle udvalgte idéer, for eksempel 3-4 af deres løsningsmodeller. Dette kan gøres ved at lave en idéstafet, hvor hver idé beskrives kort på én A4-side og dernæst sendes i urets retning til sidemanden, som videreudvikler på idéen.

Idéerne roterer altså hele tiden, og hver gang får et nyt gruppemedlem chancen for at udbygge idéen. Der forsættes, til alle idéerne er udviklet minimum en gang af hvert gruppemedlem. Den idé, som fremstår stærkest (og er realistisk at gennemføre), kan udvælges og udføres i praksis.

Dag 2-5
Eleverne arbejder selvstændigt med mulighed for vejledning og tilretning af problemformulering. Undervejs i forløbet kan de eventuelt fremlægge for en responsgruppe. Undervejs i forløbet kan der tilbydes vejledning. Eleverne kan foruden deres prdukt udarbejde med synopse og produkt, og begge dele afleveres i slutingen af projektugen.

4. Fremlæggelse
Efter projektugen fremlægger eleverne med produktet som omdrejningspunkt.

 

Evaluering

Den første evaluering i forløbet kan være en gruppevis elev-til-elev evaluering, for at få feedforward på idéer til løsningsforslaget og om, hvorvidt der er sammenhæng mellem problemstilling og løsning. Der er også mulighed for at fremlægge for responsgruppe undervejs: elev-til-elev evaluering

Undervejs i forløbet kan læreren fungere som vejleder for grupperne og give feedback i forhold til blandt andet problemformulering, kilder/ressourcepersoner, løsningsforslag, formidlingsform med mere. Der kan stilles krav om, at eleverne er forpligtet til at modtage vejledning. Det giver mulighed for indsigt i alle elevers proces og i gruppens samarbejde. Arbejdes der med logbog, kan denne udvides til at være en portfolio med plads til både, tekst, fotos, skitser og udklip.

Den endelige evaluering foregår ved fremlæggelsen /præsentationen, hvor lærerne efterfølgende afgiver karakter med begrundelser.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvilke observationer gjorde jeg mig om elevernes arbejde i den indledende proces med at finde problemstillinger og formulere problemformuleringer?
  • Hvad fungerede godt i gruppernes arbejde?
  • Hvordan fungerede min egen rolle som vejleder undervejs i projektarbejdet?
  • Kan erfaringer fra dette forløb bruges i fremmadrettet arbejde med fokus på innovation?

 

Kreditering

Produceret i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise.
Målsætningen for Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise er at sikre, at flere elever og studerende på alle uddannelsesniveauer introduceres for og deltager i entreprenørskabsundervisning, herunder at entre­prenørskab bliver en integreret del af vores uddannelsessystem.

Siden er opdateret 07. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.