Forløb

Hold en tale

Udskoling: I det lille forløb er der fokus på at skrive og holde en tale. Der lægges vægt på både skriveproces, øveproces og selve fremførelsen af talen. 

Forløbet er henvendt til udskolingen.

Anslået tidsforbrug: Ca. 4 lektioner.

Dette lille forløb tager udgangspunkt genren taler, og de fleste mennesker vil på et tidspunkt i deres liv stå i en situation, hvor de skal holde en tale. Der lægges i starten af forløbet vægt på at introducere genren, hvorefter der med udgangspunkt i kompetenceområdet kommunikation lægges op til, at eleverne skriver og fremfører deres egen tale med vægt på stemmeføring, pauser og kropssprog. 

 

Forudsætninger, form og indhold

Første del af forløbet er en introduktion til begrebet tale. Hvis eleverne tidligere har arbejdet med at skrive og holde taler, kan introduktionsfasen tilpasses deres forforståelse. Herefter består forløbet af to dele med vægt på både det at skrive sin egen tale og på at træne brugen af stemmeføring, pauser og kropssprog, inden talen skal holdes for en gruppe. Hvis elevernes taler bliver filmet, kan de efter afholdelse af talen se sig selv og arbejde videre med deres fremtoning som talere. 

Vejledningen til eleverne tager udgangspunkt i følgende overskrifter:

  • Forberedelse
  • Indsamling af indhold til talen
  • At begynde på talen
  • At øve talen
  • At holde talen

 

Tilrettelæggelse 

Du kan lade dig inspirere af forløbet og arbejdsarket og justere begge dele, som det giver mening for dig og din klasse. Forløbet er et eksempel på, hvordan et forløb med fokus på kompetenceområdet kommunikation i danskfaget i udskolingen kan gribes an og gennemføres. 

dr.dk findes eksempelvis dronningens nytårstaler, og på Statsministeriets hjemmeside findes nytårstaler siden 1940. Andre eksempler på berømte taler kunne være Martin Luther Kings tale: "I have a dream", John F. Kennedys tale: "Ich bin ein berliner" eller Barack Obamas: "Keynote speech".

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvordan skal genren taler introduceres?
  • I hvilket omfang skal der inddrages kendte taler, og hvordan skal der arbejdes med dem?
  • Hvordan skal brugen af arbejdsarket modelleres og stilladseres?
  • Hvad skal ligge til grund for inddelingen af grupper i anden del af forløbet?
  • Skal elevernes taler filmes, og hvordan skal der i givet fald arbejdes videre med disse film?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser:

 

1. Introduktion

Forløbet kan starte med en klassesamtale ud fra spørgsmål som:

  • Hvor og hvornår bruges taler?
  • Hvilke forskellige typer taler kender I?
  • Hvad gør en tale værd at lytte til?
  • Hvad kendetegner en god taler?

Der kan vises klip fra små og store historiske taler, og der kan lægges vægt på opbygning, indhold og budskab samt talernes brug af stemmeføring og kropssprog.

 

2. Skriv en tale

Herefter kan opgaven med at skrive og holde en tale introduceres, og eleverne kan med støtte fra nedenstående gå i gang med at skrive deres egne taler. Det kan være en god idé, at eleverne tjekker deres færdige taler igennem. Nederst på siden findes et eksempel på en tjekliste, eleverne kan bruge. 

 

Forberedelse

Hvad er målet med din tale?

Taler har et enkelt budskab. Det kan eksempelvis være at sige tak, at overtale til en bestemt holdning, at udtrykke en mening eller at fortælle om en begivenhed. Hvad vil du gerne sige med din tale?

Hvem taler du til?

Du taler først og fremmest til en bestemt gruppe. Talen skal både rettes mod dem, du taler til, men også resten af publikum.

Indsamling af indhold til talen

Hvad ved du om dem, du taler til? Og hvor godt kender du dem? Hvem kender dem også? Hvilken situation er det, du vil tale til dem i? Kan du bruge remedier til at illustrere?

 

Skriv talen

At begynde på talen: Lav en brainstorm. Skriv alt ned, alt hvad der falder dig ind, som du gerne vil sige af stort og småt. Skriv i korte sætninger og lad være med at tænke på helheden til at begynde med. Det er lettere at sortere fra end at finde på bagefter. Lad være med at tænke på de lange eller gode formuleringer i starten. Tænk i stedet på emner, på dit formål og på oplevelser - bagefter kan du fokusere på indholdet, publikum og situationen.

Selve taleskrivningen: Når du skriver talen, skal du luge ud i det, du vil sige. Vælg et fokus, der skal interessere dit publikum fra begyndelsen. Undgå for mange detaljer og lange forklaringer - de opfanges som regel ikke af tilhørerne.

Indled eventuelt med noget uventet, der kan fange dit publikums opmærksomhed. Hav for eksempel "den berømte tredje ting" med. Det vil sige noget, du kan vise frem, som kan skabe et afbræk i talen. Det kan være noget sjovt, overraskende, uventet, historisk, personligt eller andet. Undgå at indlede med floskler som "Jeg er jo ikke taler", eller "Så er vi omsider nået til den store dag".

En metafor der ofte bruges er, at talen skal have form som en fisk. Den skal begynde i et central punkt, fyldes ud med indhold, stige i sit omfang og slutte af med halen, der skal slå et smut. Det vil sige, at der skal være en pointe, der sammenfatter det, der er sagt – altså målet med din tale. En god pointe kan ofte redde en dårlig tale.

 

Læs talen igennem

Tjek sproget: Undgå skriftsprog i talen. Det virker kedeligt, selvom emnet er nok så godt. Læs talen højt for dig selv og tjek, at ordene ligger naturligt i munden, og at der ikke er for mange opremsninger og fakta. Pak fakta ind i fortællinger og anekdoter. Skab en god kontakt til dem, du holder talen for, og vis publikum at du er en værdig taler. De skal lytte, fordi du har noget at sige.

 

Hold talen

Øv talen: Øv gerne talen igennem flere gange. Læs talen højt og se, om den falder naturligt og godt ud mundtligt. Læg mærke til:

  • Stemmestyrke – tal højere og med mere kraft, end du normalt gør.
  • Læsehastighed – læs langsommere, end du plejer.
  • Hold pauser – brug punktummer og kommaer aktivt. Lav længere pauser ved nyt afsnit.
  • Artikulation – tal tydeligt. Brug dine læber, din tunge og din underkæbe aktivt.
  • Betoning – læg mere tryk på nogle ord end andre.
  • Kropssprog – ret ryggen, kig op og hav øjenkontakt. Gestikuler med armene.

At holde talen: Husk at holde pauser. Pauser har den effekt, at du får mulighed for at få overblikket, slappe af og tænke fremad. Til gengæld er det også i pauserne, at publikum kan føle sig fristet til at komme med kommentarer eller tilråb. En vigtig ting er, at pauser tit virker længere for den, der holder talen, end dem der lytter. Selv en pause på 1-2 sekunder vil virke lang for dig og kort for publikum.

Er du nervøs er pauser en god ting, fordi de kan give dig tid til at få ro på talen, i stedet for at du koncentrerer dig om, at du bliver set på. Det er som regel dine hænder, der afslører, hvis du er nervøs - måske ryster de? Derfor kan det for nogen være godt ikke at holde et papir i hånden.

For andre er det rarest ikke at skulle huske det hele udenad. Hvis din nervøsitet er så synlig, at alle kan se den, så kommentér din egen nervøsitet og beskriv den. Det giver altid forståelse og gør, at du kan komme videre i talen.

Husk, at når du skal holde talen, er kroppen påvirket af, at andre kigger på dig. Du vil mærke din puls stige, og koncentrationen er høj imens og lige inden, du skal holde talen. Derfor taler de fleste meget hurtigere, end de selv tror. Alene af den grund er det nødvendigt at have forberedt sig grundigt.

 

3. Hold en tale

Til sidst kan eleverne sættes sammen i små grupper, som kan hjælpe hinanden i processen med at øve talen og bruge pauser, fokusere på kropssprog og lægge vægt på stemmeføring. Til sidst kan eleverne i gruppen filme hinanden, når talen holdes.  

 

Evaluering

Eleverne kan eventuelt arbejde videre i nye grupper med at give hinanden feedback på talen ved hjælp af tjeklisten i arbejdsarket. Hvis talerne optages på film, giver det eleverne mulighed for at evaluere deres egen fremtoning og arbejde videre med, hvordan de kan benytte kropssprog og stemme, når de taler foran et publikum. Eleverne kan herefter øve talen igen og fremføre den for hele klassen og efterfølgende få feedback fra de andre elever og læreren.

Det kan også diskuteres, hvorfor det er relevant at beskæftige sig med genren taler, og hvilke erfaringe releverne selv har med at lytte til og holde taler samt hvad de tager med sig i forhold til disse erfaringer efter dette forløb.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvordan fungerede arbejdsarket som støtte for eleverne i skriveprocessen?
  • Hvad fungerede godt i gruppearbejdet og elevernes feedback til hinanden?
  • Hvordan fungerede min egen rolle undervejs i skriveproces og gruppearbejde?
  • Hvilke observationer gjorde jeg mig omkring elevernes brug af stemmeføring, pauser og kropssprog?
  • Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i fremadrettet?

 

Kreditering

Forløbet er udarbejdet med inspiration fra Mikael Elkans udførlige vejledning til eleverne i at skrive og holde en tale: Elkan.dk.


    • Min tale har en indledning og en afslutning
       
    • Min tale har et enkelt budskab
       
    • Min tale er tilpasset tilhørerne
       
    • Sproget i min tale ligger naturligt i munden
       
    • Jeg taler ikke for hurtigt og holder passende pauser
       
    • Jeg har øjenkontakt med tilhørerne
       
    • Jeg taler højt og tydeligt
       
    • Jeg varierer min stemme og betoningen af ordene
       
    • Jeg bruger mit kropssprog til at understrege ordene - jeg ranker ryggen og løfter ansigtet

    Siden er opdateret 16. december 2021 af emu-redaktionen
    Rettigheder:

    Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
    Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.