Krig og Fred

Forløbets formål er med udgangspunkt i fordybelse og en innovatiov tankegang at få elever på mellemtrinnet til at forstå krigens væsen med særlig fokus på 2. verdenskrig. Forløbet lægger op til at give eleverne en forståelse af, hvad krig er, og hvordan det påvirkede mennesker at leve i Danmark under besættelsen.

Udover at give børnene et historisk indblik i besættelsestiden, kan forløbet styrke deres forståelse af digtet som genre og formidlingsform samt sangudtryk i en korsang. Fagene dansk, historie og musik kan inddrages i forløbet.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet strækker sig over fire uger, og der kan bruges ca. 8-10 lektioner om ugen. Der skelnes mellem faserne fordybelse, innovation og til sidst realisering og evaluering. Der skiftes mellem arbejde i grupper, på klassen og individuelt.

Forløbet tager udgangspunkt i spørgsmålet: ”Hvordan kan vi med ord og handlinger skabe krig og fred?”. Svaret søges gennem forskellige faglige og metodiske tilgange.

• Danskfaget byder ind i forløbet med fokus på interviewgenren samt på lyrik og digte. Der skal indsamles ”data” fra de ældres oplevelser af krigen, som skal bearbejdes af eleverne til et stykke lyrik. Dermed skal eleverne altså både kende genren lyrik, samt kunne bruge deren viden aktivt. Det er en fordel at have arbejdet med lyrikgenren før.
• Musikfaget supplerer danskfaget ved at tage udgangspunkt i to sange, der handler om krigens væsen, besættelsen og Danmarks befrielse (”Kringsatt af fjender” og ”En lærke letted’”). Eleverne skal ikke alene arbejde med at forstå teksternes handling og billedsprog, men også hvordan de følelser og stemninger, der er på spil, udtrykkes sangmæssigt. Desuden arbejdes med elevernes forståelse af, hvad musik betyder historisk og kulturelt for både samtiden og eftertiden.
• Historiefaget byder ind med viden om anden verdenskrig og livet under besættelsen, formidlet så elever på mellemtrinnet kan være med. Der kan ses små dokumentarfilm og arbejdes med spørgsmål, og denne viden kan danne grundlag for at kunne tale med de ældre om deres oplevelser under besættelsen. Det handler både om at få en forståelse af, hvordan ”almindelige” mennesker oplevede besættelsen og om de mere dramatiske, tunge beretninger. Eftersom elevernes digte kan deles med hinanden og publikum til sidst, kan forløbet give et bredt indblik i en række menneskeskæbner.

Den overordnede tanke og røde tråd mellem fagene er altså, at krigens væsen belyses ved at arbejde med de historier, sange, tanker og følelser, der udfoldede sig under 2. verdenskrig og stadig eksisterer i blandt os.

Innovation

Dette forløb udspringer af PBL, projektbaseret læring, som bygger sig op om et ”magisk” spørgsmål. Gennem processen og produktet forsøger eleverne at give deres løsning eller svar på dette spørgsmål. Et af elementerne i PBL er, at eleverne skal ud i verden og søge viden og svar på deres spørgsmål, og sidenhen skal de udvikle idéer til, hvordan de kan besvare spørgsmålet: ”Hvordan kan vi med ord og handlinger skabe krig og fred?”

Produktet består altså i elevernes svar på spørgsmålet. En mulighed for at skrue op for entreprenørskab i projektet kan være, at eleverne selv skal vælge, hvordan de vil formidle den viden, de har fået af de ældre mennesker. Det kan eksempelvis ske gennem malerier, tegneserier, film eller drama. Vægten kunne her ligge på, hvordan vi mennesker på baggrund af vores viden kan opretholde fred, så en omskrivning kunne være: ”Hvad kan vi gøre for at undgå krig”?

Innovationsprocessen starter med en halv til en hel dag, hvor der idégenereres. Det vil sige, at eleverne først skal opvarmes til at få idéer, og den egentlige idéfase ud fra spørgsmålet gemmes derfor lidt. Inspirationen til denne måde at arbejde med innovation på kommer fra FIRE-fase modellen, hvor de første uger er fordybelse og læring, der derefter leder hen til innovationsfasen, som munder ud i realiseringsfasen, og til sidst evaluering. Se eventuelt bogen ”Innovative elever - undervisning i FIRE-fasen” af Lilian Rohde og Anja Lea Olsen.

Når eleverne er varmet op på skøre og kreative idéer, startes den egentlige idéfase ud fra det magiske spørgsmål. Eleverne præsenterer til sidst alle deres idéer for resten af gruppen, og de begynder derefter i fællesskab at sortere i idéerne og udvælge ud fra opstillede kriterier. Når grupperne har udarbejdet en tidsplan, starter realiseringsfasen, hvor produktet udformes.

Ideer til innovationsfasen:

• Start i grupper med en associationsøvelse, hvor eleverne sender ord videre i flow. Målet er, at eleverne lynhurtigt finder på næste ord og altså ikke stopper op og tænker - ordet skal ”spyttes” ud.
• Derefter kan laves en dramaøvelse, hvor eleverne i makkerpar skal få vilde idéer ved at sige ”ja, og…” Den første kan starte med at sige: ”Jeg har en idé! Lad os gå på hænder i stedet for fødder”, og derefter svarer den anden: ”Ja, og så kan vi sige goddag med fødderne”, hvortil den første fortsætter: ”Ja, og…”. Split grupperne op og bland dem på kryds og tværs efter noget tid og lad dem fortsætte.
• Giv så eleverne en konkret løsningsorienteret opgave, men uden sammenhæng til projektet, eksempelvis: Hvordan laver man møbler ud af skrald? De kan få materialer udleveret, for eksempel plastikflasker, tomme køkkenruller, ting fra papcontaineren. Eleverne skal så have meget kort tid til at lave mindst fem løsninger og tage billeder af dem, og til sidst præsentere den idé de bedst kunne lide for resten af holdet.
• Herefter kan den egentlige idéfase startes ud fra det magiske spørgsmål. Start for eksempel med at udlevere et stort papir med spørgsmålet på, samt mindst 20 post-its pr. elev. Eleverne kan så brainstorme individuelt på spørgsmålet ”Hvad kan vi gøre for at undgå krig”? De skal lave mindst ti idéer, og at de skal lige nu ikke skal tænke kritisk eller realistisk, men bare skrive det ned, der popper op i hovedet
• Efter ca en halv time kan hver gruppe få udleveret en terning, og eleverne kan på skift slå: En 1’er: så skal de lave fem englehop og få en idé mere, en to’er: løb ned og træk et billede fra en bunke og få en ny idé ud fra det, en tre’er: ”stjæl” en idé fra en anden gruppe osv.
• De kan til sidst præsentere alle deres idéer, og de begynder derefter i fællesskab at sortere i idéerne og udvælge ud fra opstillede kriterier som tid, plads, økonomi, mulighed osv.
• Når grupperne har valgt deres endelige idé/produkt, kan de udarbejde en tidsplan, som fysisk hænges op og godkendes af læreren.
• Derefter starter realiseringsfasen, hvor produktet udformes.

Tilrettelæggelse

Planlægningen af forløbet omfatter, at du på forhånd:

• Booker besøg på et fort (under afprøvningen af forløbet blev Garderhøjfortet besøgt). Det er ikke altafgørende at foretage et besøg som dette, men det kan give en umiddelbar og sanselig åbning på projektet, som pirrer børnenes nysgerrighed og giver dem et levende billede af, hvordan livet som dansk soldat har været.
• Laver aftale med lokalt plejehjem om interviews samt digtoplæsning.
• Skaffer optageudstyr til gennemførelse af interview.

Det bør overvejes, hvordan du sammensætter grupper, der sikrer, at eleverne igennem projektet kan lære med hinanden og søge støtte og hjælp i grupper. Det kan eksempelvis være en fordel at sammensætte børn i grupper, der ikke ”kender” hinandens historier fra de ældre (de foretager interviews i grupper af tre), så eleverne får et bredt indblik i de forskellige menneskeskæbner, der har deltaget i projektet. Det kan endvidere være smart at give børnene roller i grupperne, når de skal give og modtage feedback, så én lægger mærke til udtalen, en anden tempoet med mere.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Skal vi besøge et fort?
• Hvordan skal grupperne sammensættes?
• Hvordan skal innovationsfasen tilrettelægges?
• Hvilke krav skal der stilles til gruppernes produkt?
• Skal eleverne lavet et digt, eller skal de selv vælge, hvordan de vil formidle den viden, de har fået på plejehjemmet?
• Hvordan skal eleverne klædes på i dansk, historie og musik?
• Hvordan skal eleverne udarbejde en interviewguide?
• Hvordan skal arbejdet med feedback struktureres?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser:

1. Fordybelse i livet under besættelsen

I første uge af projektet kan elevernes nysgerrighed og sanser vækkes gennem et besøg på et fort, hvor de prøver kræfter med soldaterlivet. Dette kan suppleres af fagligt arbejde i dansk, historie og musik:

• I dansk kan eleverne arbejde med genren digte, præsenteres for et eksemplarisk digt, lære om brugen af følelser og sanser i digte, samt selv lave små øvelser - sansebeskrivelser eller dramaøvelser omkring følelser.
• I historie skal eleverne klædes på til at skulle interviewe de ældre, så her kan de sættes fokus på 2. verdenskrig, eventuelt gennem film. På den baggrund kan de udarbejde en interviewguide.
• I musik kan der sættes fokus på de to sange ”Kringsat af fjender” og ”En lærke letted”, og hvordan disse sange tale rind i projektet. På baggrund af at have hørt forskellige versioner af de to sange, kan eleverne tale om, hvilket sangudtryk de synes passer på sangene, og til sidst kan de to sange synges som fælles korsang.

2. Interview på plejehjem - den personlige historie om anden verdenskrig

I denne fase gennemføres et besøg på et plejehjem, hvor eleverne interviewer ældre om deres oplevelser under besættelsen. Selve besøget bør ligge i uge to, da eleverne skal nå at bearbejde interviewet efterfølgende og omskrive deres viden og indtryk til digte.

3. Innovation og realisering - elevernes ideer til og formidling af besættelsens ansigt

De sidste to uger kan bruges på at arbejde med innovative øvelser som beskrevet under afsnittet "ideer til innovationsfasen" og med, at eleverne realiserer deres tanker og ideer i et produkt, for eksempel ved at omskrive interviews til digte. Der kan løbende arbejdes med feedback, både lærer-elev og elev-elev. Eksempelvis kan de ufærdige digte læses højt for hinanden i makkerpar, og makkeren kan giver feedback ud fra, om der bruges genretræk som korte sætninger, følelser, sanser med mere. Når digtet er færdigt, kan der gives feedback ud fra højtlæsning i makkerpar, og til sidst kan læreren give feedback ud fra højtlæsning på klassen. Der er også mulighed for, at eleverne indspiller deres digt og få feedback fra læreren.

4. Digtoplæsning og koncert på plejehjemmet

Projektet kan afsluttes med en koncert/digtoplæsning for de ældre på plejehjemmet og deres egne bedsteforældre.

Evaluering

Forløbet kan evalueres med en billedevaluering, hvor eleverne ud fra fotos, der er taget under forløbet, skal forklare, hvad de lavede, og hvad de lærte. Desuden kan refleksionsspørgsmål bruges til at tage afsæt i en generel snak på klassen om projektet. Snakken kan omhandle både fagligt indhold, fagenes metoder, processen og den afsluttende performance.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan fungerede faserne i forhold til hinanden?
• Lykkedes det at gøre eleverne bevidste om, hvad de forskellige fag byder ind med i kraft af metoder og indhold?
• Var der tid til fordybelse og innovativ tankegang?
• Hvordan fungerede arbejdet med feedback?
• Er der innovative tiltag fra dette forløb, der kan bruges i fremtidig undervisning?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Fonden for Entreprenørskab; Ditte Normann Møller, Jeppe Solvang Nielsen, Johanne Sørensen, Katrine Slabiak Lange og Kristine Claudia Knudsen