Redskab

Tjek på falske nyheder

Dette redskab kan bruges til analyse af falske nyheder og mere generelt til kritisk analyse af kilder online.

Fake news eller falske nyheder er ikke noget nyt. Der findes mange eksempler på falske nyheder i historien. Det nye er, at fake news og debatten om fake news i dag i stigende grad er blevet en del af vores hverdag og medievirkelighed. Fake news skaber online trafik og kan dermed være med til at ”sælge” budskaber med et økonomisk eller politisk sigte.

 

Redskab til kritisk tænkning

Når klassen arbejder med informationer online, eksempelvis i forbindelse med projekter og fremlæggelser, er det en god øvelse for eleverne at forholde sig kritisk til de nyheder og historier, de møder.

Redskabet ”Tjek på falske nyheder” giver en kort og enkel liste med gode tips, der kan benyttes, når eleverne arbejder med online kilder og mere generelt i emner og temaer i skolen, der har til formål at styrke deres digitale dannelse.

 

Hvad kendetegner fake news?

Ofte spiller fake news på følelser og det, vi ikke er enige om. Det gør de for at skabe trafik på sociale medier. De er desuden kendetegnet ved at have lokkende overskrifter, og de bygger på fordrejninger og udeladelser af oplysninger. De er derfor ikke rigtige nyheder, men forklædt som sådanne, blandt andet i layout og grafik. 

 

Hvad er misinformation?

Misinformation er forkerte eller fejlagtige informationer, der umiddelbart fremstår som reel information. Der kan ligge en bevidst hensigt bag, men det kan også være, at den, der videregiver misinformation, har misforstået sagen bag informationen og videregiver denne i troen om, at den bygger på en reel sag og ikke på løgn.

 

Tjekliste

Nedenfor er en liste, I selv kan holde øje med, hvis I har mistanke om, at der er noget "uldent" ved den nyhed I læser:

Troværdighed Er historien fra et nyhedsmedie, der er troværdigt? Er historien fra et nyhedsmedie I kender? (For eksempel DR, Politiken, Ekstra Bladet, TV2, Information, BT)
Artiklens URL Har artiklen eller hjemmesiden en mærkelig eller lang URL (internetadresse)?
Indhold Passer overskriften og indholdet med hinanden? Er der noget, der tyder på, at artiklen er “klippet” sammen af forskellige tekststykker?
Layout Hvordan er teksten opbygget med tekstyper, linjeskift m.m.? Nogle gange kan Fake News websites være “løse” i deres layout.
Dato Er der tale om en ny nyhed eller en gammel nyhed, der er genbrugt til lejligheden?
Billeder og video Er billeder og videoer korrekte eller klippet ind fra andre artikler. Tjek eventuelt om billedet eller videoen har en selvstændig URL (anden internetadresse).
Kilder Hvordan kildehenvises der undervejs i artiklen, og kan man se, hvor citaterne stammer fra?
Andre nyhedsmedier Er artiklen at finde i andre nyhedsmedier? Sammenlign historien med andre nyhedsmediers.
Politiske holdninger/ Personlige interesser Spiller dine egne holdninger ind? Vil du gerne tro på artiklen?

 

Inspiration

Læs mere i faghæftet for samfundsfag.

 

Kreditering

Redskabet er udarbejdet af University College Syd v/ lektor Hildegunn Juulsgaard Johannesen i samarbejde med det Nationale Center for Forebyggelse af Ekstremisme. 

Siden er opdateret 24. august 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.