Når ord bliver til historier

Formålet med forløbet er at styrke elevernes mundtlighed og kreativitet ved at lave en kobling mellem kompetenceområderne læsning og kommunikation. Forløbet skal være med til at pirre elevernes nysgerrighed for at lære nye ord, lege med nye ord, skabe nye ord og ikke mindst forstå nye ord.
 

Forudsætninger, form og indhold

Arbejdet med mundtlighed og den mundtlige dimension kan være med til at styrke en beherskelse af sproget og fremme elevernes lyst til at bruge sproget i et samspil med andre, både når det gælder den mundtlige dimension og i skriftlige sammenhænge.

Forløbet er med til at styrke elevernes sproglige kompetence gennem en tilskyndelse til at bruge sproget aktivt og alsidigt ud fra en konkret kontekst. Eleverne skal igennem forløbet både arbejde fælles på klassen, arbejde i makkerpar og arbejde i mindre grupper. Arbejdet kan foregå kollaborativt, hvilket betyder, at der arbejdes mod og med en fælles målsætning om at løse en opgave sammen. Eleverne skal i arbejdsfællesskabet være gensidigt afhængige af hinanden og føle et fælles ansvar for at få løst opgaven, hvilket kræver en høj grad af udveksling og kommunikation mellem eleverne.

Der arbejdes gennem forløbet med mundtlighed i undervisningen med fokus på den interaktion, der opstår mellem lærer og elever og eleverne imellem. Samtidig kan tankerne bag dialogisk læsning være væsentlige at inddrage med særlig vægt på at:

• arbejde bevidst med elevernes brug af sproget gennem den dialogiske læsning.
• eleverne kommer i dialog – både med hinanden og med det faglige indhold.
• skabe et aktivt samspil mellem mundtlighed og skriftlighed.

Læs eventuelt mere om dialogisk læsning her. 

Når sproget bliver brugt konstruktivt og i en legende kontekst sammen med en voksen, kan det vise sig at have en fremmende effekt på elevernes sproglige udvikling, både i relation til mundtlige og skriftlige aktiviteter. Den legende tilgang til sproget kan samtidig have den effekt, at eleverne ikke kan lade være med selv at finde på lege med ord og rim og remser - også uden for den rammesatte skolekontekst.

Forløbet tager sit afsæt i en eksperimenterende tilgang til læring inspireret af materialer fra Fonden for Entreprenørskab.

Tilrettelæggelse

Forløbet tager udgangspunkt i billedbogen: ”Lille frøken Pingelpot” af Marianne Iben Hansen. Der lægges desuden op til at anvende ordkort fra: Få flere fede ideer og arbejde med en handlingsbro. 

Dialooglekort – kan bruges til at finde billeder, der kan understøtte elevernes fælles historie - disse kort kan lånes ved CFU. LEGO Build To Express – kan være den kobling, som gør den mundtlige fortælling mere levende gennem en legende tilgang til at skabe en model af det univers, som deres historie tog sit udspring i. Det kan lånes ved CFU – eller læreren kan selv sammensætte små kasser med Lego.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres

• Er eleverne klar til at arbejde i grupper og par i længere tid ad gangen?
• Har eleverne tidligere prøvet at arbejde med ord og billeder som stimuli?
• Hvilken rolle skal læreren indtage – facilitator, underviser eller observatør?

   

Forløbets opbygning

Forløbet er opbygget i tre faser.

1. Læs og lyt
Denne fase handler om at motivere elevernes glæde ved sproget gennem dialogisk læsning. Gennem en dialog om svære og sære ord kan eleverne gøres trygge ved at være ”fortælleren”. Elevernes forforståelse kan vækkes ved at se på den valgte billedbog.

Forløbet kan sættes i gang med en række spørgsmål, eksempelvis:

• Hvad fortæller bogens for- og bagside os?
• Hvad får den jer til at tænke på?
• Hvem tror I, er den vigtigst person i fortællingen?
• Hvad betyder frøken?

Derefter kan der i klassens tales om:

• Hvem handler historien om?
• Hvad betyder det at være speciel?

Eleverne kan derefter aktiveres gennem brugen af ordkort på følgende måde:
Eleverne skal sammen to og to digte en historie med afsæt i de 6 ord, der står på ordkortene. Hver elev trækker et ordkort og skiftes til at fortælle. Hver gang et ord fra kortet bliver brugt i fortællingen, er det den næstes tur. Fortællingen slutter, når alle 12 ord er brugt. Den, der er højest, begynder fortællingen. Rammen for den fælles fortælling er, at den skal foregå i en hønsegård.

I processen med den dialogiske læsning og koblingen af ordkortene er det vigtigt, at den fælles oplæsning og den mundtlige aktivitet gentages flere gange med forskellige fokusområder, da det kan bidrage til at skabe genkendelighed og tryghed hos eleverne.
 

2. Læs og tal
I denne fase skal eleverne være opmærksomme på ord, som Frøken Pingelpots mor og far bruger om hende. Efterfølgende kan der arbejdes med de fælles fokusord, som er: stolt, beundre, spektakel, geni, mirakel, fantasi, geni.

Der kan tales ud fra spørgsmål som:

• Kender I nogle af ordene?
• Hvad betyder ordene?
• Hvornår bruges ordene?
• Kender I andre ord, der fortæller det samme?
• Kan I lave en sætning med ordene?
• Kan I tegne et billede, der viser/beskriver et af ordene?

Eleverne kan efterfølgende i grupper trække et nyt ordkort og lave et nyt start-vers til billedbogen, hvor ord fra ordkortene og udvalgt fælles fokusord inddrages.

Det kan stilles som krav, at verset skal slutte med bogens omkvæd:

Um chilligum
oggenokkenikkenum
della hyt pyt pingelpot
ing dappe duh

I den sidste fælles oplæsning kan eleverne arbejde med handlingsbro. Eleverne skal via denne aktivitet opbygge en bevidsthed om, at historier har en start, en midte og en slutning. Eleverne kan i grupper tegne og finde ord, der passer til de tre afsnit, historien deles op i, ind på deres handlingsbro. Der kan hentes inspiration fra ordkortene, fokusordene eller fra udvalgte sider fra billedbogen. De forskellige handlingsbroer kan hænges op i klassen og fremlægges for de andre.

Som afslutning på denne fase kan klassen i fællesskab finde ud af, hvad bogen egentlig handler om, og hvad den gerne vil fortælle læseren.
 

3. Læs og leg
I denne fase kan eleverne to og to bruge ordkortene til at fortælle en historie om, hvordan det føles at få en ven. Denne aktivitet kan kobles sammen med LEGO Build To Express, hvor deres venskab bygges i LEGO. Den ældste elev kan være Frøken Pingelpot og den yngste hendes nye ven.

Evaluering

Igennem hele forløbet er der via litteratursamtalerne og den dialogiske læsning mulighed for, at læreren kan vurdere, om eleverne har tilegnet sig et fagligt indhold både i relation til begreber som intertekstualitet, handlingsbroer, billeders virkemidler og hvad rim og rytme kan gøre ved en fortælling.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Var alle elever passende udfordrede?
• Kan forløbet gentages med andre bøger eller tekster?
• Kan dialogisk læsning bruges i andre fag?
• Hvilken betydning havde brugen af ordkortene?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Sara Sejrskild, pædagogisk konsulent, VIA CFU og Fonden for Entreprenørskab.