Klar til prøven i mundtlig fremstilling

Materialets opbygning

Dette materiale indeholder:

• generel information om den mundtlige prøve (prøveform B)
• nedslag i udvalgte områder
• eksempler på oversigter, hjælpeskemaer og støtteark

Materialet om prøven i mundtlig fremstilling i dansk (prøveform B) indeholder 3 dele. De tre dele kan med fordel tilpasses og differentieres efter behov og elevgruppe. Materialet er skrevet til eleverne. Det kan dermed formidles til eleverne, så de løbende kan orientere sig i dem og bruge dem som en guide, inden de skal til prøve.

Herunder beskrives:

•   Del 1: Prøveforløbet ved prøveform B 
•   Del 2: Fordybelse og forberedelse 
•   Del 3: Vurdering af din præstation 

Del 1: Prøveforløbet ved prøveform B

1.1 Prøveforløbet til prøveform B er inddelt i en række faser:

• Valg af opgivelser og fordybelsesområder: Inden de sidste dansktimer på skoleåret, skal din dansklærer beslutte sig for, hvilke fordybelsesområder alle klassens opgivelser skal inddeles i. Dette kan gøres i fællesskab med klassen.
   
• Lodtrækning af fordybelsesområde: Alle elever skal have ét bestemt fordybelsesområde, som deres prøveoplæg skal passe til. Du får dit fordybelsesområde ved en lodtrækning. Vær opmærksom på, at man godt kan arbejde sammen to og to. Man skal bare aflevere hver sin synopse.
   
• Valg af prøveoplæg og udarbejdelse af synopse: Når du trukket dit fordybelsesområde, skal du vælge et prøveoplæg. Man har 10 lektioner i alt pr. klasse til vælge et prøveoplæg, arbejde med analyse og fortolkning af prøveoplæg og til at udarbejde en synopse. Din lærer kan vejlede dig i valg af prøveoplæg og i valg af analysetilgange, men hun må ikke vejlede i selve analysen og fortolkningen af dit prøveoplæg.
   
• Fordybelse og forberedelse til prøven: Efter sidste skoledag har du tid til at fordybe dig og forberede dig til prøven.

1.2 Hvordan vælger du et prøveoplæg?

Når du vælger dit prøveoplæg, skal du blandt andet være opmærksom på:

• Prøveoplægget skal være inden for samme genre(r) som opgivelserne i fordybelsesområdet.
• Hvis du vælger en skreven tekst som prøveoplæg, bør det være på ca. 5-10 normalsider, og sproget skal være på dansk, norsk eller svensk.
• Vælger du en kortfilm, tv-reklame, uddrag af spillefilm, dokumentarfilm, podcast eller lignende, bør det vare 2-10 minutter.
• Der må ikke forekomme sproglige udtryk på fremmedsprog i kortfilm, tv-reklamer eller tv-programmer. Hvis det er dansk, svensk eller norsk, der er det mest dominerende sprog, må der forekomme enkelte udtryk, der er fremmedsproglige.

1.3 Forberedelse og fordybelse

Når du arbejder med dit prøveoplæg, er det en god idé at have en oversigt eller et skema til at få et overblik over vigtige elementer ved arbejdet med prøveoplægget.

Du skal selvfølgelig også have alle dine noter til selve analysen af dit prøveoplæg, men et skema (se eksempel herunder) kan hjælpe dig med at sikre, at du har styr på vigtige områder.

Snak med din lærer om, hvad der kunne være godt at have med på en oversigt eller et skema, som du kan
bruge til din forberedelse og fordybelse.

1.4 Hvad skal synopsen indeholde?

Det er ingen faste regler for, hvordan din synopse skal se ud, men der er nogle elementer, den skal indeholde:

• dit navn og prøveniveau.
• titel på fordybelsesområde.
• præsentation af prøveoplæg og begrundelse for valget af dette.
• disposition for den mundtlige prøve.
• præsentation af analyse- og fortolkningspunkter.
• præsentation af perspektiveringsområder.
• angivelse af oplæsningsstykke.
• kildefortegnelse over læste tekster og andre oplysninger, der er anvendt i fordybelsesarbejdet.

HUSK: Du og din lærer skal underskrive synopsen, og den skal afleveres sammen med dit prøveoplæg til læreren i to eksemplarer

Del 2: Fordybelse og forberedelse

2.1 Arbejdet efter sidste skoledag

Det er en god idé at undersøge, hvilke muligheder du har for at få vejledning, når du har afleveret din synopse og ikke længere skal gå normalt i skole. I denne perionde må din lærer ikke længere vejlede dig i arbejdet med dit prøveoplæg, så du skal spørge din lærer, hvem på skolen der kan hjælpe dig.

Lav faste aftaler med dine klassekammerater om at mødes på skolen for at snakke om jeres prøveoplæg.

Hvis du afprøver dit oplæg på eksempelvis familiemedlemmer, skal du være opmærksom på, at de måske ikke kender de vurderingskriterier, du bliver vurderet efter til prøven. Spørg din lærer, om du kan få en oversigt over vurderingskriterierne, så du kan få en mere målrettet samtale om dit oplæg med din familie.

2.2 Noter til dit prøveoplæg

Til selve prøven må du medbringe det, der har været vedlagt synopsen, da du den afleverede den, og du må medbringe notater i stikordsform fra det analytiske arbejde som støtte i din fremlæggelse. Du må også gerne tilføje stikord eller understregninger i din synopse og/eller prøveoplæg (hvis det er en tekst).

Det kan være en god ide, at du kopierer din prøvetekst i flere eksemplarer, så du kan skrive de meste centrale noter på den tekst, du vil medbringe til prøven. Markér eventuelt steder, du vil fremhæve, med en farve.

Undgå at medbringe flere noter, end det er nødvendigt, så du ikke mister overblikket.

2.3 Sprogbrug til prøven

Når du er til prøve i mundtlig dansk, kan du med fordel være opmærksom på at bruge danskfagligt sprog. Dette betyder ikke, at du skal begynde at tale helt anderledes, end du er vant til, men du kan være opmærksom på, at der er bestemte vendinger og formuleringer, du kan vænne dig til at bruge, når du sidder til prøve og skal tale med din lærer og censor om din analyse og fortolkning af dit prøveoplæg.

Prøvesituationen er en særlig situation og kontekst, og det påvirker det sprog, du bruger i prøvesituationen. Du kan eksempelvis lave en oversigt over gode sætninger, du kan vænne dig til bruge, når du taler om analyse og fortolkning.

Snak med din lærer og klassekammerater om at lave en oversigt over gode hjælpesætninger, I kan arbejde med.

Del 3: Vurdering af din præstation

Din lærer og censor skal vurdere din præstation ud fra en række vurderingskriterier. Du kan med fordel lære kriterierne at kende, inden du skal til prøve

Snak med din lærer om, hvordan man skal forstå de enkelte kriterier, hvis du er tvivl

Kreditering

Materialet er udviklet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet